Sådan skal vi styre digitaliseringen, så den ikke ender med at styre os
Det er tid til at erstatte ensidig fokus på teknologi og effektivisering med socioteknologisk forståelse.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Faldende motivation og personligt engagement.
Set fra et human resources-perspektiv bimler og bamler de røde alarmklokker i studiet Explaining Socio-technical Change: An Unstable Equilbrium Paradox, hvor det er blevet undersøgt, hvordan vidensarbejdere, f.eks. konsulenter og projektansvarlige, trives med digitaliseringen af deres arbejde.
Undersøgelsen viser, at den evige udskiftning og opdatering af rigide it-systemer tapper mange vidensarbejdere for hjerteblod.
Studiets resultater er ikke overraskende. I et af socioteknologiens klassiske studier fra 1951 undersøgte de engelske forskere Trist og Bamforth, hvordan kulminearbejdere reagerede på effektiviseringer af deres arbejdsgange, som betød, at de fra at arbejde i hold på seks arbejdere nu skulle arbejde alene i minernes mørke.
Moderniseringen af minedriften resulterede i manglende arbejdsglæde, depressioner og anden mistrivsel.
Selv om det mere end 70 år gamle studie i årtier har været brugt som referencepunkt i socioteknologisk forskning, synes beslutningstagerne i både offentlige og private virksomheder stadig at have øjnene stift rettet mod effektiviseringer og den næste bundlinje på bekostning af deres medarbejderes ve og vel.
Resultatet er en mistrivsel blandt vidensarbejdere, som på sigt vil kunne skabe nye udfordringer og udgifter, både for virksomhederne og for samfundet, ligesom det også kan resultere i manglende trivsel for den enkelte medarbejder.
Og hvad gør vi så ved det?
For at gøre problemet mere håndterbart for beslutningstagerne, har vi udarbejdet en tjekliste på fire punkter, som kan være med til at skabe en såkaldt fællesoptimering (joint optimization); et af hovedprincipperne i socioteknologien, som kort fortalt går ud på at sikre, at alle trives med de forandringer som ny teknologi medfører:
- Kontinuerlig læring. Vi skal sikre os, at vi ikke bare møder ind på kontoret, hvorfra vi ”passer” en maskine. Vi skal også have mulighed for at udvikle os, få nye erfaringer og for at blive bedre.
- Varieret arbejde. Hvor digitaliseringen har overflødiggjort en del manuelle opgaver, fysiske møder etc. er det vigtigt at værne om variationen i vores arbejdsopgaver.
- Helhedsorienteret arbejde. Brugen af algoritmer, som tager beslutninger for os, må ikke resultere i, at vi mister overblikket over arbejdsprocesserne og evnen til at danne os et helhedsindtryk af vores arbejde.
- Meningsfuldhed. Det er meget forskelligt, hvad der føles meningsfuldt for det enkelte menneske, men f.eks. har en del vidensarbejdere oplevet, at den menneskelige kontakt med kollegaerne og/eller klienterne er erstattet med arbejdstid foran computeren og evige kampe med rigide it-systemer. Det kan resultere i en følelse af meningsløshed.
Ovenstående er selvfølgelig ikke en uudtømmelig tjekliste, men de fire råd kan være et godt udgangspunkt for at sikre, at digitaliseringen kommer både medarbejdere, kunder/klienter, virksomheder og samfundet til gode.
Derudover kan de være med til at forhindre, at vi ødelægger mange af de gode systemer og arbejdsgange, som vi har udviklet gennem de sidste mange årtier og århundrede.
