Kære nye regering, prioriter madspildsindsatsen

Det er besynderligt, hvor lidt det fylder i de politiske debatter, at der er danskere, der lever med madfattigdom og går sultne i seng.

Det værste er ikke, at der er mennesker i Danmark, der skal kæmpe for at blive mætte hver dag. Det værste er, at vi kan løse problemet, men ikke har gjort det tilstrækkeligt. For der er allerede mad nok til at mætte alle i Danmark, hvis vi blot omfordeler den mad, som hver dag er til overs.

Læg dertil uligheden i Danmark. Den er stigende. Og det var den allerede inden vores nuværende kriser. Det betyder, at der er mange danskere, der ikke får opfyldt den helt basale menneskerettighed det er at få noget at spise - og den andel af danskerne bliver større hver eneste dag.

Skal vi som samfund acceptere det?

I Fødevarebanken modtager og omfordeler vi knap 1.600 tons overskudsmad om året. Det er mad, der intet fejler, men som alligevel ikke kan sælges. Maden leverer vi videre til sociale organisationer, som tilbereder maden og serverer måltider for mennesker i svære livssituationer.

Vores indsats bliver til knap fire millioner måltider om året, men potentialet for Fødevarebanken, og alle andre der arbejder med madspild, er langt større. 

Miljøstyrelsen estimerer, at dansk overskudsmad fra detailhandlen udgør 96.000 tons, hvilket er mere end rigeligt til at mætte alle i Danmark, der i dag er sultne. Men det kræver, at vi får nogle basale forudsætninger på plads for at løfte opgaven.

Danmark har potentialet til at blive et foregangsland for en cirkulær proces, hvor al mad lavet til mennesker også bliver spist af mennesker. Den åbenlyse fordel er, at der ikke er nogen grund til, at nogen mennesker skal gå sultne i seng. Dernæst kommer besparelsen af udledt CO ved ikke at smide mad af ordentlig kvalitet ud.

Det kræver først og fremmest en logisk politisk vilje til at opprioritere madspildsindsatsen og at der bliver lyttet til, hvilke få, afgørende parametre der skal skrues på for at optimere indsatsen gevaldigt.

Først og fremmest skal vi have forskningens svar på, hvor galt det egentlig står til.

I 2015 gennemførte en gruppe forskere ved Københavns Universitet en undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, der viste, at 5 pct. ikke i tilstrækkelig grad har råd til at spise sig mæt hver dag og ikke har råd til at spise mad af en passende kvalitet. Det svarer til 285.000 danskere.

Forskerne konkluderer i dag, at vi kun kan forvente, at det står værre til nu - dels pga. energikrise og inflation og dels fordi undersøgelsen dengang blev gennemført på dansk og derfor ikke inkluderede alle de flygtninge og indvandrere med ringe eller ingen danskkundskaber.

Det er desværre det eneste studie på området i Danmark nogensinde. Er det et grundlag, vi kan bygge et foregangsland på? 

Forskerne nævner selv, at det manglende fokus i et land som Danmark kan skyldes, at vi tager det for givet, at alle vil kunne skaffe rigeligt med mad på grund af vores velfærdssystem, der angiveligt sikrer, at alle kan få dækket basale behov helt uproblematisk. Det er den samme antagelse, jeg også møder i mit arbejde i Fødevarebanken.

Min anbefaling er derfor, at en kommende regering afsætter forskningsmidler til at undersøge danskernes adgang til fødevarer minimum hvert andet år, så vi kan få afdækket og følge med i, hvordan det kan være, at der er danskere, der ikke har råd til at spise sig mætte og hvor stort problemet reelt er.

Næst efter forskning er der et stort behov for at styrke infrastrukturen – logistisk og økonomisk - for organisationer, der rykker overskudsmad fra A til B.

Tænk hvis alle dem, der i dag er på offentlig forsørgelse, kunne spise sig mætte i mad, der er i overskud, men som intet fejler. Tænk hvis de blot kunne beholde de penge, de i dag bruger på madindkøb. Det ville betyde, at den offentlige understøttelse ville være langt mere værd, fordi den skal dække færre omkostninger.

Det kan lade sig gøre, hvis én paraplyorganisation på vegne af staten leder og fordeler Danmarks madspildsindsats og hvis indsatsen finansieres, så den ikke er dybt afhængig af frivillige og fondes velvillighed, men i stedet har et stabilt og fremtidssikret grundlag.

Det skal være rentabelt for alle parter at prioritere overskudsmad. I dag er det en bedre forretning for virksomheder og detailhandlen at sælge overskudsmaden videre til landbruget som dyrefoder, end hvis maden doneres til de professionelle danske madspildsaktører. Behøver jeg uddybe, hvor lidt mening det giver?

I Fødevarebanken kæmper vi benhårdt hver dag for at omsætte madspild til måltider og vores indsats giver både menneskelig og økonomisk mening, men med det rette fundament og den politiske opbakning er potentialet langt større.

Vi er klar til at tage kampen og det nødvendige ansvar. Vi er også klar til at tage dialogen med en kommende regering om, hvordan Fødevarebanken bliver den professionelle partner som staten mangler og som organiserer hele landets madspildsindsats og gør Danmark til et forgangsland for en cirkulær proces, hvor al mad lavet til mennesker bliver spist af mennesker.