Aktionærdemokratiet er i fare i bankerne

Generalforsamlingerne burde være aktionærernes festdag, men det er det efterhånden langtfra for de mindre private aktionærer. Efter at jeg som repræsentant på vegne af Dansk Aktionærforening her i foråret har holdt indlæg på generalforsamlinger hos fem af de største børsnoterede banker efter Danske Bank, nemlig Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sydbank, Spar Nord og Vestjysk Banks, er det min oplevelse, at det står knap så godt til med aktionærdemokratiet i de danske banker, som man kunne have håbet.

Det skyldes flere ting - bl.a. at på flere af disse generalforsamlinger var mit indlæg det eneste. Selvom pensionsselskaberne mere eller mindre er storaktionærer i de danske banker, er det kun ATP, som udøver aktivt ejerskab ud over i Danske Bank. De andre glimrer ved deres fravær. Dog var der et forslag på generalforsamlingen i Sydbank om ændring af vedtægterne, så generalforsamlingerne fremover ville kunne afholdes fuldstændigt elektronisk. Det blev af et flertal opfattet som udemokratisk og nedstemt på forhånd.

I Jyske Bank har man ændret politik om udbyttebetalinger, så de er ændret til aktietilbagekøb. Anders Dam mener, at det er bedre for den enkelte private aktionær med aktietilbagekøb end kontante udbyttebetalinger. At de på den måde tilgodeser deres storaktionær BRFholding, som ved udgangen af 2021 havde en ejerandel på 24,89 pct., som jo bliver forøget, hver gang der laves aktieopkøb, fordi det jo kun er de private der sælger ud, er jo ikke særlig godt for den lille private aktionær. For det betyder, at BRFholding med årene vil komme til at sidde på en større og større ejerandel. Hvilket jo ikke på sigt kan være særlig hensigtsmæssigt for aktionærdemokratiet.

En ting, der går igen i fire ud af dem fem de banker - Ringkjøbing Landbobank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord - er, at de alle fastholder en utidssvarende form for demokrati, hvor det er repræsentantskabet der vælger bestyrelsen. Det er stort set den samme fremgangsmåde i alle fire banker, hvor det er en lille klub af repræsentanter, som direkte eller indirekte er blevet udpeget af bestyrelsen, der vælger bestyrelsen. 

Det er ikke særlig demokratisk, når en lille klub sidder bag lukkede døre og træffer bestemmelse om, hvem der skal sidde i bankens øverste ledelse. Selvfølgelig skal de overholde de gældende ”fit and proper”-regler, men det er jo ikke det samme, som hvis bestyrelsen blev valgt direkte på generalforsamlingen, og her måtte stå til ansvar overfor aktionærerne, for de resultater de har haft ansvaret for, og som i flere tilfælde i de senere år ikke alle har været lige tilfredsstillende. 

I et sådanne tilfælde burde aktionærerne på generalforsamlingen have mulighed for at udskifte én eller flere i bestyrelsen, hvis det var det, man ønskede. Men det giver den eksisterende model med repræsentantskab ikke mulighed for.

Én ting, der går igen, er, at de alle på forskellige vis giver udtryk for, at de overholder anbefalingerne i Redegørelse for God selskabsledelse, selvom det ikke er tilfældet. Da de alle er SIFI-institutter, hvor der gælder specielle krav, kan det undre, at Finanstilsynet ikke for længst har stillet krav om at få det forhold på plads. Selvom pensionsselskaberne også burde være mere opmærksomme på dette, er det indtil nu kun ATP, som har gjort opmærksom herpå.

Når nogle af de førnævnte forhold får lov at gå under radaren, skyldes det nok, at pressen stort set, med undtagelse af Ringkjøbing Landbobank, hvor det lokale dagblad dækkede deres generalforsamling, ikke har været tilstede, Og der har heller ikke været artikler i den lokale eller landsdækkende presse efterfølgende. Dog gav et af mine spørgsmål om netop valg til bestyrelse på generalforsamlingen i Sydbank anledning til en artikel i JydskeVestkysten og Avisen Danmark. Men ellers kan jeg kun sige, at jeg og mange andre aktionærer savner en større interesse for at få afdækket de ting, som jeg har beskrevet, så de ikke fortsat slipper afsted med at sige, at vi bare fortsætter med at have et repræsentantskab, for det passer os bedst, selvom, de forskellige anbefalinger siger noget andet.

Det må være pressens opgave at holde øje med, om de lokaler børsnoterede selskaber også overholder gældende regler for god selskabsledelse, og ikke bare lader stå til i flere år endnu.

Og hvorfor er det tilsyneladende kun et problem indenfor de børsnoterede banker, og stort set ikke andre steder? Hvorfor kan de fleste børsnoterede selskaber finde ud af, at overholde reglerne i ”Redegørelse for God selskabsledelse”?

Når nu ATP som den største investor er på banen, kan man så ikke få de øvrige pensionsselskaber på banen med aktivt ejerskab, så der kan laves et fælles fremstød med krav om, at bankerne fremover skal overholde alle reglerne i ”Redegørelse for god selskabsledelse”?

De fire førnævnte banker har stemmeretsbegrænsninger: Jyske Bank maks. 4.000 stemmer, Ringkjøbing Landbobank maks. 3.000 stemmer, Sydbank maks. 20.000 stemmer, hvilket jo er til fordel for den mindre private aktionær, så det vil jeg ikke beklage mig over, men det omvendte er tilfældet i Spar Nord, hvor man som investor skal besidde 20.000 stemmer for at kunne får lov til at stemme. Det er bestemt ikke særlig demokratisk overfor den mindre private aktionær.

På Danske Banks generalforsamling er der alt for mange, der ønsker at komme på talerstolen. Mange er selvpromoverende og bidrager ikke med så meget, men hvor kunne det være befriende, hvis der var mange aktionærer, såvel store som små, specielt pensionsselskaberne, som der sædvanligvis bliver lyttet til, som fremover vil deltage i debatten på de forskellige generalforsamlinger, så vi kan få løftet aktionærdemokratiet igen. 

Ove Jensen