Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Når din bedste ven bliver din fjende

Den universelle medvind fra lave og faldende renter giver ikke længere medvind til investorerne, og det kan mærkes. Især fra én front er forskellen stor, meget mærkbar og afgørende for dit dårlige investeringsafkast hidtil i 2022.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

På ethvert hold, uanset om det er i kortspil, håndbold eller quizzen på arbejde, er der nogle, som trækker læsset.

Fællesskabet kan meget, men der er altid nogle, som gør mere og mest. Som reelt gør udslaget, når alt kommer til alt. Dem du stoler på. Jokeren som kan trækkes op og lægges til i de sværeste øjeblikke, hvor du, uanset forberedelsen, er presset.

Det er denne rolle og specielle status, som den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed) udfylder som verdens i særklasse vigtigste pengepolitiske stjerne. Dens mandat er dobbelt: Den skal sikre vækst og prisstabilitet på langt sigt.

Centralbankens prioriteter er langsigtet på samme side som investorernes. Under kriser stiller den en økonomisk krisepsykolog til rådighed, som ikke kun kommer med råd og vejledning, men også med rigelige og i princippet næsten ubegrænsede ressourcer. Investorerne og Fed er på samme side om økonomien; på langt sigt.

I sjældne tilfælde hænder det dog, at investorerne og centralbanken er på hver sin side af nettet som modstandere. Det er det, som sker nu, og som skaber negative afkast overalt. Både på aktier og obligationer og i andre aktivklasser.

Lavinen er sat i gang af centralbankens kovending. Den er nu kortsigtet ikke investorernes ven og vil ikke være det i hovedparten af 2022. Det betyder ikke, at venskabet er ophørt, men bare sat på pause. Fed har travlt med at indhente noget, som er til investorernes eget bedste; på langt sigt forstås.

Centralbanken er kommet for sent i gang med at opdage, at mange års lempelig pengepolitik har presset ressourceudnyttelsen til et punkt, hvor den økonomiske sårbarhed var stor og langt større, end den selv vidste.

Lave, faldende og sågar negative renter (i Europa/Danmark, men dog ikke USA) har øget risikolysten og banket en ordentlig prisboble ind i mange aktiver. Ikke kun aktier og obligationer, men også og ikke mindst fast ejendom og i den mere kulørte ende kryptovaluta.

Kombinationen af høje aktivpriser, en sårbar kapacitetssituation med få ledige ressourcer og den udløsende faktor – krigen i Ukraine, som får energi- og fødevarepriserne til at stige yderligere – har fået inflationen til at galoppere afsted. Det er problematisk.

De fleste yngre mennesker og investorer har ikke oplevet en tid, hvor pres på ressourcerne kan give stigende priser på snart sagt alt.

Siden finanskrisen har verden kun hørt om aftagende inflation og problemer med at nå 2 pct.-målsætningen som en jævn prisstigningstakt over tid.

Jo lavere inflation og inflationsforventninger, jo mere blev der trykket på stimulansspeederen i årene efter finanskrisen i 2008.

Ikke kun igennem meget lave renter, men også fordi ikke kun den amerikanske, men også den britiske, europæiske og japanske centralbank købte en stor del af obligationer i markedet for at sikre og tilføre likviditet, som hele tiden skulle være rigelig til en lav pris.

Den trafik skal nu reverseres. Indtil videre er det først og fremmest Federal Reserve, som har konkretiseret sine hensigter. Renterne skal ikke kun stige, men tilmed skal et beløb på tæt på 100 mia. dollars i obligationer sælges tilbage til investorerne og/eller indfries igennem udløb. Per måned vel at mærke.

Selv om USA er et stort land med en stor økonomi og et stort obligationsmarked, er det meget store beløb, der skal sælges tilbage.

Det er med til at presse renterne op. På samme måde som opkøb var med til at presse obligationsrenterne ned, give stigende ejendomspriser og være en betydelig katalysator for aktiemarkedet, er den trafik vendt. Fra med- til modvind.

Federal Reserve er stadig investorernes ven – på langt sigt. Udfordringen er, at investorerne i overgangsfasen fra kort til mellemlangt sigt mangler den beskytter, deres anfører og træner, som hele tiden har været den understøttende og hjælpende x-faktor, alle kunne stole på.

Investorer har en kort hukommelse og en svindende tålmodighed. »Hvad hjælper det, at centralbanken vil hjælpe os om et år, hvis vi de kommende måneder står ubeskyttede og skal tage tæv?« tænker de.

Langt sigt er vigtigt, men kort sigt kan være investerings- og beslutningsafgørende, og indtil Fed har fået renterne ”på plads”, har investorerne opfattelsen af at spille uden jokeren på hånden.

Verdens vigtigste pengepolitiske aktør er kortsigtet blevet en modspiller. Det kan mærkes nu og de kommende måneder på dit afkast, som er gået fra store plusser til meget store minusser.

Per Hansen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.