Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

00’ernes banktivoli lever: Historierne er simpelthen for sære til at dø

På en ø i Limfjorden hævede en mand den næststørste løn i bankverdenen. Og i Roskilde var der fest.

Anders Heide Mortensen

Nogen historier er for sære til at blive glemt.

Sådan nogen historier omgiver Roskilde Bank og en række andre pengeinstitutter, der krakkede sidst i 00’erne.

Den sidste sære historie om Roskilde Bank bliver formentlig, at bankens direktør, Niels Valentin Hansen, endte sin ledelse af banken med at blive dømt til at betale en kvart milliard kroner i erstatning.

En kvart milliard. Det er dog en slags penge. Som Niels Valentin Hansens advokat tørt bemærkede efter dommen – den faldt i sidste uge – skulle sagsøger, staten, nok ikke forvente at få mange af dem. Penge. I forhold til en kvart milliard. Hvor mange har en kvart milliard stående til uforudsete udgifter, julegaver og tabte retssager?

Med dommen i Højesteret blev der ”sat punktum”, som det hedder på journalistisk. Og det er der så ikke. Overhovedet ikke. For historierne lever.

Det, der i 00’erne foregår i Roskilde Bank, Morsø Sparekasse og en række andre lokale pengeinstitutter, er så sært, ja, bizart, at det er uforgængeligt.

Anders Heide Mortensen

Historierne – sande historier – om ejendomsspekulanter, der fik bevilget kreditter på trecifrede millionbeløb, som om det var kviklån på et par tusinde kroner. Om forgældede landmænd, der fik proppet yderligere lån ned i halsen af deres bank – med besked på at købe aktier i banken for dem. Om pensionister, der blev ringet op og inviteret på kaffe i banken med forslag og tilbud, som få måneder senere viser sig at være ejerandele i et krak.

Historierne lever. For det, der i 00’erne foregår i Roskilde Bank, Morsø Sparekasse og en række andre lokale pengeinstitutter, er så sært, ja, bizart, at det er uforgængeligt.

For eksempel: Hvordan kan direktøren for en sparekasse på en ø i Limfjorden ende med at blive landets næsthøjest lønnede pengeinstitutdirektør - efter Danske Banks ordførende direktør? Giv det en tanke. Hvordan kan lederen af Roskilde Festival blive tilbudt at låne mere end fem gange sin formue til at købe aktier for i Roskilde Bank? Tænk regnestykket igennem.

Nu er det alt sammen længe siden, vil nogen sige. Ti års-jubilæet for bankkrakkene er passeret, retssager om ansvar og skyld er afgjort, og både de aktionærer, der blev blanket af, og de bankledelser, der blev sagsøgt, er forhåbentlig videre.

Øh, nej.

Hovedpersonerne i 00’ernes banktivoli satte nemlig et monument over sig selv, der fylder på samme måde, som Rytterstatuen fylder på Amalienborg Slotsplads.

Det er historien om Rytterstatuen, der rager op. Undskyld, dronning Margrethe. Historien om statuen er nemlig historien om et projekt, der udvikler sig absurd. Rytterstatuen ender efter 14 års forarbejder af billedhuggeren Jacques-François-Joseph Saly med at have kostet mere end de fire kongelige palæer, der omkranser den. Da statuen af Frederik den Femte til hest endelig er færdig, har han været død i flere år.

Bare spørg de lokale, hvis du vil se monumentet over 00’ernes bankeventyr.

De lokale kan historier om folk, der kom med ejendomsprojekter i København, som banker med hovedsæde og indsigt i Hovedstaden havde sagt nej til at røre, men som direktøren for den lokale bank syntes var en strålende idé at skyde et nicifret beløb i.

De lokale kan historier om landmænd, der blev bevilget lån til at spekulere i tyrkiske lira og aktier mod sikkerhed i deres jord. Da lira, jord og aktier ramlede, blev de bevilget lån til at holde deres synkefærdige bedrifter oven vande. Så tabene ikke trak banken ned.

De lokale kan historier om bankdirektørfruer, der i årevis kørte 30 kilometer til en Føtex for ikke at møde de lokales blikke, når de købte ind. Efter nedsmeltningen. Kollapset.

Så, ja: Roskilde Bank lever. Morsø Sparekasse lever. EBH Bank lever. Monumentalt. Big time.

Historier – sande historier – lever nemlig længere end banker og bankdirektører. Hvis historierne vel at mærke er sære nok. Og dét er de. Fortæl et ungt menneske med en intelligens i normalspektret, at det i 00’erne var en sparekassedirektør på en ø i Limfjorden, der hævede banksektorens næsthøjeste løn. Altså uden at hans bestyrelse spurgte, om der måske var noget i kreditgivningen eller hans kontrakt, man skulle se nærmere på.

Se, den slags er kunst. Næsten som Rytterstatuen.

Længe leve Roskilde Bank og Morsø Sparekasse.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.