Vi kan ikke længere lade de ledige i stikken

Ledighedskøen kommer til at vokse markant over den kommende tid, lyder det fra De Økonomiske Råd (DØR) - også kendt som vismændene.

DØR forventer, at ledigheden vil stige med 23.000 personer i 2023 og 19.000 i 2024. Hvis en kommende regering efter valget vælger at stramme op på finansloven, sådan som Nationalbanken har foreslået, og som Moderaterne nu også ønsker det, vil ledigheden stige endnu mere – uden at bidrage væsentligt til at reducere inflationen.

Så rigtig mange risikerer at kunne mærke, at inflationen har gjort sit indhug i de i forvejen udhulede dagpenge – og også kommer til at gøre det i de næste år.

DØR regner med, at inflationen i 2022 lander omkring 8 pct. Det skal holdes op mod en stigning i dagpengesatsen på kun 0,15 pct. i 2022. 2023 ser også skidt ud, så dagpengemodtagere kan ifølge vismændenes fremskrivninger se frem til et samlet fald i købekraften på 10 pct. over to år. Først ved udgangen af dette årti (!) kan købekraften af dagpengene forventes at være tilbage på 2021-niveau.

Ingen går fri af de galoperende energi- og fødevarepriser. Men ikke mange samfundsgrupper bliver ramt lige så hårdt som de ledige. Alligevel er hjælpepakkerne gået i en stor bue uden om dagpengemodtagerne specifikt. Den første havde fokus på husstande med høje gas- og elregninger og en samlet indkomst på under 700.000 kr.

Udover indefrysningsaftalen har der siden været særligt fokus på de ældre, de beskæftigede, de studerende, førtidspensionister, børnefamilierne, enlige forsørgere og lejerne. Alt i alt meget godt. Men det er på tide, at også dagpengemodtagerne kommer på den politiske radar.

Danske a-kasser (DAK) har for nyligt foreslået et inflationstillæg, som betales ved at lade a-kassekontingenter stige med 12,50 kr. per måned. Dette for at undgå, at spørgsmålet om finansiering bliver bremseklods. Alternativt kunne man sætte statens indbetaling af obligatorisk pension på pause i en periode, så pengene (310 mio. kr. i 2023) i stedet kan indgå i finansieringen. De fleste ledige vil foretrække dagpenge, de kan leve af nu, fremfor endnu en klatpension, der drysses ud over hele pensionisttilværelsen.

Gabet mellem løn og dagpenge har siden 1990’erne vokset sig større og større. Alene i 2022 falder kompensationsgraden i dagpengesystemet med ca. 1,5 pct. point på grund af den høje inflation og er nu nede på ca. 45 pct. Indførelsen af dagpengetillægget til oktober 2023, som giver en højere dagpengesats i de første tre måneder, er en helt afgørende brik til at sikre en bedre dækning i dagpengesystemet.

Men hverken Venstre eller Konservative har blik for situationens alvor, og dagpengetillægget kan desværre hænge i en tynd tråd efter valget.