Det kan folk da ikke betale!

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

For nylig havde jeg en snak med en investor om de kraftige stigninger i forbrugspriserne. Da talen faldt på el og gas og stigninger på titusindvis af kroner årligt, var investoren særligt skeptisk.

Lad os først lige ridse op, hvor meget vi taler om – i hele træskolængder for en familie, for priserne svinger meget for tiden. Og følgende gælder selvfølgelig ikke alle, og der er heller ikke tale om et nøje udregnet gennemsnit.

Men i hovedtræk ser billedet sådan ud: En elregning, der tidligere lå omkring 5.000-10.000 kr. årligt, ligger nu omkring 20.000 kr. – mere, hvis man har elbil, og kun så længe elprisen forbliver høj. En gasregning går fra omkring 10.000 kr. til 50.000 kr.

Så er der det almindelige forbrug, der ikke handler om energi.

30.000 kr. mere om året er et realistisk bud for en familie. Og er man boligejer med variabel rente, kan der let gemme sig 25.000 kr. yderligere til renteudgifter. Holder priser og renter samme niveau herfra, kan vi nemt tælle posterne sammen til 100.000 kr.

Og så faldt sætningen: ”Det kan folk da ikke betale!” Nej, ikke alle, og det er naturligvis heller ikke alle, der bliver ramt så hårdt. Der kommer til at være firmaer, der går konkurs, og familier, der må flytte til billigere boliger. Det bliver ikke rart.

Men da det netop vil blive for meget for mange at betale, vil de skrue forbruget ned: Vi kan spare meget mere på energien, og det vil få priserne til at falde. Dér er vi ikke endnu, for flertallet kan stadig betale regningerne. Men når problemerne kommer tættere på, og vi står med regningerne i hånden og har svært ved at betale – så finder vi løsninger.

Nemt bliver det ikke, og aktiekurserne kan sagtens falde yderligere, for de afspejler vores humør, og det svinger. Men det er der ikke noget nyt i.

Der kommer helt sikkert lavere økonomisk vækst i en periode, og så falder inflationen igen. Men væksten vender tilbage.

Min pointe er, at de meget sortsynede forudsigelser er statiske: De siger kun noget om, hvordan situationen vil være, hvis folk ikke tilpasser sig til den. Men det gør de altid.

Oliekriserne for omkring 50 år siden er vel gode eksempler: Hvis vores huse og biler i dag stadig brugte energi som i begyndelsen af 1970’erne, så var de fleste af os gået fallit. Men det er vi ikke, fordi der er udviklet isolering og brændstoføkonomiske bilmotorer.

Derudover er energiforbrugets sammensætning helt anderledes i dag, hvor en stor del kommer fra vindenergi. Vi kan også konstatere, at Danmarks energiforbrug sidste år var omkring 10 procent lavere end i 1990 ifølge Energistyrelsen.

Der er urolige tider forude, også på aktiemarkederne. Men vores langsigtede vækst behøver ikke at blive påvirket – og det er den, som er interessant, hvis man investerer på langt sigt.