Timingen taler imod et lynudsalg af Ørsted-aktier

Ørsted er blevet et politisk varmt emne i den danske valgkamp, efter at Venstre har foreslået at staten skal sælge hele eller dele af ejerandelen på 50,1 pct., som har en samlet værdi på 125 mia. kroner.

Hvis politikerne på et tidspunkt skulle blive enige om, at et salg er en god ide, skal ”salgsværdien” tages med et forbehold. Bestemmende indflydelse i et stort selskab handles ofte inklusive en strategisk værdi (højere) end børskursen, medmindre sælgeren, i dette tilfælde staten, har et større ønske om at sælge, end køberne i givet fald står i kø for at købe. I det tilfælde vil værdien formentlig være lavere end børsværdien. Og vil det være en god ide alene at sælge havvindparkerne og beholde kraftværksdelen?

Et salg af Ørsted er ikke næppe noget, som selv i den mest optimistiske version kan ske hurtigt. Ikke engang hvis nogen skulle overbevise de mange om, at det er en god ide. Ting tager tid, men det er ikke den eneste udfordring for dem, som måtte ønske at sælge. Samtlige partier bag aftalen fra 2015 skal nemlig være enige, og det vil formentlig blive svært, grænsende til næsten umuligt. Medmindre man altså bliver præsenteret for en aftale, man ikke kan sige nej til.

Ørsted har været en betydelig del af den danske energiinfrastruktur, og er det stadig. Tingene er dog under forvandling, og de seneste år er der sket en del, som her og nu betyder, at Ørsted er blevet mindre infrastrukturkritisk.

I 2020 solgte Ørsted sin distributionsforretning, Radius, til Seas-NVE (nu Andel). Det var et delsalg af dansk ”infrastruktur”, men Ørsted har stadig en del tilbage i Danmark. Det blev tydeligt, da den danske regering den 1/10 beordrede Ørsted til at hente Studstrupværkets blok 4, samt Kundbyværkets blok 3 tilbage fra pensionisttilværelsen og udskyde den for Esbjergværkets blok 3. Tilsammen giver de tre værker en kapacitet på lige under 1 Gigawatt.

Hvis det drejer sig om strømpris og forsyningssikkerhed, er den beslutning helt rigtig. Prisfastsættelsen af strøm sker ved fastsættelse af ligevægten marginalt mellem udbud og efterspørgsel, og her kan 1 GW kapacitet sammen med de andre energikilder gøre den gode og afgørende forskel for den danske forbruger. Regeringen fortjener ros for den handling, selv om miljøet lider på den kort bane.

Men er det økonomisk en god ide at sælge Ørsted og/eller kun havvinddelen? Tjah, som nævnt indledningsvist afhænger det ikke mindst af den pris, som man kan få for ejerandelen og den indtjening, man efterfølgende går glip af. 

Ørsteds aktiekurs er blevet noget mere end halveret siden toppen i begyndelsen af 2021, men den er stadig relativ høj. Kursopstigningen i 2020/2021 blev drevet af overoptimistiske grønne investorer, og toppen på mere end 1300 var som at stå på en tinde. En alpetop. Aktiekursen har nu fundet sig et lavere, mere realistisk, men ikke et meget lavt niveau. Hvis politikerne bliver enige om at sælge nu, vil der dermed ikke vurderet ud fra et økonomisk synspunkt være tale om brandudsalg, hvis alene aktierne skal sælges.

Hvis et salg bliver besluttet, vil staten gå glip af den nuværende indtjening i form af udbytte og den fremtidige kursudvikling. Man kan ikke sælge bjørnen og stadig beholde skindet. Det seneste udbytte, som blev udbetalt i 2022, svarer ved aktuel kurs til ca. 2 pct. Det er ikke det, som bør være det tungeste argument for at sælge/beholde Ørsted.

For 125 mia. kroner kan staten aktuelt holde fast i lidt under 50 pct. af den danske havvindproduktion og beholde kraftværker, som i dag er strategisk vigtige og relevante, men som om 5-10 år, drevet af udviklingen og den grønne omstilling, formentlig vil være mindre afgørende end i dag. Men hvad er værdien af den vækst, som over de kommende år skal 15-doble dansk havvind med en mulighed for at Ørsted spiller en større rolle?

Om det er en god ide at sælge statens andel handler meget om politiske prioriteter. Sælgeren kan formentlig få en høj, men ikke astronomisk høj pris. Til gengæld går Danmark glip af fremtidige udbytter; mister kontrol over kraftværker og måske den indsigt i knowhow, som Danmark og andre vil få over de kommende år, når den grønne transformation for alvor tager fart med bl.a. Power-To-X og spændende teknologier. 

Skal man sælge Ørsted, er timingen næppe meget optimal i lyset af, at Ørsted i dag er en del af dansk infrastruktur, men det vil ændre sig, og fremtidig vækst i Ørsted og for den grønne omstilling ligger økonomisk bl.a. i udlandet.