Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vil regeringen egentlig beskytte den danske selskabsret?

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative

At vi er mange, som er stærkt kritiske over for EU-Kommissionens direktivforslag om såkaldt ‘Corporate Sustainability Due Dilligence’ (CSDD) er ikke nyt. Det nuværende forslag er en tredje version af noget, som Kommissionens egen kontrolinstans for god lovgivning har afvist to gange.

Mange af os vil ikke have EU-indblanding i national selskabsret af rent principielle årsager, fordi selskabsretten er og skal blive ved med at være en national kompetence. Det sikrer nærhed og nationalt samarbejde omkring erhvervslivets trivsel og en praktisk hverdag med gode vilkår for jobskabelse, vækst, udvikling, indtjening etc.

Det skal EU ikke blande sig i, for det kan EU aldrig gøre bedre end landene selv.

EU skal tage sig af de opgaver i Europa, intet land kan klare alene, og selskabsledelsen er på ingen måde en af de opgaver. Med mindre man altså vil nationalisere og politisere private virksomheder via EU-lovgivningen, som med Kommissionens forslag vil overstyre bestyrelsens og ledelsens rum og retning.

Derfor er vi mange, der er imod CSDD- forslaget og vi presser på i Europa-Parlamentet. Men det er ikke nok. Vi kan nemlig ikke hælde det ned ad brættet alene. Ej heller kan vi på egen hånd skære forslaget ind til de dele, der rent faktisk kan være gavnligt for erhvervslivet.

‘DD-delen’ af direktivforslaget kan faktisk være brugbart og sine steder faktisk nødvendigt, fordi der hermed kan skabes bedre fælles praksis for rettidig omhu i respekt for logikken for det indre marked.

Så hvad gør man ved et barn, man gerne vil have til at overleve, men gerne vil lave grundlæggende om på, før det så at sige sendes videre fra den politiske fødeklinik?

Man banker også på hos Rådet. Billedligt talt. Ofte gennem eget lands regering og i forventning om, at de vil tale fornuftens stemme i overensstemmelse med, hvad der tjener EU’s økonomiske muskel bedst og som en klar påmindelse af, at traktatens afgrænsning for overnational indblanding skal respekteres.

Således også i denne sag, hvor fælles dansk fodslag over en bred kam burde være indlysende.

Det er den bare ikke. For hvorfor kan den danske justitsminister ikke selv se, at nærhedsprincippet i CSDD-forslaget er overtrådt? Det er nemlig det budskab, ministeriet har sendt til Folketingets Erhvervs- og Europaudvalg. Det er mærkeligt.

Danske regeringer - uanset farve - har altid været ekstra vagtsomme over for EU-Kommissionens forsøg på at tage mere magt fra medlemslandene. Er der nu tale om, at Socialdemokratiet har taget et spring fremad mod mere EU og mindre national selvbestemmelse?

Læser man den socialdemokratiske regerings aktuelle holdning til sagen, så skal man faktisk lede med lup efter ord, som bekræfter, at den faktisk mener, at den er kritisk. Ord i politik er ikke ligegyldige. Ord udtrykker blandt andet graden af alvor, hvormed man ser på en sag.

I sagen om CSDD er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan den danske regering taler ind i Rådets møderum, hvis vi skal være sikre på, at de skadelige elementer for selskabsretslige elementer pilles ud, så direktivet kan få det rigtige fokus omkring fælles og nødvendige regler for rettidig omhu omkring bæredygtig praksis.

Regeringen bruger alt for bløde formuleringer i sit notat til Folketingets Europaudvalg.

Et eksempel er sætningen: "… kan ikke umiddelbart støtte den generelle regulering af selskabsledelse, der lægges op til". Det lyder jo som om, at det kan den godt, hvis der ændres lidt på forslaget. Til den del, der ikke handler om due diligence, skulle svaret prompte have været "Nej, den danske regering kan ikke støtte forslag til regulering af selskabsretten, som er ukrænkelig national kompetence!"

Punktum. Hertil og ikke længere.

Men den danske regering kan åbenbart godt støtte forslaget til regulering af selskabsretten, for den skriver også efterfølgende, at man nærmere vil undersøge, hvordan den foreslåede regulering vil påvirke den danske model for selskabsledelse.

Jøsses! Det er jo indirekte at stille sig tættere på EU-Kommissionens side end på nationalstaten og med den på erhvervs- og arbejdsmarkedets side i en sag, som truer med at smadre lysten til at drive virksomhed i EU.

Pernille Weiss

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.