Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvorfor gør vi intet for de danske ofre for Putins gaskrig?

Virksomheder og husholdninger går til grunde, mens vi snakker. Nu må det stoppe.

Anders Heide Mortensen

Et af vores karaktertræk som danskere er, at vi kan tage det mest utrolige med et skuldertræk.

Danskere kan sige pyt. Godt. Men danskere kan også møde den vildeste urimelighed og groveste uretfærdighed med et træk på skulderen. Altså når det ikke er én selv, der er ramt, men nogen andre. Så mødes ulykke jævnt hen med samme resignation, som når en svensker tæller skuddrab. Man gør ikke noget. Man tæller.

Det er derfor, at jeg vil tillade mig at spørge, om vi har bestemt, at vi ikke taler om de danske virksomheder og husholdninger, der er endt med at tage kuglerne i Putins gaskrig mod os. Har vi det? Bestemt at trække på skuldrene? Jeg kan jo godt have været ude af stuen i det øjeblik, hvor nogen foreslog en hurtig afstemning med følgende formulering:

”Vi lader Finans, Jyllands-Posten, Ekstra Bladet, TV 2 og de andre medier berette, at virksomheder nu lukker ned, og at mennesker, der ellers altid har betalt deres regninger, må gå fra hus og hjem, fordi deres varmekilde er naturgas. Men vi gør ikke noget. Vi lader dem gå til i stilhed”.

Lige nu er det, man gør for de små virksomheder og de små husholdninger, der er endt midt i Putins krig mod Danmark på gastilførsel, i omegnen af ikke noget. Man snakker. Også uden om.

Anders Heide Mortensen

Hvis en af jer vil fortælle, hvordan flertallet mente, at det var folks egen skyld, vil jeg også gerne høre dét. Inden håndsoprækningen har der vel været en slags snak.

Var der folk, der argumenterede for at få nogen små selvstændige ryddet af vejen, for dem er der alligevel ingen penge i? Selvstændige som bageren i Midtjylland, der har drevet to forretninger i flere år, men som Putins krig har sendt konkurs med et slangehug.

Var der folk med jord- eller fjernvarme, der trængte til at belære de uheldige om, at man ligger, som man har redt, når man ikke lagde 50.000 kroner ekstra fra til naturgas, da Rusland invaderede Ukraine? Som pensionisten nær Århus, der er endt lige midt i Putins kugleregn. Han skal nu betale 60.000 kroner i stedet for 9000 kroner for at varme boligen op.

Nå. Tilbage til spørgsmålet:

Faldt stemmerne sådan, mens jeg var ude af stuen, at der var flertal for, at vi i stilhed lader Putin pløkke folk som bagermesteren og folk som pensionisten, sådan økonomisk, og i det hele taget opfører os som svenskere, der overværet et skuddrab?

”Jamen, kan man gøre noget?” Dét er en god indvending. Bestemt. Men også udpræget svensk. Tallet var 47 skuddrab til dato i år, Europarekord, og et eller sted i Sverige er der nok i dette øjeblik en svensk politiker, der holder tale om, at man virkelig burde gøre noget. Man gør bare ikke noget.

Lige nu er det, man gør for de små virksomheder og de små husholdninger, der er endt midt i Putins krig mod Danmark på gastilførsel, i omegnen af ikke noget. Man snakker. Også uden om. For eksempel ved at snakke milde gaver til alle, der har en stikkontakt, ind i det problem, som folk med et gasfyr eller et stort erhvervsbetinget elforbrug har. Alle kunne godt tænke sig en lavere afgift, ja - men de sidstnævnte ser altså ind i et økonomisk kollaps. Der er forskel.

Kan man gøre noget? Ja. Det man kunne. Om et halvt eller helt år kan gaskrigen være et helt andet sted - måske endegyldigt forbi - fordi russisk økonomi er lige så meget ude i tovene som bagermesteren i Bording. Russerne genåbner Nordstream. Presset på de globale energimarkeder letter. Priserne falder.

Hvis det går sådan, kan Danmark stå to steder bagefter.

Det ene sted:

Som et land, der lod små virksomheder og små husholdninger tage kuglerne i Putins gaskrig. De havde ikke en chance. Men man lukkede øjnene og lod som om, at de små virksomheder og små husholdninger på et halvt år kunnet have fundet penge til en seks- eller tidoblet energiregning. Måske bliver deres håbløse kamp spicet op med noget Folkemøde-jakkejak om langsigtet grøn omstilling.

Det andet sted:

Som et land, der gjorde noget for de små virksomheder og små husholdninger, der pludselig stod med ryggen med muren. Fordi de under Putins krig viste sig at have trukket et fatalt nummer i energilotteriet. Så dem hjalp man. Man hjalp ikke dem med almindeligt rod i penalhuset og Lotto-økonomi. Men de fornuftige, der uden egen skyld var endt i en kugleregn.

Lad os tage en afstemning ved håndsoprækning:

Hvem stemmer for det ene sted?

Og hvem stemmer for det andet?

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.