Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvordan får vi Danmark til tops fra en grøn nummer sjok?

På trods af mange år som Europas digitale duks er vi på ét afgørende punkt så teknologisk bagud, at vi risikerer at ødelægge næste generations fremtidsmuligheder.

Natasha Friis Saxberg

De nyeste tal fra EU viser, at vi lige akkurat har mistet 1. pladsen til Finland, når det gælder digitaliseringen af et helt land. Naturligvis ærgerligt ikke at være nummer et mere, men to er jo også flot, har de fleste eksperter og medier konkluderet.

Og der er da også mange ting at være stolt over i EU’s Digital Economic and Society Index (DESI). For Danmark ligger i top-3 på næsten alle digitale parametre.

Alligevel er der ét tal, som for alvor gør mig nervøs for vores fælles fremtid. Ét sted hvor vi ligger absolut dårligst placeret i forhold til alle andre lande i EU, og det er i forhold til vores brug teknologi til den grønne omstilling af samfundet.

Danmark er desværre det land i Europa, der er absolut dårligst til at bruge teknologi og digitale løsninger til at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid.

De grønne ambitioner risikerer at visne

Det er et kæmpe problem, når regeringens klimastrategi i allerhøjeste grad læner sig op ad grønne teknologier som svar på, hvordan vi når de ambitiøse klimamål og bliver et bæredygtigt foregangsland. For de er slet ikke lykkedes med at få erhvervslivet med.

Blot 54 pct. af de danske virksomheder fortæller, at digitale løsninger har hjulpet dem med at træffe miljøvenlige foranstaltninger. Samtidig viser seneste analyse fra Dansk IT og Rambøll, at kun hver femte danske virksomhed ser digitalisering som et middel til at opnå deres grønne ambitioner.

Vi har med andre ord tabt store dele af dansk erhvervsliv i forhold til en af de største omvæltninger, vi som samfund står overfor. Danske virksomheder bruger bare ikke digitalisering, data, IoT (internet of things) og AI (kunstig intelligens) til at blive mere grønne og bæredygtige.

Lad os komme i gang med at stille krav til hinanden, dele ud af vores erfaringer, så vi får flyttet os. Det skylder vi ikke bare os selv, men også vores fremtid.

Natasha Friis Saxberg

Ærgerligt, da World Economic Forum netop vurderer, at digitale teknologier kan reducere klodens udledning af CO2 med 15 pct. i sektorer som energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport.

Vi har brug for fakkelbærerne

Selvom vi som privatpersoner naturligvis kan og skal gøre vores for at nå klimamålene, ligger det helt store ansvar på de danske virksomheder.

Sammenligner vi med andre EU-lande, har Danmark faktisk en langt større andel af grønne tech-virksomheder. Til gengæld er omsætningen markant lavere hos de bæredygtige danske iværksættere.

Vi lykkedes altså ikke med at få solgt de gode grønne løsninger til et erhvervsliv, der ellers burde efterspørge dem. Analyser viser nemlig, at virksomheder, der formår at kombinere det digitale med bæredygtighed, har 2,5 gange større chance for at outperforme ens konkurrenter.

Indrømmet. En stor del af ansvaret ligger også på min banehalvdel, i it-branchen, hvor vi skal være bedre til at synliggøre, hvorfor virksomhederne skal investere i mere bæredygtige og grønne digitale løsninger.

Det vil jeg gøre mit for at ændre.

Men vi har også brug for virksomheder, der tør løfte den grønne fakkel og løbe forrest, så alle andre kan se værdien af bæredygtige investeringer.

Stort set alle brancher står dog stadig i mørket og mangler et skub for at komme i gang, da næsten ingen har set forretningspotentialet i bæredygtige løsninger.

For at hjælpe de grønne fakkelbærere på vej er vi nødt til at gøre det klart for virksomhederne, at ansvaret og ledelsesrummet i direktionen og bestyrelsen har ændret sig i takt med det stigende globale fokus på bæredygtighed.

Bæredygtighed er en ny type bundlinje, som virksomhedslederne skal lære at navigere efter. Det er vigtigt både af hensyn til klodens velbefindende og virksomhedernes kommercielle vækst. Og det kan stadig blive en styrkeposition for de danske virksomheder, hvis vi rykker nu.

Derfor skal vi også have udviklet og udbredt de rette værktøjer, så virksomhederne for alvor får integreret bæredygtighed i forretningen og får hjælp til at gå fra tanke til handling.

Det vil få flere virksomheder til at indse nødvendigheden af, og forretningspotentialet i, at investere i en digital acceleration af den grønne omstilling.

Vi ændrer intet ved blot at have ambitioner

For at høste de grønne potentialer i digitaliseringen skal der fra politisk side udvikles en ambitiøs og konkret plan for, hvordan digitalisering skal bidrage til vores klimamål. Vi skal med andre ord gå fra grønne ønsker til bæredygtige krav, og hjælpe virksomhederne på vej, hvis vi for alvor vil lykkedes med at skabe fremtidens digitale bæredygtige Danmark.

Tid er ikke en luksus, vi længere har, så skal vi nå vores klimamål og accelerere den grønne omstilling, er der behov for en større sammentænkning af vores digitale og grønne politikker og strategier i Danmark, så vi opnår en reel ”twin transition” – en digital og grøn omstilling.

Tager vi ikke som branche, som virksomhed og som politikere et større ansvar for at bære bæredygtigheden ud i virksomhederne, ser det for alvor sort ud for fremtidens generationer.

Så lad os komme i gang med at stille krav til hinanden, dele ud af vores erfaringer, så vi får flyttet os. Det skylder vi ikke bare os selv, men også vores fremtid.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.