Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan får vi flere kvindelige iværksættere

Trods manglende fremgang i ny analyse af kvinder i iværksætteri ligger løsningerne lige for. Lad os sætte skub i dem, så vi ikke går glip af talent og innovation.

Jeanette Fangel Løgstrup, bestyrelsesmedlem og tidl. direktør i Danske Bank

Vi lever lige nu i en tid med et stort fokus på diversitet, ligestilling og en bedre balance mellem kønnene på alle fronter. Men det øgede fokus skal konverteres til resultater.

Et område, hvor forandringer og bedre kønsfordeling ville gøre en stor forskel for vores talentmasse og innovation i samfundet, er iværksætterområdet. Men zoomer vi ind på kønsfordelingen i nystiftede virksomheder, har vi stadig en stor opgave.

Ifølge en ny analyse fra Fonden for Entreprenørskab, hvor jeg sidder i bestyrelsen, ser vi kun en kvinde som virksomhedsstifter i hver fjerde nye virksomhed. Samtidig ser vi fortsat typisk en mand i ’bygge og anlæg’, ’transport’ og ’finansiering’, mens kvinder holder sig til ’sundhed og socialvæsen’.

Analysen viser samtidig status quo: At der ikke er kommet flere kvindelige iværksættere, og at der ikke er kommet flere kvinder i ”mandefagene”.

To spørgsmål melder sig: Hvorfor er manglen på kvindelige iværksættere et problem? Og kan vi være sikre på, at der findes lige så mange kvinder som mænd, der ønsker iværksætterlivet?

Tager vi det sidste spørgsmål først, viser en undersøgelse fra Finans Danmark og Fonden for Entreprenørskab, at stort set lige mange drenge/mænd og piger/kvinder har drømt eller drømmer om at starte egen virksomhed. Hvorfor drømmene ikke realiseres i lige så høj grad af kvinder, kommer jeg ind på senere.

Først er det vigtigt at slå fast, hvorfor manglen på kvindelige iværksættere er et problem.

1. Mindre talentmasse
Hvis et stort antal kvinder ikke stifter egen virksomhed trods drømme om det, er der færre talenter til at skabe nye arbejdspladser og løsninger på vores udfordringer som samfund. Det er bekymrende, for vi har brug for alle kræfter og talenter.

2. Mindre diversitet indskrænker innovation
Det står klart i flere studier, at diversitet skaber andre typer af virksomheder, som igen bringer andre idéer og løsninger i spil. Innovationskraften i vores samfund daler derfor ved at have færre kvinder på iværksætterområdet.

Tilbage til spørgsmålet om, hvorfor kvinder i mindre grad end mænd realiserer deres drømme om iværksætteri. For i svarene på det ligger også løsningerne.

Fonden for Entreprenørskab udgav i marts politiske anbefalinger til at få flere kvinder i iværksætteri.

I notatet peger fonden på, at kvinder generelt vurderer sig selv lavere end mænd, i forhold til om de kan blive succesfulde iværksættere. Løsningen til at løfte kvinders selvtillid er i høj grad at eksponere dem for kvindelige rollemodeller. Allerede i folkeskolen.

Konkrete initiativer kan derfor være flere rollemodelskampagner, traineeprogrammer, der matcher kvinder med kvindelige entreprenører, som er aktive inden for mandsdominerede brancher, og at skabe ligelig kønsfordeling ved iværksætterkonkurrencer og lignende, som giver feedback til unge entreprenører.

Bedre finansieringsmuligheder til kvindelige iværksættere vil også gavne i den traditionelt mandsdominerede verden. Men også her er der udfordringer.

I notatet peges der på, at det er tre gange så sandsynligt, at kvindelige investorer investerer i virksomheder ledet af kvinder. Udfordringen er, at de finansielle virksomheder, der investerer i startups, typisk er domineret af mænd. Her kan man politisk derfor med fordel overveje kønsfordelingen i statens programmer for finansielle ydelser til startups.

Mere entreprenørskab i undervisningen

Den mest fundamentale løsning ligger dog i vores undervisnings- og uddannelsessystem. Forskning fra Fonden for Entreprenørskab viser, at undervisning, hvor man sætter ”virkeligheden” på skoleskemaet, skaber en kæderække af positive effekter.

Undervisning i entreprenørskab gavner elevers – herunder især pigers – lyst og selvtillid til at blive iværksættere. En helt grundlæggende løsning for flere kvinder i iværksætteri er derfor en fastforankret entreprenørskabsundervisning hele vejen fra ABC til Ph.d.

Den udvikling er allerede godt i gang, og vi begynder nu at se effekterne i form af flere kvindelige iværksættere i den yngste del af målgruppen.

Så trods den manglende fremgang i analysen ligger løsningen lige for, hvis vi sætter endnu mere skub i entreprenørskabsundervisningen.

Jeanette Løgstrup Fangel

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.