Fortsæt til indhold

De tre vigtigste job for Danmarks økonomiske fremtid er i spil

Det vil være både forkert og farligt at undervurdere betydningen af de økonomiske geværgreb, man beslutter i Folketinget.

Debat
Lone Kjærgaardadm. direktør i Fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Lone Kjærgaard. Foto: Anne Kring

Jobbene som statsminister, finansminister og nationalbankdirektør skal alle besættes inden for den kommende måneds tid. Det sker på et tidspunkt, hvor verden omkring os og den økonomiske virkelighed har taget en alvorlig drejning. Da Scorpions sang ’Wind of Change’ i 1989 var det baggrundsmusik for Berlinmurens fald, som fik de positive vinde til at blæse i Europa. Sangen er relevant igen – men nu desværre i mol frem for i dur.

Økonomisk er vi i Danmark gået fra en guldlok-tid med renter i gulvhøjde, stigende friværdier og aktieformuer, høj aktivitet og lav ledighed til en seks-dobling af renterne, dykkende bolig- og aktieformuer samt en kraftig udhuling af reallønningerne. Alt sammen som følge af krig, tidligere tiders nok for lempelige økonomiske politik og nu en koordineret hær af centralbankchefer, der rejser sig på samme tid og trækker sværd mod den tårnhøje inflation.

Den største fare i tider som disse er, at vi agerer som sømænd, der lokkes af sirenernes sang: Når inflationen bider, kan kompensation for både det ene og det andet lyde besnærende.
Lone Kjærgaard

Det er i disse nye vinde, at vi herhjemme om lidt skal begive os til valgurnerne. Med en følelse af at vi står i transithallen på vej mod et sted, vi ikke helt ved, hvad er. Kun én ting er sikkert: En ny økonomisk virkelighed har ramt!

Hvilke økonomiske beslutninger, der træffes nu, er meget afgørende for vores økonomiske fremtid. Danmark er et lille land – og ja, meget afgøres af, hvad der sker på den store internationale scene: I Rusland, i EU og i USA. Men det vil være både forkert og farligt at undervurdere betydningen af de økonomiske geværgreb, man beslutter i Folketinget. Valg af finanspolitik – skatter, afgifter, det offentlige forbrug – ligger suverænt hos flertallet i Folketinget og kan få meget stor betydning for den fremtidige økonomiske udvikling.

Den største fare i tider som disse er, at vi agerer som sømænd, der lokkes af sirenernes sang: Når inflationen bider, kan kompensation for både det ene og det andet lyde besnærende. Men gaveuddeling i en tid som denne er en farlig færd.

De økonomiske beslutninger, truffet i Storbritannien den seneste tid, er skrækeksemplet på, hvor galt det kan gå. Nyvalgte premierminister Liz Truss er årsag til, at britisk økonomi er sendt på ustabilitetens rand, og pundet nu vakler. Hendes annoncerede kriseplan med astronomiske ufinansierede skattelettelser og fastfrysning af vælgernes energiregninger har sat spørgsmålstegn ved holdbarheden af de britiske statsfinanser og igangsat en dominoeffekt med renter på himmelflugt, pensionskasser i problemer og obligationsmarkedet i dysfunktion.

Professor i økonomi Lawrence Summer har sagt det så rammende, som man kan: ”Når man tænker på brexit, hvor langt Bank of England er bagefter kurven, og nu denne finanspolitik tror jeg, at Storbritannien vil blive husket for at have truffet de værste makroøkonomiske beslutninger, et stort land har truffet i lang tid”

Vi herhjemme er blevet så meget klogere af 1970’ernes forkerte beslutninger om bl.a. dyrtidsregulering, hvor velmenende beslutninger om at skåne borgerne for de umiddelbare lommesmerter, førte til endnu værre lommesmerter, fordi det gav yderligere næring til inflationen. De fejl må vi selvsagt ikke begå igen. Det synes måske oplagt, at vi har lært af det – men det samme ville de fleste nok have sagt i Storbritannien inden Truss’ plan.

Finans- og statsministerposterne er til låns i højst fire år. Det er godt for demokratiet – men øger på den anden side sandsynligheden for kortsigtet ageren i higen efter popularitet og genvalg. Nationalbankdirektøren får posten på ubestemt tid, og skal derimod ikke genvælges. Det er med til at sikre en uafhængighed til den til enhver tid siddende regering. Hun/han er ikke bundet af at skulle tænke på et næste valg. Det er med til at sikre, at fokus ikke er på kortsigtede vindinger, men holdes på langsigtede hensyn og stabilitet.

Det er netop det vigtige – det langsigtede hensyn. Det er værd at have i tankerne under valgkampen, hvor politikerne har for vane at agere gavebod.

Godt valg!

Artiklens emner
Folketingsvalg
Inflation