Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nedslag i de lette løsningers valgkamp

I valgkampen afsæt­tes der mil­li­ar­der, vedtages hjælpepakker og sættes prisloft for energi. Det fører næp­pe til kortere ventelister, det får ikke infla­ti­onen til at gå væk - tværtimod, og prisloftet er en afbetalingsordning. Et kviklån.

Jørn Astrup Hansen

Vi bombarderes i valgkampen med gode tilbud. Lavere skatter og større offentlige ydelser, som ingen kan være imod. Det fremgår sædvanligvis, med småt, at tilbuddene er fuldt finansieret. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at finansieringen består af mindre offentlige ydelser og højere skatter.

De konservative har fremlagt en plan, som skal fjerne topskatten og sænke skatterne med 40 mia. kroner. ”Vi vil give dig og din familie større økonomisk frihed ved at sænke skatten på arbejde, arv, biler og boliger for alle danskere. Er nogen imod?”

En helt almindelig arbejderfamilie kan se frem til 11.200 kroner mere om året, oplyser partiet. Vi hører i valgkampen meget om danskerne, om almindelige og helt almindelige danskere. Sjældent hører vi noget om ualmindelige danskere. Dem må der vel også være nogen af.

Hvordan er det dog kommet dertil, at halvdelen of vore børn og unge kvalificerer til en udredning? I Danmark, verdens næstlykkeligste land!

Jørn Astrup

Skatteplanen forudsættes finansieret ved lavere overførselsindkomster og besparelser. Sidst i planen findes en oversigt over finansieringen, der bl.a. indeholder en besparelse på DR på 300 mio. kroner. DR kvitterede straks for opmærksomheden ved at lade den borgerlig-liberale tænketank Cepos beregne skatteplanens effekt til 84.600 kroner for en ualmindelig(?) direktørfamilie

Politikerne er fulde af handlekraft og gode ideer. Psykiatrien er et af de områder, der er top of mind. Angiveligt har op mod halvdelen af en ungdomsårgang behov for en udredning. Smag på ordet. Udredning! Men hvordan er det dog kommet dertil, at halvdelen of vore børn og unge kvalificerer til en udredning? I Danmark, verdens næstlykkeligste land!

I september indgik regeringen en bred aftale med bl.a. Venstre om en tiårsplan, som sikrer psykiatrien et permanent løft på 0,5 mia. årligt. Blot to uger senere overhalede Venstre indenom! Over 10 år vil partiet nu øge bevillingerne til 4 mia. kroner årligt. Sandelig, tingene bevæger sig i dansk politik.

4 mia. svarer vel til 4.000 psykiatere. Men at man afsætter et milliardbeløb fører dog ikke til flere psykiatere. I september 2019 afsatte regeringen midler til yderligere 1.000 sygeplejersker. I maj 2022 var der 573 færre sygeplejersker end på samme tidspunkt i 2019. Oh, when will they ever learn?

Inflationen er politikernes største hovedpine. Som med psykiatrien forsøger vi med hjælpepakker at lindre konsekvenserne i stedet for at gå til ondets rod. Nok er inflationen i vidt omfang kommet til os udefra, men det betyder dog ikke, at vi så ikke kan gøre noget ved den. The fault, dear Brutus, is not in our stars – but in ourselves. (Shakespeare).

Importen af energi og råvarer afregnes typisk i dollars, som over et år er steget med næsten 20 pct. over for kronen. Importen er blevet dyrere i danske kroner, der er trukket med ned af en svag euro – en konsekvens af en valutapolitik, vi selv har valgt.

Folketinget vedtog i september en vinterpakke med bl.a. en midlertidig reduktion af elafgiften med 68 øre til 0,8 øre/kWh. Blot to uger forinden havde Tinget med en hastelov sænket afgiften med 4 øre/kWh! Men vi kommer nok til at høre mere om elpriserne. For nok er gassen blevet dyrere. Men i stigende omfang danner sol og vind, som kommer uden regning, grundlag for dansk elproduktion. Hvorfor er prisen på el da steget så voldsomt, at staten måtte træde til med kviklån til nødstedte elforbrugere?

Med elreformen i 1999 bortfaldt hvile-i sig-selv-princippet. Vi gav os nyliberalismen i vold. Prisdannelsen på el reguleres nu af klassisk gevinstmaksimeringsteori. Prisen på el, der varierer fra time til time, fastsættes på grundlag af prisen på den dyreste energikilde (ofte, men ikke altid, gas), der medgår til produktion af den sidste elmængde. Når der i elproduktionen indgår gas, er der er en overnormal fortjeneste (windfall gain) på den grønne energi.

Som Green Power Denmark, en interesseorganisation for den danske elsektor, udtrykker det prisværdigt klart: Elmarkedet er nemlig en grundigt gennemtænkt markedsøkonomi, der opererer ud fra den grundpræmis, at den billigste metode til at producere strøm får lov først, mens den sidste metode, der er brug for i en given time, bestemmer prisen for det hele.

Den lave pris på vedvarende, grøn energi slår, som det fremgår, kun i beskedent omfang igennem hos danske elforbrugere. Medvirkende hertil er, at billig, dansk produceret el eksporteres til Tyskland og Holland, når fortjenesten her er større. Forstå det nu!

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.