Har du lethed og latter i dit lederskab?

Vil du være sjov, så tag et kursus i improvisationsteater. Gå på klovneskole. Kontakt en komiker.

Sjov, det er noget, du er i fritiden.

Arbejde skal ikke være sjovt. Så er det useriøst. Arbejde er hårdt. Det er stressende. Den protestantiske arbejdsetik kræver tunge miner og rynkede bryn i jagten på at optimere processer, teams, resultater, data og KPI’er. Arbejde er en højtidelig omgang. Måske lige bortset fra når du står i køen til kaffeautomaten.

Som leder må du være alvorlig for at blive taget alvorligt. Latter bliver en trussel, der kan ødelægge din troværdighed og dit arbejde. Der er frygten for at blive til grin. Eller frygten for at nogen opfatter en af dine vittige replikker forkert og ringer til whistleblower-hotlinen, efterfulgt af et skamfuldt forløb. Måske har du mærket en snert af humorens mørke side; den aggressive, nedladende, sarkastiske, bidende del, der er arbejdsmiljøets svar på Roundup: Den efterlader et dødt, goldt og ufrugtbart sted.

Humorens væsen, latter og lethed bliver ofte opfattet som arbejdets diametrale modsætning. Lad os gå en bue udenom.

Så at se konstruktiv humor som en anerkendt og uundværlig del af personlig ledelse og organisatorisk adfærd?

Ej vel.

Men måske det er på tide at revurdere den opfattelse.

Hvor vi både måler succes på cost benefit og human benefit. Hvor mere og større også er bedre og sjovere.

Hvis vi vil det, er vi nødt til at arbejde seriøst med humor som en del af personlig ledelse og som en del af den organisatoriske adfærd i et psykisk trygt arbejdsmiljø.

For humor er et sprog, du kan flette ind og ud af dit personlige lederskab og den organisatoriske adfærd.

Det er ikke kun en bank-bank-hvem-dér-vits eller et lattervækkende foredrag med Karen Marie Lillelund om arbejdsglæde. Jeg advokerer ikke for, at vi skal være stand-up komikere på arbejde. Det ville være uproduktivt.

Jeg taler for, at vi anerkender og bevidst tager stilling til, hvordan vi vil bruge latter og lethed, individuelt og i den organisation, vi er en del af.

Fordelene er store. Ledere, der kender humorens grammatik, bruger humor som en del af deres ledelsesstil. De ved, hvordan konstruktiv humor øger deres likeability, styrker deres personlige gennemslagskraft, opbygger relationer, øger produktiviteten, får processer til at glide bedre samt dæmper stress og spændinger.

Forskning peger på, at medarbejdere, der arbejder for ledere med humoristisk sans, er mere produktive. Et godt grin kan afhjælpe spændinger, mindske stress, bygge tillid, booste moralen, udløse endorfiner i hjernen, skabe bedre relationer og øge produktiviteten.

Knap ni ud af ti topledere mener, at folk med en god humoristisk sans gør et bedre stykke arbejde. Teams, hvor der er humor til stede på møderne, præsterer bedre som team og har bedre kommunikation.

Det siger næsten sig selv, at konstruktiv arbejdspladslatter kun forekommer, hvis den læner sig op ad et trygt psykisk arbejdsmiljø - frit for frygt. For humor er et tveægget sværd. Humor kan bruges til at demonstrere magt. Brugt destruktivt skaber humor afstand mellem mennesker. Mørk humor spreder mismod, sårer andre mennesker, skaber utryghed, stress og spændinger.

Men vælger du konstruktiv kontorlatter og lethed, kan det få en positiv indvirkning på medarbejderes moral, produktivitet og sammenhængskraft. For humor former kulturen i en organisation. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem humor og arbejdsmiljø, udbrændthed og arbejdsrelateret outcome. Eller kort sagt: Mennesker, der griner godt på arbejde, laver mere, og udfører deres opgaver bedre.