Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

ESG bliver den nye ABC for ledelser og bestyrelser

At forstå og arbejde strategisk med ESG og bæredygtighed bliver en af de vigtigste ledelsesopgaver i de kommende år.

Jeanette Fangel Løgstrup

Da jeg for mange år siden bragte en ny strategi for CSR og bæredygtighed ind i en koncernledelse, var tilbagemeldingen ”show me the money”.

Måske ikke så overraskende var diskussionen noget op ad bakke. For mange virksomhedsledere var bæredygtighed fint nok, men ikke nogen nødvendighed. Det var ikke en væsentlig del af at drive forretning. Og i hvert fald skulle omkostningerne holdes nede. I bestyrelseslokalet fyldte emnet heller ikke meget. Samtidig var det svært at få hold på, hvordan man skulle måle bæredygtighed.

I dag er det helt anderledes. Forventningerne til virksomheders rolle og dermed god selskabsledelse er under hastig forandring. Det er ikke længere nok at være en profitabel og veldrevet virksomhed til gavn for ejere og aktionærer. Man skal i ledelse og bestyrelse også forholde sig til virksomhedens rolle og samfundsanvar, være i dialog med de væsentligste interessenter og bidrage positivt til det samfund, som man er en del af.

Når vi taler bæredygtighed og virksomheder, er begrebet ESG ved at blive den nye standard.

At ramme denne dagsorden rigtigt er en af de vigtigste opgaver overhovedet for mange ledelser og bestyrelser i de kommende år. En bæredygtig forretningsmodel bliver kort sagt forudsætningen for at kunne tiltrække talent, få adgang til investorer og grøn finansiering og være en relevant leverandør eller partner. Det er med andre ord blevet forretningskritisk. Den aktuelle krise med krig i Ukraine og energiprisernes himmelflugt er kun med til at forstærke denne udvikling.

Når vi taler bæredygtighed og virksomheder, er begrebet ESG ved at blive den nye standard. Betegnelsen ESG dækker over et bredt spektrum af faktorer, som kan påvirke et selskabs muligheder for at skabe langsigtet værdi. ESG dækker tre områder: E for environmental (miljømæssige forhold), S for social (sociale forhold) og G for governance (god selskabsledelse).

Jo bedre et selskab klarer sig på de tre områder, desto mere ansvarligt vurderes det at være. ESG kaldes også de ikke-finansielle bundlinjer, fordi evnen til at håndtere dem har stor betydning for den klassiske finansielle bundlinje. Det er også grunden til, at f.eks. Nasdaq har udarbejdet en vejledning til, hvordan børsnoterede selskaber kan rapportere ESG-data, og hvilke KPI’er der er relevante.

Der vil selvsagt være stor forskel på, hvad der er mest relevant, afhængigt af branche, virksomhedsstørrelse og graden af global tilstedeværelse. En virksomhed, der bruger mange ressourcer eller er afhængig af fossile brændstoffer, vil typisk prioritere E’et, mens en virksomhed med en stor del af produktionen placeret i udviklingslande ofte vil finde S’et mere påtrængende.

Begrebet ”materiality” – væsentlighed – bruges til at understrege, at det hverken er forventet eller ønskeligt, at alle virksomheder skal bruge lige mange kræfter på de samme områder.

ESG-begrebet er meget anvendt blandt investorer og investeringsforvaltere. Her bruges begrebet f.eks. i forbindelse med screening af mulige investeringer og due diligence-faser, ligesom det er et vigtigt begreb i forhold til aktivt ejerskab.

Bankernes risikostyring og kreditgivningsprocesser inkluderer også i stigende grad ESG-nøgletal. Filosofien er, at de virksomheder som forstår at forholde sig systematisk til ESG vil klare sig bedre, end dem som ikke gør det. Mange store virksomheder er også begyndt at strukturere deres bæredygtighedsarbejde omkring ESG.

Vi får dermed også et fælles værktøj og begrebsapparat på tværs af industrier, herunder også fælles nøgletal, som selskabet kan rapportere i sin årsrapport. Det betyder også, at det bliver nemmere at sammenligne virksomheder og deres udvikling.

Når jeg taler med forskellige virksomhedsledere, er alle klar over, at de skal gøre noget. Og de fleste vil naturligvis gerne drive en ordentlig forretning og bidrage positivt til samfundet. Men ikke alle er endnu helt klar over, hvordan de bedst griber opgaven an. Og det er helt afgørende for at lykkes, at agendaen i hverdagen drives og ejes af den øverste ledelse.

Derfor er det relevant at tale om den nye form for lederskab – bæredygtigt lederskab - hvor ESG er en kernekompetence og et fundament, som man skal mestre. Det gælder også bestyrelsen. Er I klar til at ESG bliver den nye ABC?

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.