Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Er det kun skåltaler og gode hensigter, Christiansborg?

Der er bred enighed på Christiansborg om at nedbringe bureaukrati. Det kniber mere med at pege på unødvendig sagsbehandling.

Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark

Fra årsskiftet skal der laves beregninger på klimapåvirkning af alt nybyggeri.

”Kravet om beregning har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livs-cyklusperspektiv set i forhold til projektering, udformning og drift. Det skal påvirke bygherrer til at træffe mere klimabevidste valg.”

Formålet er sympatisk, og det spiller ind i en generel bæredygtighedstrend i byggeriet.

Men vi har allerede besluttet, at hovedsporet i dansk klimatilpasning skal ske gennem CO2-afgifter, som sender et klart signal gennem priserne: Jo mere din produktion og materialer påvirker klimaet, desto højere pris skal du betale for dem.

Det er et sprog, som både forbrugere og virksomheder kender og forholder sig til – helt ubureaukratisk – hver eneste dag. Det koster at vælge det ikke-bæredygtige valg.

CO2-afgifterne opfylder formålet fra aftalen om klimaberegninger, og det er med CO2-afgifter, vi vil nå 2030-målet om 70 pct. reduktion bedst og billigst.

Modsat er klimaberegningerne en bureaukrati-øvelse uden lige, som vil give problemer for de virksomheder og borgere, der skal indsende beregningerne i forbindelse med deres byggesager. Reguleringen vil forværre, hvad der bedst kan betegnes som en byggesagskrise i en lang række kommuner.

Alene i 2021 var den samlede sagsbehandlingstid for alle byggesager i Danmark på svimlende 2,7 millioner dage. Det er dage, som virksomheder og borgere må vente, før de kan komme i gang med deres byggeri. Det er i forvejen uholdbart. Og fra nytår har man så besluttet, at reguleringen på området skal eksplodere.

Faktisk undgår man ikke bare spild og ventetid for kommuner og virksomheder ved at droppe klimaberegningerne. Man undgår også de absurditeter, som reglerne fører til. Nogle vil f.eks. spare på CO2-tung beton i selve bygningen, men de kan frit smadre alle udenomsarealer til med beton- eller teglfliser, fordi det falder uden for beregningerne.

Det vil også påvirke bygningernes udseende i Danmark. Den arkitekttegnede villa eller etagebygningen tilpasset byrummet vil skulle overleve en nidkær og specifik detailberegning af klimapåvirkningen, mens man for typehuse og andet konceptbyggeri nemmere vil kunne kopiere beregningerne.

For bygninger over 1.000 m2 er der også en grænseværdi for klimapåvirkning, som kan sætte en stopper for potentielle arkitektoniske perler.

Et relevant spørgsmål er, hvorfor vi står i denne situation. Her spiller kronologien en hovedrolle. Aftalen om ”National strategi for bæredygtigt byggeri” (hvor klimaberegningerne indgår) blev indgået 5. marts 2021. Aftalen om at indføre CO2-afgifter blev først indgået 24. juni 2022.

Hvis aftalen om CO2-afgifter var blevet fremrykket halvandet år, så havde der ikke været behov for branchespecifikke krav til byggeri. Det er sandsynligt, at vi ville undgå skadelig dobbeltregulering og bureaukrati, fordi formålet allerede var opfyldt.

Når vi nu står med en aftale om CO2-afgifter, så ville det være logisk for aftalepartierne at omgøre beslutningen om klimaberegninger af nybyggeri. Hvis de altså mener det med afbureaukratisering alvorligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.