Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Krisen er en sjælden anledning til at sidde på hænderne

Handlekraft og evnen til at træffe beslutninger er velkendte og efterspurgte lederkompetencer. Men evnen til ikke at handle taler vi sjældent om, og det kan være den rette strategi, når der er krise.

Anders Hestbech

Der er grunde nok til at ryste på hånden blandt virksomhederne netop nu. Stigende inflation, faldende aktiekurser, energikrise, mangel på arbejdskraft, krigen i Ukraine og cybertruslen er dystre dele af det aktuelle billede. Usikkerheden præger virksomhederne, og risikovilligheden daler.

Det ser vi blandt andet på, at antallet er nystartede virksomheder falder, mens antallet af lønmodtagere fortsat stiger. Fra 2021 til 2022 er antallet af nye virksomheder, der bliver registreret, faldet med 17,6 procent. Det er et fald på flere end 5.000 virksomheder. Samtidig kom der i juni 7.000 nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet. 17. måned i træk med en stigning. Det er ikke overraskende, at færre har mod på at etablere ny virksomhed med alt, hvad der indebærer af risiko og ansvar. 

Det er mindre attraktivt at tage lederansvaret, når vejen er bumpet.

Stol på strategien

Hvad skal man som leder gøre, når skyerne samler sig, og det trækker op til krise? Når verden er usikker, vil de fleste af os, der leder, gerne agere og udvise handlekraft. Det er en naturlig reaktion for den, der står øverst på broen og skal styre en virksomhed sikkert gennem en svær tid.

Her taler vi ofte om, at man enten kan udvikle eller afvikle som krisestrategi. Hvis f.eks. tallene blinker rødt i aktieporteføljen, kunne én strategi være at afvikle. Altså sælge ud, ændre strategi og forsøge at redde, hvad reddes kan. Eller man kan udvikle og udnytte de faldende kurser til at igangsætte nye investeringer og købe op med henblik på at øge formuen.

Begge strategier er velkendte og kan overføres til alle de andre dele af virksomheden. Skal vi afskedige for at trimme organisationen eller investere i nyansættelser? Skal vi lukke eller åbne en ny afdeling? Udskyde planlagte produktlanceringer eller presse på for hurtigt at få flere produkter på markedet?

I krisescenariet vil jeg dog fremhæve en tredje mulighed: Stå fast og tro på den strategi, der allerede er lagt. Hvis virksomheden har investeret i aktier, ligger der også en investeringsstrategi med en nøje afstemt risikoprofil og portefølje, der er vendt og drejet af rådgivere og ledelse. Tro på den. Rundt omkring i virksomheden har kompetente mennesker arbejdet på tidsplaner, budgetter, årshjul, strategi og planlægning. Hold fast i det og rid stormen af.

Negativ formåen er en nyttig lederkompetence

Som leder skal man have mod til at træffe beslutninger og mod til at gå nye veje. Men nogle gange kræver situationen, at man afventer. I militæret er negativ formåen en vigtig lederkompetence ligesom handlekraft og evnen til at træffe beslutninger. Altså at man forholder sig passiv i en presset situation, hvor der er stor usikkerhed forbundet med de mulige retninger, man kan bevæge sig. Det kræver også mod. Negativ formåen kan selvsagt ikke stå alene, men indgår i en balance mellem øvrige lederkompetencer og den enkelte leders personlighed.

En krise er ikke en god anledning til at træffe hurtige og drastiske beslutninger om afvikling eller udvikling blot for at vise handlekraft. Tro på den strategi, der er lagt. Det går op og ned, og resultatet skal evalueres i et længere perspektiv.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.