Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Fødevaremangel stiller nye krav til investorer

Ud af kriser blomstrer nye tendenser – nogle skal du passe på, andre udforske. Her sætter Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fokus på landbruget.

Lars Skovgaard Andersen

De seneste par år har i den grad haft massiv effekt på vores dagligdag, fra coronakrisens nedlukninger til den seneste udvikling med meget højere priser på energi og fødevarer.

Det sætter gang i nye tendenser eller forstærker eksisterende tendenser, og i denne kommentar vil jeg sætte fokus på den globale fødevaremangel. Det har selvfølgelig først og fremmest en række menneskelige konsekvenser, men som investeringsstrateg vil jeg tillade mig at fokusere på de investeringsmæssige aspekter.

Krigen i Ukraine er en af årsagerne til det reducerede udbud af fødevarer og højere priser, men vigtigere endnu er klimaforandringerne, som også presser udbuddet ned og priserne op. I de fattigste lande i verden kan det desværre være et spørgsmål om liv og død, på vores breddegrader har det typisk nogle andre og mindre fatale konsekvenser.

Det får mange mennesker til at forholde sig mere kritisk til deres indkøb, skære fra hvor det er muligt og nedbringe madspild – men det er heller ikke at foragte i en tidsalder, hvor vi forbruger mere, end jordkloden på længere sigt vil være i stand til at levere til os.

Inden for fødevareproduktion er der masser af gode tiltag til at optimere udbyttet, men der sker desværre også udbredt afskovning for at få flere landbrugsarealer, f.eks. i Amazonas i Sydamerika, og det har negative afledte effekter. Afskovning er med til at ændre klimaet, kan føre til øget tørke og mere volatile vejrfænomener, som igen fører til hungersnød i dele af verden og højere fødevarepriser.

I de kommende år forventer jeg, at det vil få investorer og forbrugere til at have endnu mere fokus på, at virksomheder agerer ansvarligt og bidrager til at værne om miljø og biodiversitet.

Det betyder også, at selskaber, der ikke lever op til sådanne krav, vil halte bagefter og kan blive ramt på indtjeningen og interessen fra investorer, og det vil være en risiko, du som investor skal være opmærksom på.

Knaphed vil samtidig være en mulighed for selskaber, der er underleverandører til vores fødevareproducenter, for her gælder det nu mere end nogensinde om at få mest ud af de knappe ressourcer. Derfor ventes AgTech at få et endnu større boost.

Vi har brug for alle mand på dæk til at få styr på de udfordringer, vi står overfor i forhold til fødevaremangel.

Lars Skovgaard Andersen

AgTech er i al enkelthed brug af teknologi i relation til landbruget, og det er ikke nyt, men som nævnt forventes der at blive brugt endnu mere teknologi til at optimere afkastet af de dyrebare marker.

Landbruget vil som mange andre erhverv i stadig højere grad tappe ind vores nye digitale verden – f.eks. kan droner og sensorer spille en vigtig rolle i forhold til at overvåge og optimere udbyttet. Og ligesom med alle andre former for teknologi er semiconductors – dvs. computerchips – også her vitale komponenter og et spændende investeringstema i 2023.

Vi har brug for alle mand på dæk til at få styr på de udfordringer, vi står overfor i forhold til fødevaremangel, herunder mere opmærksomme forbrugere og investorer, der stiller krav til selskaber, såvel som selskaber der kan hjælpe os på vej. Det er en uhyre vigtig trend med både enorm menneskelig betydning og interessante investeringsmæssige perspektiver.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.