Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

It’s gonna be a cold, cold winter

Ifølge statsministeren er dansk økonomi bomstærk. Det klinger hult blandt forbrugerne. Regeringen bør interessere sig mere for, hvorfor vi med en bomstærk økonomi har åbenbare balanceproblemer med behov for julehjælp. Hele året.

Jørn Astrup Hansen

Valgkampen er i fuld gang. Det er lettere uvirkeligt; der er slet ikke udskrevet valg. Alligevel hører vi hver dag lyden af valgtrommer, alligevel serveres der hver dag valgflæsk ad libitum. Inden det tager en ende med al tummelen, vil vi sikkert være godt trætte af vore kårne mænd og kvinder på tinge.

Forrige søndag deltog statsministeren og to ledende oppositionspolitikere i en tv-debat. Et gennemgående tema i debatten var økonomien, som statsministeren frimodigt karakteriserede som bomstærk. Men hvordan passer nu Holger Normalforbruger ind i statsministerens fortælling?

Aktuelt slås forbrugerne med voldsomt stigende priser på fødevarer og andre daglige fornødenheder. Energipriserne er gået gennem loftet. Mange husholdninger kan ikke længere få enderne til at nå sammen. Hvad mon de dog oplever ved at høre statsministeren karakterisere økonomien som bomstærk? Det er i alt fald ikke deres økonomi, statsministeren taler om.

Er økonomien bomstærk, når op mod halvdelen af befolkningen skal have julehjælp året rundt for at klare dagen og vejen?

Jørn Astrup

Men hvis økonomien er bomstærk, hvorfor måtte da staten midt under hedebølgen i august støtte 400.000 husstande med en skattefri varmecheck på 6.000 kroner? Ifølge det oplyste er checken udbetalt til alle husstande med en indkomst på under 706.000 kroner og en bolig, der opvarmes med gas eller el. På vandrørene kan man høre, at ganske mange, som ingenlunde opfylder kriterierne, også har fået en varmecheck. Og nu kan de ikke få lov til at betale pengene tilbage. Det er jo forargeligt.

Og hvorfor vedtog Folketinget den 8. september aftalen, hvorefter 290.000 danskere, som i fjor modtog en ældrecheck, skal have udbetalt en økonomisk støtte på yderligere 5.000 skattefri kroner? Er økonomien bomstærk, når op mod halvdelen af befolkningen skal have julehjælp året rundt for at klare dagen og vejen?

Ufortrødent forsætter regeringen sin kamp mod vejrmøller. Over for udvalgte grupper (der kan antages at ville stemme rødt?) søger regeringen at mildne virkningerne af inflationen med en check. Men det er som at slukke et bål med benzin; det er som et gensyn med den automatiske dyrtidsregulering, der virkede som generator for løn- og prisspiralen.

Også lejerne kan glæde sig over regeringens omsorg. Den 26. august indgik regeringen med støttepartierne en aftale omfattende 160.000 lejere med private udlejere, der lader lejen følge udviklingen i nettoprisindekset. Efter aftalen indføres der nu et loft over huslejestigningerne, således af huslejen de næste to år ikke kan stige med mere end 4 procent årligt.

”For regeringen har det været afgørende at passe på de danske lejere,” udtaler boligministeren patetisk. Hvad man nu end måtte mene om indgrebet – og ministerens omklamring af sagesløse danskere, er det et angreb på den højt besungne aftalefrihed. Det skal blive spændende at se, hvor den sag ender.

Oppositionen lancerede i tv-debatten et forslag om at reducere elafgiften pr. kWh med 72 øre fra gældende 72,8 øre til 0,8 øre (EU’s mindstesats). Men forslaget, der for en gennemsnitsfamilie med et elforbrug på 4.000 kWh anslås at ville indebære en årlig besparelse på 3.575 kroner, får ikke medløb hos regeringens støttepartier. Enhedslisten mener, at det ikke er målrettet nok at lempe elafgiften for alle – også den evige direktør, ”der ikke har brug for det”. Karsten Hønge (SF) kalder Venstres forslag for ”hamrende asocialt”. Jamen dog.

Elafgiften er en punktafgift. Den er ens for alle lige som punktafgifter på f.eks. benzin, mousserende vin og glødelamper. Da vi i sin tid indførte elafgiften og senere forhøjede den, var der enighed om, at afgiften skulle være ens for alle rangklasser. Nu overvejer vi at reducere elafgiften. Men hvorfor skal afgiftslempelsen nu ikke være ens for alle? I øvrigt er det vel klart nok, at jo mindre budgettet, jo mere fylder elregningen. Hvori da det asociale?

Regeringen har siden oplyst, at elafgiften vil blive reduceret med 4 – fire – øre pr. kWh. Det indebærer en årlig besparelse på 200 kroner for en gennemsnitsfamilie. Det er jo at gøre grin med borgermusikken. Det synspunkt har været fremført, at vi, med en lavere elafgift, blot vil øge forbruget af den dyre el. Det er jo godt at vide, at nogen passer på os og beskytter os mod at begå dumheder. Men mon ikke vi kan forlade os på, at tårnhøje elpriser, der over det seneste år er femdoblet, vil afholde os fra at fyre den af.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.