Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvordan får vi bedre råd til alt det, vi gerne vil?

Mange taler om, hvordan vi fordeler pengene i vores samfund. For få taler om, hvordan vi tjener dem. Men dén debat er mere nødvendig end nogensinde.

Christoffer Husted Rasmussen

En stor del af værdierne i det danske samfund skal en tur forbi stat, region eller kommune for derefter at blive fordelt igen til dem, som har mest brug for dem. Det betyder også, at meget af den offentlige debat handler om, hvem der skal have og hvor meget. Er vi som samfund bedst tjent med at give sygeplejerskerne mere i løn, skrue op for rengøring til de ældre, eller ansætte flere til at passe vores børn?

Ingen af delene kan man i princippet have noget imod. Uanset hvad vi vælger, kræver det indtægter til staten, og jo mere staten tjener, jo mere kan vi som samfund vælge til og skrue op for. Simpel logik, som der næppe er nogen, der er uenige i. Ikke desto mindre fyldte erhvervspolitik og Danmarks forudsætninger for at tjene penge nærmest ingenting i den netop overståede valgkamp.

I stedet kappedes politikere fra begge fløje om vælgernes gunst ved at love bedre forhold for forskellige grupper og fokusere på alt det, der driver udgifter. Meget få talte om, hvor pengene kommer fra.

Men det er tvingende nødvendigt, at vi nu får debatten drejet over mod, hvordan pengene skal tjenes. Vi står midt i en energikrise og en begyndende recession. Samtidig skal vi som samfund gennemføre en historisk stor grøn omstilling, der kommer til at påvirke vores måde at producere og forbruge på. Hvis vi skal komme fornuftigt igennem det, så skal de politiske beslutninger være baseret på viden og indsigt om, hvordan erhvervslivet fungerer og værdierne skabes i vores samfund, og ikke kun handle om fordelingen af dem.

Det er de danske virksomheder, der skaber værdi, arbejdspladser og indtægter til statskassen. Uanset regeringens sammensætning bør det derfor være en prioritet at hjælpe erhvervslivet med at øge den værdiskabelse, vi alle sammen er afhængige af.

Vi kan gøre det ved at fremme vilkårene for iværksættere. Vi skal sørge for, at iværksættere og vækstvirksomheder har de rigtige rammer for at vokse og blive fremtidens nye store danske arbejdspladser.

Vi kan gøre det nemmere at ansætte kvalificeret international arbejdskraft, som arbejder og konkurrerer på danske vilkår, og som kan sikre de hænder, der er brug for i erhvervslivet i en periode, hvor mangel på arbejdskraft slår rekord.

Vi kan gøre det ved at skabe de bedste rammebetingelser for virksomheder i Danmark. De gør hver dag deres bedste for at være effektive og konkurrencedygtige i Danmark, i EU og globalt. Det skal vores erhvervslovgivning understøtte.

Som samfund bliver vi ikke rigere af at diskutere, hvem der fortjener den største bid af kagen. Vi bliver rigere af at skabe en større kage sammen. Lad os derfor skifte fokus. Lad os tale mindre om fordeling og mere om vækst og dem, der skaber den.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.