Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krig og pandemi: De sorte svaner er på vingerne

Sorte svaner er sjældne. Så sjældne, at de lægger navn til store uforudsete og virkelig skelsættende begivenheder. Pandemien og Ruslands invasion af Ukraine kan godt gå hen og blive en af dem.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Vi mærker det alle sammen for tiden. Alt bliver bare dyrere og dyrere, og det er da også en kendsgerning, at inflationen er nået op på det højeste niveau siden 1980’erne. Ikke kun herhjemme, men i det meste af verden.

Derfor er centralbankcheferne nu også begyndt at varsle en markant stramning af pengepolitikken for at bremse udviklingen, inden den kommer alt for godt i gang og bliver selvforstærkende. Konsekvensen er, at den næsten 10 år lange epoke med negative renter og en nærmest uendelig pengeudpumpning i verdensøkonomien nu endeligt lakker mod enden.

Det voldsomme prispres er en direkte konsekvens af pandemien og krigen i Ukraine, som har ført til nedbrud i de globale værdikæder, udtalt mangel på materialer og lange leveringstider samt ikke mindst en dramatisk stigning i energi- og råvarepriserne.

Den rekordhøje inflation vil uvægerligt føre til en afmatning i den økonomiske aktivitet, som kan blive forstærket af den varslede stramning af pengepolitikken. Mange frygter derfor en ny markant økonomisk nedtur, og at verdensøkonomien står over for en længere periode med stagflation altså økonomisk stagnation og høj inflation. Så galt behøver det ikke at gå, men ingredienserne er tilstede.

2020’ernes store dramatiske begivenheder - pandemien og krigen i Ukraine - kan ende med at gå over i historien som sande sorte svaner.

Helge J. Pedersen

Sidst vi oplevede en periode med stagflation var i 1970’erne. Den blev efter en lang og sej genopretningspolitik afløst af en lang periode med økonomisk stabilitet, The Great Moderation, som begyndte i midten af 1980’erne. En periode, hvor også globaliseringen skulle spille en hovedrolle. Den kraftigt stigende handels- og investeringsaktivitet på tværs af landegrænserne, som fulgte murens fald og Kinas åbning mod vest, medførte nemlig enorme produktivitetsgevinster og øget velstand i hele verden gennem 1990’erne og begyndelsen af nullerne.

Men intet varer som bekendt evigt. I 2008 ramte finanskrisen og førte til en dyb global recession. I visse politiske kredse i de vestlige lande blev globaliseringen nu gjort til syndebuk for den høje arbejdsløshed, fordi mange job var blevet flyttet til lavtlønslande og de lokale arbejdsmarkeder var blevet åbnet for udlændinge.

Det politiske stemningsskifte kom bl.a. til udtryk i form af stigende protektionisme og banede vejen for Donald Trump og hans America First-politik samt Brexit. Andre steder som i Ungarn, Tyrkiet, Rusland og Kina styrkedes autokratiet på bekostning af demokratiet.

Med den liberale verdensorden under pres blev også selve fundamentet for globaliseringen svækket. Faktisk toppede verdenshandlen som andel af verdens BNP allerede i 2013 og har siden udvist en svagt faldende tendens. Det er en udvikling, som sagtens kan blive forstærket af pandemien og krigen i Ukraine.

Der er nemlig ikke grund til at vente, at de tætte økonomiske relationer mellem de vestlige lande og Rusland bliver genoptaget over de kommende mange år uanset udfaldet af krigen. Lige nu står vi snarere på tærsklen til en ny kold krig. Samtidig vil sikkerhedspolitiske hensyn fremover vægte tungt i udformningen af erhvervspolitikken i mange af de avancerede økonomier. Det vil i sig selv virke som en bremse på globaliseringen.

Samtidig vil mange virksomheder givetvis skærme sig mod risikoen for nye sammenbrud i de globale værdikæder. F.eks. ved fremover at producere og handle mere lokalt og med politisk allierede lande end tidligere, men uden helt at opgive de store og voksende markeder i f.eks. Asien, Latinamerika og Afrika. Begrebet glokalisering, som er dannet af globalisering og lokalisering, kan derfor blive et nyt buzz-ord i bestyrelseslokalerne.

Det er også klart, at jo mere en produktionsproces kan digitaliseres eller automatiseres, desto mindre grund er der til at flytte dele af produktionen til et lavtlønsland. Og desto lettere bliver det at hjemtage allerede outsourcet produktion. Endelig er det realistisk, at store internationale selskaber i fremtiden vil tilstræbe at optimere forsyningssikkerheden gennem ejerskab af alle led i værdikæden fra produktion til salg, herunder transport og logistik. Altså mere fokus på vækst gennem vertikal end horisontal integration.

Konklusionen er, at vi meget vel kan være på vej ind i en periode, som vil blive kendetegnet ved strukturelt højere inflation og lavere vækst, end vi har været vant til længe, ligesom epoken med negative renter står for fald. Det er derfor, at 2020’ernes store dramatiske begivenheder - pandemien og krigen i Ukraine- kan ende med at gå over i historien som sande sorte svaner.

Helge J. Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.