Boykotter du også de nye smartphones?
Vores store forbrug af smartphones og andre teknologier efterlader store, brune klimaaftryk, uden at det vækker synderlig debat. Nu vil et nyt forskningscenter på IT-Universitetet sikre sammenhængskraft i teknologiske klimatiltag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 2021 solgte Apple angiveligt 233 millioner iPhones. Hvis vi antager, at hver af disse telefoner i gennemsnit udleder 64 kg CO₂, svarer det til 14,7 milliarder kg. For at gøre det tal lidt mindre abstrakt, kan man bruge det amerikanske miljøagenturs EPA’s CO₂-udregner, som vil vise, at det svarer til knap 3,2 millioner personbiler, som bliver kørt gennemsnitligt i et helt år.
Ovenstående regnestykke, som altså ikke engang indbefatter Samsung og andre producenters smartphones, viser, at vores brug af teknologi overhovedet ikke er så grøn og uskyldig, som man får indtryk af, når man læser diverse politiske strategier, hvor den ”grønne teknologi” beskrives som frelsende.
Men mest af alt blotlægger kalkulationen en svaghed ved den måde, som vi særligt i den vestlige verden tilgår globale problemer på; vi cherry picker dem efter, hvor bekvemmelige de er at gøre noget ved, og mens der bliver diskuteret boykot af VM i Qatar, bliver der lystigt pakket iPhones ind i glitrende julepapir uden, at deres klimaaftryk eller de elendige produktionsforhold på de fabrikker, som producerer iPhones, vækker synderlig debat.
Det netop åbnede Center for Climate IT på IT-Universitetet skal danne grundlag for en mere sammenhængende klimaindsats indenfor digitale teknologier og digitalisering, og det skal være med til at sikre, at vi ikke vasker vores samvittighed grøn med tiltag, som reelt set ingen betydning har.
Forskningscenteret skal være med til at skabe en viden, som fremover skal gøre det muligt for politikere, virksomheder og borgere at træffe bæredygtige valg, for det er nemlig heller ikke let i dag.
F.eks. er det i praksis en borgerpligt at være i besiddelse af en smartphone, da den er blevet essentiel for hele kommunikationen med de offentlige myndigheder. Men udover at der givetvis er mange danskere, som gerne vil eje den nye iPhone, fordi den er cool og kan en masse smarte ting, er vi også tvunget til at udskifte vores telefoner med jævne mellemrum, dels fordi de fleste offentlige it-systemer kun er gearet til smartphones af nyere dato, dels fordi smartphones ikke er bygget til at holde længere end få år.
Dermed er vi alle i kraft af vores statsborgerskab en del af et teknologisk øko-system, som betyder, at ingen af os kan sidde trygt på moralens høje hest, når det kommer til klimaaftryk – eller menneskerettigheder for den sags skyld.
Ifølge Global Footprint Network skulle vi bruge flere end fire jordkloder, hvis alle i verden skulle forbruge ligesom danskerne, hvilket placerer os på en 15.-plads over de lande i verden, som tærer mest på klodens naturressourcer.
Hvis vi skal ændre på det, kræver det, at vi får mere viden om den kompleksitet, som er forbundet med at bruge ny teknologi. Hvordan får ny teknologi os f.eks. til at ændre vaner, som også har en negativ eller positiv effekt på klimaet? Den viden skal Center for Climate IT være leverandør af, og vi håber på, at offentlige og private virksomheder samt helt almindelige borgere vil deltage i dette, så vi kan få gjort op med ”ude af øje, ude af sind-tilgangen” til de globale problemer.
