Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Budgetloven trænger til et større eftersyn 

For nyligt lykkedes det endelig at løsne lidt op for budgetlovens rigide krav. Men loven kalder fortsat på et kritisk eftersyn.  

Ole Just, cheføkonom i HK.

Endelig. For nylig lykkedes det aftalepartierne bag budgetloven at blive enige om at give lidt mere økonomisk manøvrerum ved at sænke den maksimale underskudsgrænse fra 0,5 til 1 pct. En ændring, som vil gøre det lettere at håndtere den demografiske udfordring i lyset af de øgede forsvarsudgifter frem til 2033.

Bl.a. EU-Kommissionen, Det Økonomiske Råd og fagbevægelsen har i årevis talt for en lempelse, men det blev i sidste ende tragedien i Ukraine, der udløste ændringen. Mere blev det ikke til i denne omgang.

Men det er en skam, for flere områder kunne godt trænge til at blive gået efter i sømmene.

Finansministeriets skøn for den strukturelle saldo spiller fortsat en alt stor rolle for næste års finanslov i betragtning af, hvor usikre beregningerne er. Ser man på de seneste syv år, har fejlskønnet været på 0,9 pct. af BNP. Det svarer til en årlig fejl på i gennemsnit 23 mia. kr. De systematiske fejlskøn har resulteret i en strammere finanspolitik end nødvendigt.

Mest dramatisk var det efter valget i 2015. Finansministeriet vurderede efter et ”kasseeftersyn”, at underskuddet på den strukturelle saldo for det kommende års finanslov ville føre til en klar overskridelse af budgetloven. Det banede vejen for, at Venstre fik sin stramme finanslov for 2016 og indførte omprioriteringsbidrag i kommunerne og regioner samt udbredte omprioriteringsbidraget til hele statens område, bl.a. uddannelse, hvor det har gjort ekstremt ondt i mange år.

Konsekvensen af de rigide regler og fejlskuddene er, at borgerne er gået glip af velfærd og service, de havde krav på.

Ole Just

Men de seneste tal fra Konvergensprogrammet 2022 viser nu, at der var tale om et fejlskøn dengang på 0,8 pct. Med andre ord kunne nedskæringerne have været undgået, hvis ikke ministeriet var gået så galt i byen – eller skønnet var blevet tillagt så stor vægt.

Også de rigide budgetregler for kommuner og regioner bør der ses på. Især i kommunerne har frygten for sanktioner ført til underforbrug på samlet set ca. 30 mia. kr. fra 2011 til 2021 og forhindret mere langsigtet planlægning og investeringer. Netop indførelsen af flerårige budgetter er med i regeringens og støttepartiernes forståelsespapir, men initiativerne på den front er udeblevet.

Konsekvensen af de rigide regler og fejlskuddene er, at borgerne er gået glip af velfærd og service, de havde krav på. Dertil kommer, at vi har haft flere ledige, end vi burde, ikke mindst i 2016.

Ifølge bemærkningerne til loven, vil regeringen indkalde til nye drøftelser om budgetloven, hvis der ”behov for yderligere ændringer”, så det giver et lille lysglimt af håb. Også selvom det i bedste fald nok først bliver efter valget.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.