Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Betaler danske forretninger for meget for at modtage betalingskort?

Hvis der er én ting, der for alvor kan få mig op af stolen, er det fravær af konkurrence. Især, hvis det fører til dårligere og dyrere løsninger for forbrugerne.

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet. Foto: Lars Horn

Et marked, som jeg her i spalterne løbende har råbt vagt i gevær om, er betalingsmarkedet. Betalingsmarkedet er i Danmark bygget op om ét betalingskort – udviklet i Danmark i 1983 og som stort set ikke er blevet udviklet siden – nemlig dankortet.

Sidste år lancerede erhvervsminister Simon Kollerup et nyt tiltag, der skulle gøre det billigere at bruge kortet. Så langt så godt. Men er det nok alene at se på priserne på selve dankortet? Har det gjort konkurrencen på betalingsmarkedet hårdere til fordel for danskerne og danske virksomheder?

Ja, priserne på dankortet er blevet lavere. Men betalingsmarkedet er en kompleks størrelse, hvor der er flere værdistrømme, privatkunder og virksomheder betaler til. Og nu er det om at holde tungen lige i munden.

Et af de områder, som sjældent får spalteplads, er indløsningsmarkedet. Det kan defineres som markedet for de værdstrømme, der flyder mellem forbrugere med deres betalingskort, forretninger med deres varer og banker. Alle virksomheder skal have en aftale med en indløser for at kunne tage imod et betalingskort. Indløserens opgave er at sikre, at der bliver overført beløb fra kortholderens bankkonto til forretningen.

Indløsere som Nets, Swedbank, Bambore mfl. tager en pris for at ”indløse” betalingen og garantere, at der sendes penge fra en bankkonto til en forretning, der har solgt en vare eller en ydelse.

Nationalbanken har undersøgt kortmarkedet, men ikke indløsningsmarkedet

Nationalbankens Betalingsråd har tidligere undersøgt konkurrencen, herunder samfundets omkostninger, ved betalingsmarkedet. Denne undersøgelse kiggede dog kun på betalingsløsninger, altså dankortet over for Visa-kort og Mastercard. Her konkluderede betalingsrådet, at ”danskerne er godt tjent med adgang til flere betalingsformer. Det bidrager til at øge konkurrencen og innovationen på betalingsmarkedet”.

Men hvad ville konklusionen være, hvis man i stedet for at undersøge de forskellige betalingskort undersøgte hele indløsermarkedet? Min stille bekymring er, at sådan en undersøgelse vil vise, at konkurrencen er meget begrænset, og at det har større omkostninger for samfundet, end vi er opmærksomme på i dag.

Så selvom internationale spillere som Visa og Mastercard er kommet til landet og har skabt konkurrence på kortmarkedet, står vi stadig overfor et indløsningsmarked, der i høj grad bliver domineret af én enkelt aktør, Nets, der ifølge mine oplysninger har en markedsandel på omkring 90 procent. Det vil sige, at 9 ud af 10 danske forretninger, betaler Nets for at indløse deres kunders betalingskort. Uanset om det er dankort eller internationale kort.

Der er kun 290.000 dankort i Danmark

De fleste danskere siger, at de betaler med deres dankort. Men faktisk er det kun 3 pct. af alle betalingskort i Danmark, der er rene dankort, og dermed er få transaktioner reelt betalt med et rent dankort.

4,5 mio. betalingskort er Visa/dankort, hvilket er et såkaldt ”co-branded” betalingskort – altså to kort på et stykke plastik. Et kort, der både kan læses som et Visa-kort og som et dankort. Derudover er de resterende 4,6 mio. betalingskort i Danmark internationale kort som Visa eller Mastercard-kort.

Det vil sige, at ud af de i alt næste 9 mio. betalingskort i Danmark er blot 290.000 af dem rene Dankort.

Nets er den eneste, der må indløse dankortet. Det stiller særlige krav til Nets. Nok kan de indløse betalingerne, men de kan nemlig også indløse de øvrige internationale kort? Og da langt størstedelen af danske forretninger – og danskerne generelt – tror, at de skal være i stand til at modtage dankort for at drive en forretning, som danskerne kan handle i, indgår man typisk en aftale med Nets.

Som tidligere nævnt vedtog et enigt Folketing sidste år en lov, hvor Nets kunne sænke priserne på indløsning af Dankort, så det blev endnu billigere for forretningerne at have en aftale med Nets og tage imod betalingskort. Det var i hvert fald intentionen.

Hvis man taber på gyngerne, må man vinde på karrusellerne

Det et tivoli ikke tjener penge på gyngerne, må de tjene på karrusellerne. Og man kan frygte, at det er samme relativt logiske forretningstilgang som Nets også følger.

De ved, at forretningerne tror, at de skal kunne tage imod dankort, hvis deres kunder skal kunne betale. Nu har nets så fået mulighed for at sælge kortet endnu billigere for at erobre de få markedsandele, de har tabt. Det lyder naturligvis godt, når man kan ringe ud og sige, at man har mulighed for at give lavere priser på indløsningen af dankort. Det, de færreste forretningsdrivende er opmærksomme på, er, at der med i pakken typisk følger højere priser på indløsning af de internationale betalingskort.

Det betyder, at hvis forretningens kunder har samme kortsammensætning som danskerne generelt, vil op mod halvdelen af korttransaktionerne blive indløst til en højere pris. Og det vil derfor ikke nødvendigvis blive billigere for forretningen.

Det er sådan set det, der bekymrer mig. At vi har et indløsermarked, der i så høj grad bliver styret af en enkelt aktør med politisk besluttede fordele. Vel og mærke uden, at vi har undersøgt omkostningerne for samfundet ved det.

Så derfor en opfordring herfra: Lav en analyse af konkurrencen på indløsermarkedet. Så kan vi finde ud af, om danske forretninger betaler for meget for at modtage betalingskort. Måske min bekymring er ubegrundet. Det vil en analyse forhåbentligt vise.

Lars Krull

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.