Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tak for alt, Aldi. Også den elektriske insektdræber

Du skal nå i Aldi, inden de lukker, af to grunde. Tre hvis du mangler en uv-reflekterende badedragt.

Anders Heide Mortensen

Køber du ind i Aldi? Nej, vel?

Statistisk set køber du ikke ind i Aldi. Det er derfor, at kæden i fredags meddelte, at den lukker ned i Danmark. Det er DIN skyld. Din skyld og alle de andres, inklusiv min, at Aldi på 45 år kun nåede en andel på 3 pct. af discountmarkedet.

Men du kan gøre noget, inden Aldi-skiltene ryger ned. Du kan besøge en Aldi-butik, ligesom du besøger et egnsmuseum, og kigge dig omkring. Med åbent sind. Nu skal jeg fortælle dig hvorfor:

Du skal nå at opleve spotvarerne i Aldis rodekasser. Det er det ene. Kig. 

Hvem er det, der i december køber 15 meter haveslange, en elektrisk insektdræber eller sideskærme til en havepavillon? Hvem havde Aldi Nord i tyske Essen i tankerne, da de til samme butik i Nordsjælland afsendte et stort læs bordovne og plus size-tunikaer? Jeg var der i går.

Sådan var det i alle årene. Aldi havde spotvarer, der ligesom bare var endt i Asnæs eller Birkerød. Gådefuldt. Der lå de så og lå – de uv-reflekterende badedragter i str. L (polsk str. XL), plasticklapbordene, keramiknisserne, der viste bar røv.

Du kan nå endnu, og det bør du, for snart er oplevelsen fortid. Gå en tur langs kurvene med spotvarer og kig som du betragter montrerne på et museum. Altså nysgerrigt og respektfuldt. Her er fortællingen om et Europa, der ikke taler sammen. 

Nede i Essen ville de have danskere, der er rundet af folkeoplysning og modernisme, til at købe de samme tunikaer og nisser med bar røv som tyskere og polakker. Og det er svært. Svært og besværligt. Men sådan er det. Syret eg og blomstrede gardiner er også i det tunge efter dansk smag.

Faktisk er der bøvl lige fra starten. Da Aldi i 1977 kommer væltende ind over grænsen, er det med UHT-behandlet mælk, for frau Schmidt har ingen betænkeligheder ved varen, så hvorfor skulle fru Jensen? Men dét har hun. Kæmpe. Derfra er Aldi stemplet som en invasiv art.

I Essen maste de på i stedet for at tage telefonen og ringe. Da økogrønt begynder at komme frem i de andre discountkæder, er Aldi stadig en butik, der midt i den mest saftspændte jordbærsæson byder deres danske kunder på nogle gnallinger fra Belgien, der ligner noget, der har været Europa rundt to gange. Inden de blev sat af i Birkerød. 

Aldi Nord var ikke god til at ringe, men omvendt utilsløret begejstret for Danmark. Hen over 10 år tilførte de den danske gren af kæden 3 mia. kr., dels for at holde skibet flydende, dels for at løfte butiksnettet. 

Aldi begynder at køre tv-kampagner ligesom de andre discountkæder, de kommer danske varer i danske Aldi’er, og en del af butikkerne moderniseres, så de er på højde – eller mere - med Netto, Fakta og Rema 1000. 

Belønningen til tyskerne nede i Essen? Den er underskud efter underskud.

Derfor kan man intet indvende mod, at tyskerne på et tidspunkt – og det blev så i fredags – satte punktum for det 45 år lange, milliarddyre danske eksperiment. 118 af de 189 danske Aldi-butikker overtages af Rema 1000. En del af resten forventes Salling Group og Coop at byde på.

Den ene grund til, at du skal nå at besøge en Aldi, er altså spotvarerne. De fortæller en historie om et Europa, der ikke altid taler sammen - og med uafviselige forskelle. 

En overgang kunne man i Aldi finde enorme glas med saltagurker. Saltagurker. Hvem i Birkerød har brug for tre kilo saltagurker?

Den anden grund er, at et fristed for den lille økonomi forsvinder. I Aldi var det ok at stå og dreje en dåse tomatsuppe, mens der blev hovedregnet på husholdningsbudgettet. I Aldi kom et folk, der har få penge, og som holder af, at de andre har det på samme måde. Man stak ikke ud og kunne beholde en værdighed. 

Se det lag af samfundet, inden Aldi lukker. Ikke som du glor på et museum, men respektfuldt. Aldi har kunder, som den bedre del af middelklassen kun kender fra Politiken. De drejer dåser med tomatsuppe og rører forsigtigt ved en pyjamas str. fire år, som måske, måske ikke, ligger inden for månedens budget.

Tak for alt, Aldi.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.