Ryger dankortet snart på museum?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Dankortet blev født i 1983 med købet af et par sko, og i 1999 blev det første gang brugt i en internethandel. Den fortælling kan vi måske snart høre mere om på fremtidige museer, da noget tyder på, at det fysiske betalingskort har en tå i graven.

De seneste par år er brugen af friktionsfrie mobilbetalingsløsninger – som f.eks. ApplePay, MobilePayog betalinger via wearables som digitale ure – vokset hastigt. Særligt under pandemien, der satte skub i den digitale acceleration og for alvor omfavnede indtoget af kontaktløse betalinger.

Hele 94 procent af danskerne har således mindst én mobil betalingsløsning installeret på deres smartphone. Faktisk ejer kun halvdelen af de 15-29-årige et fysisk plastikkort, uanset om vi taler dankort eller Visa. Det viser en ny analyse fra Nationalbanken.

Nogle banker har allerede helt fravalgt plastikkortet, og vi ser frem mod flere, der hopper med på bølgen de næste par år. I dag tilbyder langt de fleste danske pengeinstitutter såkaldte e-wallets – digitale tegnebøger, der blandt andet tæller ApplePay, MobilePay og betalingskort på mobilen. Digitalt indfødte er sågar begyndt at betale med kryptovaluta som Bitcoin.

Selv om plastikkortet længe har været danskernes darling og en af pengeinstitutternes største genistreger gennem tiden, taler tallene deres tydelige sprog. Vi kan godt begynde at vænne os til en fremtid, hvor betalingskortet, som vi kender det, træder i baggrunden.

Men hvad betyder det, at plastikfølgesvenden taber terræn? At vi bevæger os ind i et samfund med flere digitale, alternative betalingsløsninger. Og for mig at se er det bestemt ikke en dårlig ting.

Ser vi på plastikkortet, er det ikke nødvendigvis den bedste betalingsløsning for danskerne. Datasikkerheden ved e-handel er dårligere, både for forbrugerne og butikkerne. Her kan det fysiske kort ikke måle sig med f.eks. MobilePay, hvor mængden af svindel og misbrug er uhyre lav. Samtidig har kortet ingen saldokontrol og dermed intet loft for, hvor mange penge, du kan bruge. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse med høje renter og gebyrer ved overtræk, eller hvis dit kort bliver stjålet.

Smartphonen er vores digitale følgesvend

Nuvel, jeg er selv leverandør af digitale betalingsløsninger og derfor også fan af de muligheder, de åbner for. Men jeg er ikke den eneste, der ser mange fordele i de nye digitale betalingsløsninger – både for forbrugerne, udbyderne og detailhandlen.

Her tænker jeg især på øget fleksibilitet og skræddersyede købsoplevelser. Tag for eksempel betalingsløsningen BNPL (køb nu, betal senere-løsningen), der giver kunder mulighed for at skære betalingen op i månedlige rater og prøve en vare, før de binder sig. Har de for eksempel forelsket sig i et par dyre bukser, behøver de ikke vente med at købe dem, hvis der er lidt tomt på kistebunden. Som en bonus tager BNPL-udbyderen sig af hele den finansielle del, og det giver forbrugeren øget fleksibilitet i købsbeslutningen.

MobilePay og ApplePay er to af de andre nye, mobile betalingsløsninger, danskerne har taget til sig, som har været en mindre revolution for hverdagen. Det forstår man godt. For hvem har ikke stået ved kassen med en glemt pung for derefter at forlade butikken tomhændet?

De fleste af os har altid mobiltelefonen lige ved hånden– særligt den digitalt indfødte Generation Z, der er opflasket med iPads og smartphones, og som derfor er vant til at betale frokosten on the go med et touch fra tommeltotten. Smartphonen er blevet vores nye, digitale følgesvend, der ikke kun gavner forbrugerne, men også detailhandlen, der får hurtigere betalingsflow. Vi er nemlig i højere grad tilbøjelige til at gennemføre et køb, hvis betalingen er let og bekvem.

Men vores telefoner er kun begyndelsen. I fremtiden bliver koder, betalingsapps, fingeraftryk og ansigtsgenkendelse på mobilen måske helt overflødige. For med ny avanceret teknologi, der kan identificere os på baggrund af vores mønstre i f.eks. øjnene, blodårer i håndfladerne eller sågar vores unikke måder at bevæge os rundt på, er det ikke utænkeligt, at vi i nær fremtid kommer til at bruge hele vores krop som betalingsmiddel.

Betyder det så, at det fysiske betalingskort pryder museumsmontren inden længe? Ikke nødvendigvis. Men noget peger i retning af, at fremtidens betalingsform er digital. Uanset hvad er det en teknologisk udvikling, der kommer til at tage endnu mere fart, og som vi som samfund må omfavne.