Man skal belønnes for at gå på arbejde – ikke modregnes til tab
Beskæftigelsesfradraget bør forhøjes, fordi gevinsten for en stor gruppe ledige desværre er for lille ved at tage et arbejde.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Det skal kunne betale sig at gå på arbejde. Desværre er gevinsten for en stor gruppe ledige ved at tage et arbejde for lille.
Finansministeriet har skønnet tallet af danskere med en såkaldt ”kompensationsgrad” på over 80 til omkring 225.000 personer. Kompensationsgraden er et teknisk udtryk for, hvor stor en andel af indkomstbortfaldet i forbindelse med ledighed, der dækkes via den understøttelse, den arbejdsløse modtager som følge af sin ledighed.
Den økonomiske gulerod til at komme i arbejde er altså ikke tillokkende nok for en del. Fór mange ledige har udsigt til mindre end 20 procent ekstra ved at tage et job. Hertil skal man tænke på, at det også kan koste penge at tage et job, f.eks. udgifter til transport.
Gennem årene har der været mange beskæftigelsestiltag, der alle har til formål at få flere i arbejde, og ét af disse er kontanthjælpsloftet. Det sikrer, at der er en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlig hjælp, fordi disse personer skal mærke en økonomisk gevinst ved at komme i arbejde.
Imidlertid kan Mette Frederiksens midlertidige skattefrie børnetilskud, som er indført med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019, påvirke antallet af ledige yderligere negativt, da de nu opnår en mindre gevinst ved at komme i arbejde.
Sæt beskæftigelsesfradraget op
Lige nu oplever vi et arbejdsmarked, der boomer, og der er mangel på ledige hænder mange steder. Derfor burde regeringen gøre en ekstra indsats for at tilskynde flere ledige til at komme i arbejdstøjet. Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, der gives til dem, der er i arbejde.
Det blev indført i 2004 med et fradrag på 2,5 pct. af indkomsten og med en maksimumsgrænse på 7.000 kr. I 2022 er fradraget på 10,65 pct. af indkomsten, dog højest 41.600 kr.
Der er bred enighed om, at beskæftigelsesfradraget virker. Det er da også baggrunden for, at fradraget løbende er forhøjet. Fradraget kan med fordel sættes op, så forskellen mellem et job med en lille månedsløn og en person på offentlig forsørgelse bliver endnu større. Fradragsprocenten, maksimumsgrænse eller begge kan sættes op.
Det må aldrig blive sådant, at det bedre kan betale sig at være ledig end i arbejde. Kontanthjælpsloftet skal bevares, og beskæftigelsesfradraget skal sættes i vejret.
