Er Europa ved at tabe kampen om verdensherredømmet?
Mens de europæiske lande fokuserer på energipriser, inflation og den kommende vinter, har Kina i al stilfærdighed sat linjen for, hvordan landet vil vinde den 4. industrielle revolution og dermed fremtidens verdensherredømme.
Åbningstalen fra præsident Xi Jinping på Kinas 20. partikongres var vanen tro fyldt med symbolik og metaforer om Kinas fortid, nutid og fremtid. Men ét sted var han usædvanlig klar i sin tale.
Det var, da han talte om, hvad der skulle bære Kina ind i fremtiden. Hvad der skulle få dem til at indtage positionen som det førende land i verden.
Hvor Kina i mange år, og lidt groft sagt, har været især den vestlige verdens billige produktionsfabrik, har Kina helt andre ambitioner for fremtiden. Xi Jinping ser videnskab og teknologi som Kinas fremtidige produktionskraft, STEM-talenter som landets primære ressource og innovationen som deres væsentligste vækstdriver.
Altså en klar strategi om at omvende 1,4 mia. mennesker fra at producere til resten af verden, og i stedet få dem til at udvikle og styre fremtidens teknologiske samfund – og dermed tage føringen på den 4. industrielle revolution.
Historisk har de lande, der har ligget forrest i hver af de industrielle revolutioner (kul, elektricitet/gas/olie, elektronik/atomenergi), også været dem, der har været de førende nationer globalt set, og som har udviklet sig mest til fordel for både samfundet, erhvervslivet og den enkelte borger.
Så det er med god grund, at Kina målrettet går efter 1. pladsen på denne front.
Vi vinder ikke kampen med endnu et moonshot
Mens Europa flere gange har valgt en teknologisk moonshot-strategi, hvor vi f.eks. via regulering af persondata eller AI (kunstig intelligens) har forsøgt at flytte de især etiske grænser for, hvordan data og teknologi skal bruges i et moderne samfund, med et mål om at gøre det til vores konkurrencefordel, har Kina valgt en helt anden tilgang.
Ikke alene understøtter Kina som stat STEM-uddannelserne i en sådan grad, at de i 2025 forventes at uddanne over 77.000 STEM-phd’ere om året, hvilket er dobbelt så meget som USA.
De ansøger også om flere patenter indenfor teknologi og digital kommunikation end noget andet land. Alene i 2021 modtog det europæiske patent kontor over 16.000 patentansøgninger fra kinesiske virksomheder og iværksættere, hvilket er en stigning på 24 pct. på bare et år
Samtidig har Kina stiftet omkring 2.000 såkaldte ”guiding funds”, hvor staten og private investorer går sammen om at få styret kapital over mod avancerede teknologier som AI eller computerchip.
Et godt eksempel på dette er Kinas ”Big Fund”, der skal understørre landets ønske om at blive mere uafhængig af udenlandske chips. Fonden har lige nu en pengetank på næsten 400 mia. kr. til at løfte chipindustrien i landet. Et beløb der svarer til en sjettedel af Danmarks samlede BNP.
Samlet skaber det en massiv teknologisk, kompetencemæssig og enormt kapitalstærk statsstøttet muskel, som allerede nu er ved at flytte Kina helt frem som den potentielle vinder af den næste industrielle revolution.
Specielt hvis EU ikke får en mere koordineret tech-strategi, men fortsat forsøger sig med enkelte moonshots i håb om, at bare ét af dem bliver en succes.
Lad os samle strategien på tværs af EU-landene
Der er ingen tvivl om, at den næste globale samfundsforandring kommer til at handle om digitalisering og teknologi, og at vinderen af den kamp også vil sidde på tronen som verdens mest magtfulde og succesfulde nation.
Derfor ser vi også lige nu en massiv kamp mellem Kina og USA, hvor de to kæmper en brutal innovations-, produktions- og handelskamp om det globale lederskab. En vigtig kamp, som EU slet ikke er kommet ind i med hverken den rigtige strategi eller fart.
Europa bliver nødt til at skifte gear og lægge en fælles ambitiøs tech-strategi, der ligesom Kina, tænker hele økosystemet ind. En strategi, der ikke alene fokuserer på at tøjle tech-giganter og skabe trygge rammer for anvendelse af digitalisering og data. Men som sætter en ambition om at skabe en stærk europæisk tech-industri gennem massive investeringer i forskning og uddannelse og en aktiv industripolitik.
Det handler derfor både om et markant løft af forskningen og sørge for massiv uddannelse i de rette it-kompetencer, så vi har de vidensmedarbejdere til rådighed, der skal til for at flytte hele Europa fremad.
Vi skal ikke blot øge optaget på de videregående STEM-uddannelser, men også indføre teknologiundervisning allerede fra folkeskolen og igangsætte en enorm men nødvendig opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke.
Men det handler også om at styrke vores innovative iværksættere, så de har rammerne og kapitalen til at kunne vokse sig store på globalt plan.
Måske er det Europas tur til at kopiere Kina på den front, så vi kan skabe vores egen Alibaba, Huawei og Tencent.
Europa vinder dog ikke kampen om det næste verdensherredømme blot ved at kopiere andre. Vi bliver også nødt til at udnytte vores styrkepositioner indenfor f.eks. kvanteteknologi og greentech, hvis vi skal ende forrest.
Vi er på vej til at tabe slaget om AI og Cloud, som Kina og USA allerede har sat sig massivt på, fordi vi ikke reagerede hurtigt nok og i samlet flok. Men vi har (endnu) ikke tabt krigen. Så lad os samle strategien og ressourcerne på tværs af EU-landene, så vi kan sejre i den næste industrielle revolution.
Det skylder vi vores fælles fremtid.