Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lad os tale ærligt om vores klimamålsætninger – også når de ikke lykkes

Hvis ikke vi tør være ærlige om vores faktiske CO2-udledninger, hvordan skal vi så nogensinde få dem reduceret? Det er tid til mere gennemsigtighed i ESG-rapporteringen.

Ida Marie Ingmer Boye og Esben Juul Hansen

Nationer, virksomheder og organisationer melder ambitiøse klimamålsætninger ud i ét væk. Mange af målsætningerne bliver senere justerede - som oftest med den betydning, at målene er blevet reduceret eller udskudt.

Dette års Emissions Gap Report fra FN’s Miljøprogram, UNEP, understreger at vi har travlt med at nedbringe vores emissioner, hvis vi ikke vil ende langt over de anbefalede 1,5 grads temperaturstigninger ved udgangen af århundredet. Det er der som sådan ikke noget nyt i. Som det netop overståede COP27 også viste går det for langsomt over hele linjen, og der er behov for store forandringer, hvis vi skal gøre os håb om at nå de målsætninger, vi selv har sat op.

Behov for gennemsigtighed

For at vi alle får et indblik i fremdriften, er der derfor behov for gennemsigtighed i data for udledninger. Der er desuden behov for, at udledningsdata ikke kan sminkes af tekniske detaljer i lovgivningen, som eksempelvis ved, at man tryller biomasse CO2-neutralt. Med sådanne smuthuller kan man knække kurven på grafen. Problemet er bare, at CO2-molekylerne, der tilføres atmosfæren, er ligeglade med regneregler og kommunikationsstrategier. De er stadig udledt, og de bidrager stadigvæk til opvarmningen af vores atmosfære.

Det betyder, at vi både skal have øget gennemsigtighed, og at vi alle skal have mod til at fortælle om vores emissioner og tiltag helt uden omsvøb, så det faktisk er muligt at forstå, også for almindelige mennesker, som ikke arbejder med området til dagligt. Gennemsigtigheden skal gælde for alle, store som små virksomheder, såvel som for offentlige institutioner.

For at sætte yderligere fart i arbejdet med at nedbringe emissionerne har vi brug for alle ressourcer og masser af innovationskraft. Vi har også brug for at sikre udvikling i metoder på tværs af lande. I det arbejde er der også en række udfordringer - eksempelvis arbejdet med at sikre grønne underleverandører i forsyningskæden. Dette arbejde er i høj grad blevet en procurement proces, som man griber an på samme måde som med alle andre lignende processer.

Det gør man med regler og udelukkelseskriterier, som lidt fortegnet vil udelukke de sorte leverandører og bibeholde de grønne. Dette rummer dog en todelt risiko. På den ene side mindsker man dynamikken i sin leverandørkæde. Firmaer udvikler sig ikke lige hurtigt, og det firma som er grønnest i dag, kan være overhalet af et andet i morgen.

Ser man eksempelvis på Ørsted før transformationen til bæredygtige energikilder, havde virksomheden nok ikke været anset som en relevant leverandør på fremtidens energimarked. Man skal derfor passe på med at udelukke, og i stedet søge en dialog om, hvordan man i fællesskab kan sikre udvikling, så dynamikken bevares.

Skub ikke udviklingslandene ud af det gode selskab

Et andet aspekt er, at vi skubber de områder, som har de dårligste forudsætninger for at være compliant ud af det gode selskab. Det vil sandsynligvis betyde, at mange selskaber i udviklingslandene ikke længere kan være leverandører for selskaber på udviklede markeder. Det betyder både et indtægtstab i i forvejen pressede områder, ligesom det betyder at indsatsen for den grønne omstilling i de områder svækkes, hvilket også rammer os, netop fordi udfordringer ikke kan løses lokalt, men kun globalt. CO2 er som sagt ligeglad med grænserne mellem vores lande.

Derfor er der behov for et globalt og transparent mindset, hvor vi som nationer og virksomheder tør og bliver fremskønnet til at være ærlige overfor hinanden. Dette er en forudsætning for, at vi kan tage næste skridt på vejen og finde ud af hvordan vi som virksomheder, samfund og som fællesskab får sænket vores udledninger. For hvis vi ikke engang tør være ærlige om, hvad vi egentligt udleder, hvordan vil vi så nogensinde nå i mål med at få sænket vores emissioner nok?

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.