Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan gør vi det nemmere at skifte bank

En ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konklusionen, at konkurrencen mellem banker bør forbedres. Ved at lette gentagelser af samme hvidvaskkontrol, gør vi det nemmere at skifte bank og derved øges konkurrencen.

Rune Wagenitz Sørensen

For nogle måneder siden kom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en vigtig rapport om konkurrencen på bankydelser til private. Konkurrencen er for dårlig, mener styrelsen, for markedet er uigennemsigtigt:

”Det kan (…) være en udfordring for konkurrencen, at kunderne har svært ved at gennemskue priserne, og om andre banker kan give et bedre tilbud,” skrev styrelsens direktør i en kommentar.

Erhvervsminister Simon Kollerup kaldte rapporten for »alarmerende læsning«, og det er svært at være uenig.

Der er lav ”kundemobilitet” i forhold til andre brancher; folk skifter ikke bank i samme omfang, som de skifter VVS’er, og der er mange, som bare aldrig nogensinde skifter: Seks ud af 10 danskere har ikke skiftet primær bank i de seneste 14 år. 

Noget må gøres, mente Kollerup, men så kom der et folketingsvalg i mellemtiden. Lad os se om den næste regering vi får, husker at genlæse rapporten.

Jeg vil dog vove at påstå, at når folk ikke skifter bank, så er det ikke kun, fordi de ikke kan gennemskue markedet. Det er også, fordi det er rasende besværligt at skifte. Og det kunne man let gøre noget ved. 

Man kunne som det første lempe reglerne om hvidvaskkontrol, så en ny bank ikke skal begynde forfra med at kræve detaljeret dokumentation for, hvor folk har deres penge fra, eller for folks identitet. Man kunne simpelthen bestemme, at når pengene kommer fra en anden dansk bank, så skal de betragtes som kontrollerede og godkendte. 

Prøv at forestille dig, at du skifter bank hvert femte år og så skal svare på, hvor dine penge kommer fra igen, igen, igen… 

Vi sætter Finanstilsynet til at kontrollere, at bank A kontrollerer kunderne, og så beder vi bank B om at lave samme kontrol af samme kunder, hvis de skifter bank. Hvor mange kontroller skal vi lave af samme forhold, før vi er sikre på, at danskerne ikke vasker penge hvide?

Bare sådan et lille tiltag, som jeg foreslår her, ville spare os for en masse papirarbejde med at finde gamle salgskontrakter, regnskaber, afkastrapporter, lønsedler og alt mulig andet som kan dokumentere, at vi har tjent vores penge på ærlig vis og ikke er i gang med en stor gang hvidvask. 

Det burde være helt uproblematisk at sige, at enhver dansk banks hvidvaskkontrol er god nok til at blive anvendt af andre danske banker. Gør man det, bliver det lettere at skifte bank, og det vil i sig selv få flere til at skifte. Og denne øgede konkurrence vil kunne presse bankerne til at være mere gennemskuelige med deres priser, og til at give folk flere valgmuligheder, når de skal bruge andre finansielle produkter.

Men selvfølgelig er der mere, man kan gøre. Man kan stramme reglerne om prisoplysninger, selvfølgelig.

Det vil nok aldrig blive lige så enkelt at skifte bank som at skifte VVS’er, men hvis man skærer ned på bureaukratiet omkring hvidvask- og identitetskontrol, vil man komme et langt stykke. 

Så Simon Kollerup, eller hvem der nu afløser ham, bør begynde med at kigge indad og lette regelbyrden – så skal konkurrencen nok blive bedre, og vi vil alle sammen blive både rigere og gladere, både bankkunder og banker.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.