Klima-apatien kommer, mens vi taler og ikke handler

De seneste par år har der været et stort fokus på greenwashing og greenhushing, hvor virksomheder enten pynter sig med lånte bæredygtighedsfjer, eller holder igen med at fortælle om deres bæredygtige tiltag af frygt for kritik.

Men hvis vi ikke tager hånd om bæredygtigheden, så står vi snart med et tredje problem, green fatigue, som bedst oversættes til dansk som klima-apati eller klimatræthed.

Den seneste rapport fra IPCC er et godt eksempel på, hvordan vores mange bestræbelser og flotte ord om bæredygtighed ingenlunde er nok til at imødekomme Paris-aftalens målsætninger.

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, var meget klar i mælet, da han udlagde rapportens konklusion: Vi snakker for meget og gør for lidt.

Men selvom både rapporten og udlægningen var mere skærpet end nogensinde, så kom det næppe som nogen overraskelse, og reaktionen på verdensplan var da også ret afmålt, for vi kan ikke blive ved med at have kronisk dårlig samvittighed.

Tværtimod hører jeg fra flere medier, at læsertallene er dalende på historier om klima og miljø. Formentlig fordi medieforbrugerne har fået nok af at høre om et emne, hvor både problemerne, løsningerne og de mulige konsekvenser virker uoverskuelige.

Og der er ingen grund til at tro, at det er anderledes for virksomhedernes medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at vi som virksomheder reagerer med rettidig omhu og imødegår den voksende følelse af apati, så det ikke rodfæster sig i organisationen.

Som virksomheder og ledere skal vi aktivt bekæmpe klima-apati, hvis vi skal have succes med vores bæredygtige målsætninger uden at tabe medarbejdernes motivation undervejs.

Derfor skal medarbejderne være de første til at være 100 pct. med på, hvordan I arbejder med bæredygtighed i dag, hvad jeres mål er for fremtiden, og hvordan de kan være med til at løfte opgaven, hvis de skal finde mening og motivation i arbejdet.

I psykologien taler vi om at vende den tillærte hjælpeløshed, apatien, til tillært optimisme, som helt konkret handler om at skabe motivation og meningsfuldhed hos individet.

Her er det af afgørende betydning, at virksomhederne uddanner og inddrager medarbejderne i arbejdet med bæredygtighed, hvis medarbejderne ikke skal miste pusten, men derimod deltage aktivt.

Med en lille frygt for at save i min egen gren, så er det ikke nok at hive et flot foredrag om bæredygtighed ned fra hylden eller at holde en lille workshop for virksomhedsledelsen.

For selvom det kan være en fin start, så er det hele organisationen, der skal uddannes, og det skal være tilpasset din virksomhed, dine medarbejdere og jeres forretning, hvis det skal blive konkret nok til, at dine medarbejdere kan omsætte det til både motivation, mening og ikke mindst handling.

Bæredygtighed skal fastholde og tiltrække

Netop når virksomheder forstår at konkretisere deres indsats og inddrage både nuværende og kommende medarbejdere i arbejdet med bæredygtighed, bliver det til en væsentlig faktor, som både tiltrækker og fastholder arbejdskraften.

Fremfor at trække på store ord og generelle floskler, så skal virksomheder være oprigtige og konkrete omkring deres sociale og miljømæssige indvirkning.

Hvis virksomheder formår at skabe handling, som motiverer medarbejderne igennem meningsfuldhed i deres arbejde, så har de skabt noget, som ikke kan gøres op i lønkroner.

Bæredygtighed er ikke kun et redskab til at redde planeten og gentænke vores bundlinje, men i høj grad også en læring og et mindset, som virksomheder skal tænke ind i deres organisation, hvis det skal give mening.

Den grønne omstilling må ikke blive en barriere mellem ledelse og medarbejdere, som skaber splittelse og udmattelse.

Den bæredygtige organisation skal sigte mod at tiltrække og fastholde medarbejdere igennem motivation og meningsfuldhed, så de forstår deres plads i den grønne agenda fremfor at køre træt i den.

Steffen Max Høgh