Vækstfirmaer: Danske skatteregler halter efter i Norden
Vækstvirksomheder skaber arbejdspladser og bidrager til den grønne omstilling. Derfor har virksomhederne brug for optimale rammevilkår. Men desværre møder mange i dag store problemer på skatteområdet.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Danmark står overfor flere store udfordringer de kommende år. Manglende arbejdskraft og den grønne omstilling for at nævne to af de helt centrale.
Vækstvirksomheder bidrager til samfundet ved at skabe fremtidens arbejdspladser, ved at generere skatteindtægter til velfærd og ved at udvikle nye løsninger til den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi indretter vores skattesystem, så private investorer har incitament til at investere i vækstvirksomheder, og så virksomhederne får reel mulighed for at forankre og vokse sig store i Danmark.
Når virksomheder børsnoteres gives almindelige danskere mulighed for at medinvestere og få del af gevinsten. Det er med til at fastholde kapital i danske virksomheder og flytter samtidig danskernes opsparinger fra mursten til værdiskabende virksomheder. Det er til gavn for hele vores samfund.
Desværre står vækstvirksomheder i dag overfor store udfordringer på skatteområdet. Det skaber uhensigtsmæssige vilkår og unødvendige risici som betyder, at mange ellers lovende vækstvirksomheder fravælger en børsnotering.
Iværksættere, som forsøger at rejse kapital via en børsnotering, bliver ofte ramt af den såkaldte lagerbeskatning. En lagerbeskatning på 22 pct. betyder, at iværksætterne årligt beskattes af aktier, hvor gevinsten endnu ikke er blevet realiseret. Det kræver reelt, at iværksætteren skal betale skat af penge, som iværksætteren endnu ikke har i hånden. En meget uhensigtsmæssig beskatning, som medfører manglende kapital til fortsat vækst.
Som alternativ vælger mange vækstvirksomheder derfor at få kapital igennem venturefonde. Det øger risikoen for, at virksomheden bliver solgt videre til udlandet og er medvirkende til, at vi i Danmark blot har 189 børsnoterede virksomheder. Til sammenligning har de i Sverige næsten seks gange så mange børsnoterede virksomheder til trods for, at landet befolkningsmæssigt ikke engang er dobbelt så stort.
Derfor foreslår vi at give iværksættere og nøgleinvestorer muligheden for at vælge, om de vil beskattes efter lager- eller realisationsprincippet ved en børsnotering. Det vil styrke virksomhederne og investorernes likviditet og fremme børsnoteringer i Danmark.
Aktieindkomstbeskatningen er en anden udfordring, som vækstvirksomhederne møder. Den er med sine 42 pct. langt højere end det europæiske gennemsnit på 20 pct. Satsen er også over den svenske aktieindkomstbeskatning på 30 pct. og den norske på 31,7 pct. - så også her halter vi bagefter vores nordiske nabolande.
Den høje aktieindkomstbeskatning på 42 pct. medfører, at flere fravælger at investere i aktier. Samtidig skaber det svære betingelser for vækstvirksomheder, når de skal tiltrække kapital. Det er meget uheldigt, når skattereglerne på denne måde er medvirkende til at begrænse nye vækstvirksomheder.
Videre foreslår vi derfor at sænke aktieindkomstbeskatningen fra den nuværende sats på 42 pct. til 27 pct. Ifølge vores beregninger vil forslaget give en BNP-stigning på 2,3 mia. kr. og 1.700 flere arbejdspladser.
Lavere skat på aktiegevinster er ikke en gave til spekulanter. Det en investering i idéer og løsninger, der vil gavne hele samfundet.
Skattereglerne i Danmark medvirker til ugunstige vilkår for vækstvirksomheder. Det koster både arbejdspladser og nye innovative løsninger, som kan skabe vækst, give råd til velfærd og skabe grobund for en bæredygtig grøn omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi indretter vores skattesystem, så investorer har incitament til at investere i vækstvirksomheder. Vi bør ændre lagerbeskatningen og aktieindkomstbeskatningen i Danmark, så vi får skabt optimale vilkår for vækstvirksomheder og banet vejen for et sundt og bæredygtigt samfund.
