Presset på forbrugerne vokser

Vi er snart halvvejs igennem 2022, og det globale aktiemarked har været præget af usikkerhed om, hvordan en normalisering af pengepolitikken vil finde sted. Spørgsmålet er om vi kommer til at ’nøjes’ med en korrektion og et fald på knap 19 pct. for globale aktier, eller om det er starten på en recession. 

I de seneste uger har aktiemarkederne forsøgt sig med et såkaldt bear-market rally, udløst af en kombination af ekstrem investorpessimisme og en antydning af, at den amerikanske centralbank Fed, ville hæve renten langsommere end forventet. Lige nu, er der imidlertid intet der taler for, at Fed kan argumentere for sådan et kursskifte på forhånd. Indtil videre fortsætter likviditeten med at stramme til.

Det kan blive et problem for både aktier og økonomien. Forbrugerne i Europa og Kina er sendt i knæ af ekstreme chok: Krig og nedlukning. De amerikanske vækstindikatorer er fortsat robuste og selvom forbrugertilliden er faldet markant, har det endnu ikke sat sig i forbruget.

Men i længden kan forbrugerne ikke opretholde det samme forbrug, hvis deres realløn falder, fordi prisen på nødvendigheder som varme, mad og benzin stiger. I den situation kan stigende renter ramme væksten hurtigere, end man normalt vil forvente. Antallet af låneansøgninger på boligmarkedet er faldet markant, hvilket også er et tegn på, at forbrugerne begynder at mærke kombinationen af stigende priser og renter.

Der er stadigvæk tid at løbe på, men vinduet for at vende det nedadgående pres på væksten lukker sandsynligvis indenfor to-tre måneder. Inden da skulle vi gerne se noget, der kan tage trykket af både priser og renter. Men hvilken centralbank har mulighed for at ændre kurs?

ECB har signaleret at den ikke kan leve med det nuværende inflationsniveau der nåede 8,1 pct. i maj. Europas inflation er primært importeret, men den er stadigvæk for høj fra et ECB-perspektiv. Det eneste, der umiddelbart kan åbne for en kursændring fra ECB, er en afslutning af krigen i Ukraine, der kunne medføre lavere fødevare- og energipriser.

For den kinesiske centralbank PBoC er situationen en anden. Dens problem er den politiske beslutning om ikke at tolerere virustilfælde overhovedet. Nedlukninger i flere store byer har medført et voldsomt slag til væksten, men PBoC venter formentlig på en mere vedvarende genåbning, før de træder til, ellers risikerer de at ende i samme situation som USA.

Fed er den mest aggressive af de større centralbanker lige nu. Den står ikke over for samme lokale vækstchok som Europa og Kina og har samtidig problemer med et overophedet arbejdsmarked. Hvis hjælpen ikke skal komme udefra i form af faldende priser globalt, er en stigning i arbejdsudbuddet nok det eneste, der kan få Fed til at ændre retning, før efterspørgslen begynder at falde.

Alle tre ting er mulige, så der er fortsat en chance for at undgå en recession i 2022. Men hvis man skal være ærlig, er der nok ingen af dem, der ser ud til at være umiddelbart forestående.

Elizabeth Mathiesen