Bankernes argumenter for negative renter smuldrer

Vi har generelt en stærk og veldrevet banksektor i Danmark, og det er vi glade for. Vores pengeinstitutter fungerer, og der er et pænt sikkerhedsnet for de mest almindelige kunder. Og som private forretninger skal pengeinstitutterne selvfølgelig tjene penge, som gør dem solide.

Alle danskere skal have en bank, og som afgørende samfundsstøtte og -institution holder staten hånden under banker i krisetider, hvorfor de også har et særligt ansvar i forhold til forbrugerne og samfundet. 

Her kan den finansielle sektor ikke sammenlignes 1:1 med øvrige virksomheder.

Også derfor er der grund til at ønske sig forbedringer og ikke mindst mere gennemskuelighed. Lige nu og her må vi have et kritisk lys på de negative renter, som kunder med typisk mere end 100.000 kr. på kontoen skal betale.

Negative renter rammer ikke kun de få og de rige. For de fleste er det mindre beløb, men Finans Danmark har dog opgjort, at tre af 10 danskere betalte negative renter i 2021.

Man skal nok være en del af banksektoren for at forstå og fordøje, at bankernes kunder fortsat skal betale negative renter, når inflationen og boligrenterne drøner i vejret, og når de danske pengeinstitutter som helhed havde et gyldent 2021 – ikke mindst takket være de negative renter.

Den korte forklaring på fænomenet er, at bankerne selv skal betale en negativ rente til Nationalbanken for at parkere pengene der. Og Nationalbanken tager en negativ rente, fordi Den Europæiske Centralbank, ECB, gør det. Det gør Nationalbanken for at beskytte den danske krone.

Så langt så godt. Men hvis logikken skal holde hele vejen, så må man gå ud fra, at de danske pengeinstitutter anbringer hovedparten af deres indlån i Nationalbanken til den negative rente, som hersker der. Men sådan er det ikke.

For et år siden kunne Finanswatch fortælle, at kun ca. hver 10. indlånskrone var anbragt i Nationalbanken. 

Måske er indskuddene i Nationalbanken vokset siden, men forleden kunne forbrugerne så læse i dagbladet Børsen, at resten af indlånene i høj grad er med til at generere overskud, fordi de er anbragt i papirer, der faktisk giver afkast eller i det mindste ikke koster noget at eje. 

Finans Danmark erkender nu, at overskuddet på årsbasis nok er 1,1 mia. kr., mens en uafhængig bankekspert i samme artikel sætter overskuddet til 3 mia. kr. i 2021 – og har beregnet, at der har været overskud allerede i 2020.

Vi har udsigt til, at ECB hen over sommeren forlader den negative rente, og så kan Nationalbanken følge trop. Så har danske pengeinstitutter mistet den sidste lille rest af argument for at tage negative renter. 

Men allerede nu kunne de godt sætte punktum i dette uskønne kapitel i dansk rentehistorie.

Mads Reinholdt