Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ja, landbruget skal bidrage – også for erhvervets egen skyld

Dansk landbrug skal ikke have særbehandling, men bidrage til klimaindsatsen på linje med alle andre erhverv. Det er vigtigt for Danmarks klimamål men også for sikring af et økonomisk bæredygtigt erhverv i fremtiden. Første skridt er en ambitiøs CO2-afgift, næste skridt er omlægning af produktionen.

Jakob Mathias Wichmann

Klimasikring af dansk landbrug er et varmt politisk emne. Det har været hovedtemaet i politiske debatter om klimaet gennem den netop overståede valgkamp, og det bliver en af de første store opgaver for den nye regering at tage livtag med. Senest har Landbrug og Fødevarer meldt ud, at organisationen vil indgå i en dialog om en CO2-skat på landbruget i stedet for at forsøge at blokere den.

Landbrug og Fødevarers holdningsændring skyldes sandsynligvis, at der i løbet af valgkampen viste sig at være politisk opbakning til en CO2-skat - og det fra flere partier. Denne opbakning betyder dog langt fra, at vi kan være sikre på, at vi får en tilstrækkelig ambitiøs og effektiv klimabeskatning af erhvervet.

Der er ikke dokumentation for, at dansk landbrug er en klimaduks, når det kommer til klimaaftryk.

Der er stadig kræfter, som arbejder for, at landbruget fritages eller stilles lempeligere for at betale for deres klimaudledninger end andre erhverv. De primære argumenter, der ofte bringes op er:

  1. at dansk landbrug har et bedre klimaaftryk end andre lande;
  2. at landbruget allerede har foretaget store klimainvesteringer;
  3. at landbruget tjener store beløb ind til den danske statskasse;
  4. at det handler om sikring af danske arbejdspladser. Endeligt tilføjes argumenterne ofte en fremstilling af det idylliske danske landbrug i pagt med naturen.

Men disse argumenter er langtfra et retvisende billede af dansk landbrug.

Der er ikke dokumentation for, at dansk landbrug er en klimaduks, når det kommer til klimaaftryk – vi lægger derimod på niveau med mange andre lande som eksempelvis Polen. En væsentlig årsag til dette er, at dansk landbrug i dag importerer så meget soja til foder.

Landbruget er også en industri, som har forsømt at foretaget nødvendige og effektive investeringer i grøn teknologi, og derfor er bagud, når det kommer til at levere CO2-reduktioner sammenlignet med andre erhverv og industrier. Og kigger man på de planer, der ligger for CO2-reduktioner i landbruget frem mod 2030 i den ”Landbrugsaftale”, som et bredt politisk flertal vedtog i 2021, er en stor del af dette lagt an på hockeystavsmodellen baseret på fremtidige teknologier og usikre tekniske reduktionspotentialer.

I forhold til landbrugets indtjening til statskassen er det også en sandhed med modifikationer – i hvert fald hvis man sammenligner den økonomiske samfundsværdi af landbruget i forhold til andre sektorer og erhverv. Ifølge tal fra Danmarks Statistik skabte industrien 14,6 pct. af det samlede brutteværditilvækst i 2021, mens handel og transportbranchen udgjorde 21,8 pct. Landbrug bidrog kun med 1,1 pct. til den samlede økonomiske værdiskabelse.

I forhold til påstanden af tab af arbejdspladser i landbruget viser beregninger fra de økonomiske vismænd, at en afgift på 500 kroner per ton CO2 målrettet landbruget kunne føre til reduktion på 3,7 millioner ton CO2 - og eventuelt mere hvis pengene føres tilbage til landbruget. Tallene viser også, at en afgift i den størrelsesorden potentielt vil føre til et tab på 8.000 arbejdspladser i landbruget og følgeerhverv.

Men Det Økonomiske Råd fastslår samtidig, at samme antal arbejdspladser vil opstå i andre dele af økonomien – altså forventer de ikke, at vi vil opleve en væksttab i Danmark ved at indføre en CO2-skat på landbruget, og heller ikke at vi vil flytte arbejdspladser ud af landet.

Endelig er der billedet af det idylliske landbrug. Dansk landbrug er store industrielle bedrifter, som ikke bare udleder meget CO2, men også trækker veksler på vores natur og miljø. Der er ikke vægtige argumenter for at landbruget skal have særvilkår i forhold til andre virksomheder og erhverv. Danmark ønsker at være et grønt foregangsland og ønsker at vise, at grøn omstilling ikke er afvikling men udvikling, og mere vækst og det samme princip bør vel også gælde for landbruget.

Den nye regering bør skalere op for ambitionerne og gøre det en erklæret målsætning, at dansk landbrug skal være et international best-practice eksempel på, hvordan fremtidens klimavenlige landbrug kan se ud. Og det er ikke en spørgsmål om at ville afvikle landbruget – tværtimod er en klimaomstilling en udviklingsmulighed og redningsplanke til erhvervet.

Vi har demonstreret værdien af at gå forrest både i forhold til vindmøller og energieffektivisering og har skabt en lang række succesvirksomheder på den front. Vi bør derfor turde satse på grøn regulering, som en vej til et fremtidssikre vores landbrugs- og fødevareindustri – som både er økonomisk og klimamæssigt bæredygtig.

Første skridt til det er en ambitiøs CO2-skat, som sikrer, at landbruget bidrager – på linje med industrien, og at der kommer de rette incitamenter til at gå klimavejen. Næste skridt er ambitiøse politiske udmeldinger og reguleringer, som går videre og sætter en mere tydelig og ambitiøs klimasikret ramme omkring vores fødevareproduktion – og herunder en signifikant reduktion af vores animalske produktion.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.