Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Rapportering om bæredygtighed løftes til nye standarder

Danske virksomheder foran nye rapporteringskrav fra bl.a. investorer og banker samt nyt omfattende EU direktiv.

Jeanette Fangel Løgstrup

Tidligere i år modtog over 1.500 virksomheder i 30 lande et brev fra de britiske kapitalforvaltere Aviva Investors. Forvalteren har investeret milliarder af kroner i virksomheder globalt og har i de senere år presset virksomheder til en grøn omstilling og større bæredygtighed, særligt inden for klima.

I brevet blev det gjort klart, at Aviva som investor og ejer vil skrue op for forventningerne. Nye hensyn som biodiversitet og social ansvarlighed vil supplere klima og governance i bæredygtighedsdagsordenen. Og ikke mindst: Kapitalforvalteren vil se forpligtende mål og en troværdig rapportering af fremskridtene. Fremover vil Aviva være klar til at kræve ledelser afsat, hvis de ikke lever op til forventningerne på de bundlinjer, der handler om bæredygtighed. Og i sidste ende kunne de også vælge helt at trække deres investeringer.

Det handler om ansvarlig kapitalisme og om at skabe værdi på lang sigt, også for investorerne.

Jeanette Fangel Løgstrup

Aviva står ikke alene, og som kapitalforvalteren BlackRocks CEO, Larry Fink, i januar 2022 konstaterede i sit årlige brev til virksomhedens kunder og interessenter, handler det ikke om at være ”woke”, politisk korrekt.

Det handler om ansvarlig kapitalisme og om at skabe værdi på lang sigt, også for investorerne. Det kan kun lade sig gøre, hvis bæredygtighed er indbygget i virksomheden. Også BlackRock kræver udførlig rapportering, fordi BlackRock ser det som afgørende for at kunne vurdere virksomhedernes evne til at være relevante i fremtiden.

Da danske ATP offentliggjorde, at pensionskassen vil være ”Danmarks største grønne investor”, var udmeldingen samtidig, at ATP fra 2025 kun vil investere i virksomheder, der troværdigt kan rapportere deres CO2-udledning. Også bankerne vil i stigende grad inddrage ESG og bæredygtighed i risikostyring og kreditprocesser.

Vi ser med andre ord ind i en tid, hvor investorer, banker, kunder, medarbejdere og andre stakeholders vil se reelle handlinger. Og de vil se dem dokumenteret. Derfor bliver ordentlig og troværdig kommunikation og rapportering noget, som virksomhederne skal gøre sig umage med.

Udviklingen drives også i høj grad af EU, som med et nyt direktiv kaldet ’Corporate Sustainability Reporting Directive’ (CSRD) vil sætte en ny standard for rapportering af bæredygtighed. Med direktivet forpligtes en række virksomheder til at rapportere om deres arbejde med bæredygtighed efter obligatoriske standarder, som fastsættes af EU. Direktivet træder i kraft fra 1. januar 2024 og implementeres i tre faser.

For virksomheder, der allerede er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, træder CSRD i kraft fra regnskabsåret 2024 med første rapportering i 2025. For store virksomheder, der på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af direktivet om ikke-finansiel rapportering, er det fra regnskabsåret 2025, hvorimod de børsnoterede SMV’er kan vente til regnskabsåret 2026 med første rapportering i 2027.

For mange danske virksomheder vil det kræve en reel indsats at gøre sig klar til de nye krav. For nylig viste en analyse foretaget af konsulent- og analysehuset Position Green af de skandinaviske børsnoterede selskabers rapportering om bæredygtighed, at de danske virksomheder klarede sig dårligere end de svenske og norske virksomheder på samtlige parametre. Og det bør på alle måder være et wake-up call. For det tager tid at opbygge de nødvendige kompetencer og processer.

Uanset om man som virksomhed her og nu er ramt af de nye rapporteringskrav om bæredygtighed eller ej, gør man derfor klogt i at begynde at indarbejde området i sin strategi og rapportering. Forventningerne til en stærkere rapportering vil over tid påvirke alle virksomheder, og derfor er det nyttigt at få skabt en baseline og dermed få et overblik over, hvad der mangler nødvendige data for.

En vigtig anbefaling er også at lægge ansvaret for at samle og validere de udvalgte data samme sted som ansvaret for finansrapportering. Det handler om tal. Det er mindre afgørende, om det er kroner eller CO2. Det afgørende er, at tallene er relevante og troværdige, og her har finansfunktionen ekspertisen. Ikke mindst har bestyrelsen også et ansvar for at sikre, at den ikke-finansielle rapportering bliver taget lige så seriøst som den klassiske finansielle rapportering.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.