Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi skal bruge nye skoler for at »lokke« flere til erhvervsuddannelserne

For at få flere til at vælge håndværksuddannelserne skal vi ændre de unges fordomme og dermed den menneskelige adfærd. Og der er intet sværere. Vi skal derfor skabe nye erhvervsuddannelser, som er målrettet andre målgrupper.

Nikolaj Hygebjerg, Højskolelærer, Brandbjerg Højskole

Regeringen har meldt ud, at vi skal have flere til at vælge håndværksuddannelserne. Men det går dårligt. Ifølge Finans er der ingen stigning i fem år i unge, der vælger erhvervsuddannelserne, på trods af stort fokus og tvungen information i folkeskolen.

Skal vi have nye målgrupper til at vælge erhvervsuddannelserne, skal vi først ændre de unges fordomme og dermed den menneskelige adfærd. Og der er intet sværere end at ændre folks fordomme og adfærd.

Så hvis vi vil have nye målgrupper på erhvervsuddannelserne, er det ikke informationsniveaet, den er gal med. Vi skal skabe nye erhvervsuddannelser, som er målrettet andre målgrupper.

Da jeg for 28 år siden skulle vælge ungdomsuddannelse, var der ingen tvivl: Jeg skulle på gymnasiet. Med mit 16-årige, fordomsfulde og klichefyldte billede af ungdomsuddannelserne vidste jeg nemlig præcis, hvem der gik på hvilke skoler:

  • Gymnasiet var for de flippede.
  • Handelsskolen var for dem i jakkesæt.
  • HTX var for nørder.
  • Erhvervsuddannelserne var for Brian´er.

Jeg siger ikke, at dette var sandheden. Men det var de bokse, jeg puttede “de andre” i. Jeg valgte gymnasiet – og jeg elskede det. Socialt var jeg på den helt rette hylde. Fagligt var det mindre overbevisende. Men sikkert var det: Jeg valgte ungdomsuddannelse efter, hvilken type menneske jeg gerne ville være. Ikke efter et senere uddannelsesønske.

Som højskolelærer har jeg gennem snart 20 år arbejdet med unge, der står for at skulle vælge deres uddannelsesvej. Og der er noget, der skurrer, når jeg hører regeringens taktik for at få flere unge til at vælge håndværksuddannelserne:

“Vi skal have flere unge til at vælge håndværkeruddannelserne ved at fortælle mere om uddannelserne og gøre det attraktivt at uddanne sig til håndværker,” lyder det.

Men hvis man spørger eksperter indenfor kommunikation, kan man ikke informere sig til en holdningsændring. Flere praktiske fag i folkeskolen er selvfølgeligt en måde at vise, at evner, der peger mod erhvervsskolerne, har værdi, men det ændrer stadig ikke på den grundlæggende problematik: Er de andre på min uddannelse ligesom mig? Har jeg lyst til at være én af dem?

Højskolerne har de seneste 40 år haft de såkaldte 4G´ere som kernemålgruppe. Derfor har man kørt en række kampagner for at vise unge håndværkere og handelsskoleelever, at højskolerne også er noget for dem. Men de kan ikke se sig selv ind i højskolemiljøet.

Jeg har haft ca. 10 håndværkere som elever på 20 år. Når de tog det store skridt at tage på højskole, vidste de godt at de ville stikke ud. Man kunne se det på dem fysisk, at de ikke passede rigtigt ind den første dag. Men alle havde et fantastisk ophold. Alle eleverne var bevidste om, at her var en, der ikke passede ind. Men når vi så mødes, sker der noget magisk. Alle bliver klogere.

I højskoleverdenen kender jeg kun Rønde højskole, der har formået at tale til en ny målgruppe. De har målrettet hele deres markedsføring på at være en højskole med kompetencegivende undervisning. De unge tør godt vælge denne højskole, for de kan se på hjemmesiden, at dem der går på skolen ligner dem selv. Og dét er det spørgsmål vi altid bliver mødt med, når vi markedsfører højskolerne. “Hvilken type elever går på skolen?” “Ligner de mig”? Ubevidst eller bevidst søger vi fællesskaber med andre der ligner os selv. Eller som vi gerne vil ligne.

Og det bringer mig til konklusionen. Når regeringen vil have flere unge på erhvervsuddannelserne, handler det ikke om at lokke flere unge til at vælge de eksisterende erhvervsuddannelser. Det handler om at lave nye, moderne erhvervsuddannelser som taler til en anden målgruppe.

Ligesom vi har friskoler, det fri gymnasium, den fri lærerskole og højskolerne, skulle vi måske også lave en fri erhvervsuddannelse. Gerne med EUX-fag, så man ikke udelukker sig selv fra at læse videre. Men en erhvervsskole, med en alternativ tilgang til praktiske fag. Et sted, man tør studere, selvom man ikke passer ind i den fordomsfyldte kasse, man som ung måske har puttet de klassiske erhvervsskoler i.

Måske man kunne gentænke erhvervsuddannelserne og udover at uddanne til de klassiske fag også give mulighed for at uddanne sig til bæredygtig træhåndværker, kreativt smedearbejde, gourmetkok eller noget helt fjerde. De unge skal få troen på, at hér er en skole, hvor man kan møde ligesindede og tage en fed ungdomsuddannelse, der passer til én.

Dette er bare et eksempel på en alternativ erhvervsuddannelse - det kan også være, at man skal være handelstømrer eller computerbaseret snedker. Det vigtigste er, at nytænke skolerne, ikke lokke nye målgrupper til de eksisterende.

Det er et meget sværere at ændre menneskers indlejrede fordomme end at skabe en ny skole med et andet image. Det ene tager årtier. Det andet er en marketingopgave.

Nikolaj Hygebjerg

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.