Krypto og blockchain er politikernes blinde vinkel
Aldrig har den manglende danske samtale i Danmark om krypto og blockchain været mere tydelig end under valgkampen. Det er et problem, fordi vi står til at sakke bagud, hvis vi ikke træder frem i skoene.
Der bliver talt en masse om, at vi er førende på forskning i Danmark. Men alt imens EU-Kommissionen kalder blockchain for én af fremtidens mest banebrydende teknologier, og kryptovaluta nu både ejes af flere end 18 pct. af alle amerikanere og kan anvendes til at betale skat med i staten Colorado, er der ingen seriøs drøftelse af emnet i den danske valgkamp.
Og det spejler desværre den manglende samtale i det hele taget. Selvom vi stoler nok på blockchain-teknologi til, at der køres et meget interessant pilotprojekt i Grønland om mulighederne for at stemme digitalt via blockchain, har jeg ikke hørt et ord herhjemme.
Der er ganske få politikere, der har erklæret, at de vil se på mulighederne, og som rent faktisk forstår Danmarks muligheder i denne nye it-revolution. Den ene er fra Liberal Alliance den anden fra Konservative.
I ugen op til efterårsferien var de inviteret til møder i den danske krypto- og blockchain-industri, hvor vi gav politikerne indspark til, hvordan vi kan sikre, at Danmark ikke mister de muligheder, der er i denne it-revolution.
En af de ting, der blev nævnt mange gange, var, at Danmark stadig ikke har besluttet et gennemsigtigt regelsæt for de virksomheder, der arbejder i industrien, og at skattereglerne halter håbløst bagefter. Ikke kun i forhold til de andre lande, vi sammenligner os med, men i det hele taget i en manglende klarhed over hvilke regler, der er glædende og hvornår.
Resultatet er både skadende for nye og etablerede virksomheder: De nye virksomheder i denne industri fravælger hovedsæde i Danmark, og de lidt større vælger at flytte ud.
Vi ser virksomheder med danske rødder som Chainalysis, Bitcoin Suisse, Concordium og Reality+ der alle har valgt at etablere sig i US, Schweiz og Storbritannien.
Og det bliver et tab Danmark og fremtidige arbejdspladser, men også for de skatteborgere, der har været med til at finansiere den forskning, der ligger bag.