Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Bæredygtighedens lederskab udfordrer økonomistyringen

Først virologerne og nu militæranalytikerne. Økonomernes ophøjede position i det politiske og mediemæssige landskab er grundigt udfordret. Nu er en tsunami af bæredygtighedsrelaterede opgaver på tilsvarende vis ved at ændre virksomhedernes ledelsesopgave indefra.

Carina Ohm, partner og Head of Climate Change & Sustainability, EY

Bæredygtighed i bredeste forstand er med stor hast ved at forandre, hvordan vi værdisætter og leder virksomheder.

På få år vil den økonomiske bundlinje blive suppleret af miljømæssige, samfundsmæssige og ledelsesmæssige bundlinjer. Konkret viser det sig i ny international regulering i både USA og Europa, og eksempelvis EU’s udkast til CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive) lægger op til at stille omfattende nye krav til ca. 50.000 virksomheder i EU. Efter planen slår det igennem i landenes lovgivning i løbet af 2023.

Her i begyndelsen af 2022 har tempoet i udrulningen af ny regulering været exceptionelt højt. I modsætning til tidligere tiders regulering er både bredde, dybde og hastighed af ESG-forandringen meget stor. Det er helt rimeligt at tale om et nyt paradigme, for vi skal have transparens og robuste data om virksomheders, investeringers og teknologiers samfundsmæssige konsekvenser.

Det slår igennem i virksomhedsledelse på mange forskellige måder, fordi det er så fundamentalt. Derfor vil det også påvirke faggrænser og indholdet i forskellige professioner.

Politik over bundlinje

Økonomer har i de seneste år måttet afgive taletid til virologer, fordi håndteringen af pandemien har trumfet alt i den økonomiske politik. Nu har krigen i Ukraine sat forsvars- og udenrigspolitikken i fokus, og nu er det militæranalytikerne, som præger mediebilledet. Begge disse pludselige globale fænomener tilsidesætter traditionel markedslogik, fordi virksomhederne er nødt til at sætte politiske mål højere end indtjeningsmål. Bølgen af bæredygtighedsforandringer har – selv om den er tilvalgt politisk og ikke kommer til vores samfund udefra – nogle tilsvarende effekter.

Vi har gennem årene opbygget en stor og righoldig værktøjskasse inden for økonomistyring. Nu skal vi på rekordtid opbygge en tilsvarende metodik om ESG-nøgletal om eksempelvis CO2-udledning og mange andre parametre. Udviklingen deler vandene blandt CFO’er, for mens nogen kaster sig over opgaven med stor appetit, vil andre ikke røre den med en ildtang.

Blandt revisorer ser man samme udfordring, for der bliver tale om at forlade en verden med solide data og traditioner. Hvor et finansielt regnskab - trygt nok - rummer en høj grad af indiskutable fakta, vil bæredygtighedsregnskabet hvile på langt flere skøn og vurderinger. Men langsigtet værdiskabelse handler nu om mere end økonomi!

En tre-trins-raket

Sidste år er længe siden i dette felt. I dag er efterspørgslen så stor, at konsulentbranchen kunne køre busfulde af bæredygtighedseksperter ud i markedet, og bare mit eget lille team er vokset fra 5 til 30 konsulenter på de seneste 12 måneder. Ikke fordi CSRD-direktivet kræver revisionspåtegnet ESG-rapportering, men fordi opgaven er stor og uomgængelig.

Fravær af bæredygtighed vil eliminere virksomheder på den mellemlange bane.

Mit bedste generelle råd til virksomhedsledere her og nu er en ’tre-trins-raket’. Start med en væsentlighedsanalyse for forretningen og læg kræfterne, hvor virksomheden har størst aftryk på samfund og klima. Hvis din virksomhed har en væsentlig klimapåvirkning, så gå videre med at skabe overblik over forretningens klimaaftryk i scope 1, 2 og 3. Opstil derefter nogle klimascenarier for at afklare konsekvenser og muligheder for virksomheden.

Lederskab og gåpåmod

Det er luftigt og bredt. Heldigvis er der hjælp at hente i en række rammeværker som eksempelvis Science Based Targets, der er en konkret tilgang til at realisere Paris-målsætningen. Men det ændrer ikke på, at tiden er knap, og opgaven kræver lederskab, mod og gåpåmod.

På kort sigt kommer vi ikke til at kunne sætte to streger under et helt faktuelt ESG-regnskab. Men mindre kan også gøre det. Lige nu handler det for mange om at komme i gang på en virkelig tværfaglig og voldsomt engagerende bæredygtigheds-dagsorden.

Myndighederne kommer ikke løbende med hårde straffe, hvis en virksomheds årsrapport for 2023 stadig har hvide pletter på ESG-landkortet. Men hvis den er kemisk renset for overvejelser om bæredygtighed, falder hammeren. Fravær af bæredygtighed vil eliminere virksomheder på den mellemlange bane.

Langsigtet værdiskabelse handler ikke alene om at kunne tjene penge. Virksomheden skal også kunne redegøre for en positiv samfundsmæssig bundlinje.

Carina Ohm

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.