Verden står økonomisk over for et komplekst år

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Store dele af den vestlige verden kæmper med tårnhøj inflation. Af samme grund har centralbanker verden over fokus stift rettet mod at skrue renterne i vejret. I Europa kommer energikrisen oveni – selvom den selvfølgelig også er en del af forklaringen på vores inflation.

I USA slås de først og fremmest med eftervirkningerne af overstimulans i coronaens slutfase, som satte mere blus på et arbejdsmarked, hvor ophedning allerede inden corona var et tema.

Kina er et af få steder, hvor inflationen ikke blinker rødt, men her er økonomien af andre grunde i knæ. Kilderne til problemerne er ganske forskellige, og dermed også kuren.

Det giver et komplekst verdensøkonomisk billede. Desværre tyder meget på, at de nedadrettede kræfter er stærkere end de opadrettede, hvorfor 2023 vil byde på lavere global vækst. Mange af verdens største økonomier vil opleve kvartaler med stilstand, de fleste endda med tilbagegang.

Problemerne hos Europas forbrugere og erhvervsdrivende, som slås med mangedoblede energiregninger, er efterhånden velbeskrevne. Nu ser vi konsekvenserne. Flere virksomheder bukker under, mens andre klarer sig ved at skrue ned for blusset og håbe, at udfordringerne viser sig midlertidige.

Forbrugerne æder af opsparingen, men modvinden er så intens, at det næppe er nok. Lavere efterspørgsel er næste skridt.

Energikrisen har sandsynligvis allerede sendt europæisk økonomi i recession. En økonomi i recession har sjældent brug for en centralbank, der trykker den længere ned. Recessioner – som kendes ved negativ vækst og stigende ledighed – plejer at underminere inflationen på samme måde, som centralbankerne typisk forsøger at gøre det, når de hæver renten for at kvæle væksten.

Derfor er det et reelt spørgsmål, hvor længe Den Europæiske Centralbank (ECB) bør blive ved med at hæve renten. Hvor svage nøgletal skal der til for at bremse ECB?

I USA er der ingen vej tilbage. Økonomien vokser solidt, arbejdsmarkedet er brandvarmt, og der er ingen udefrakommende chok af en kaliber, så de kan standse det, der ruller. Her må centralbanken Federal Reserve blive ved med at hæve renten, til konturerne af stigende arbejdsløshed tydeligt ses.

Arbejdsmarkedet er så ophedet, at det er urealistisk at få inflationen under kontrol uden at skrue voldsomt ned for gassen under arbejdsmarkedet. Svage nøgletal vil være signalet til markedet om, at centralbankens mission lykkes, og målet nærmer sig. Det kan få forventningerne til renteforhøjelserne til at falde og sende aktiekurserne op. Medmindre nøgletallene bliver så svage, at investorerne for alvor begynder at frygte for store fald i virksomhedernes indtjening. En vanskelig balance.

I Kina er der to forskellige forhold, som tynger økonomien. Det ene er problemerne i ejendomssektoren, som er resultatet af et længe ventet og voldsomt påkrævet opgør med en sektor, som påtog sig stadig større finansielle forpligtelser. Det andet er nultolerancepolitikken, som, længe efter at den resterende verden er sluppet ud af coronaens skygge, stadig holder Kinas økonomi i skak.

Førstnævnte tilpasning må gå sin gang. Den vil sætte et større nedadrettet aftryk på væksten, men vil på længere sigt efterlade Kina i bedre balance og med lavere risiko for finansiel krise. Modsat virker nultolerancepolitikken som et uhensigtsmæssigt og uholdbart respons på krisen. Heldigvis lader de kinesiske myndigheder til at have indset dette, og de seneste uger har budt på en gradvis opblødning af den benhårde tilgang til corona. Det store spørgsmål er tempoet. Men uanset hvad tyder alt på, at Kinas vækst vil få hjælp af en gradvis opblødning. Det giver højere vækst i 2023 end i 2022, men pga. oprydningen i ejendomssektoren bliver den ikke så høj som tidligere.

Frem til foråret vil centralbankerne stadig sætte renterne i vejret og have fokus rettet mod den høje inflation, mens pilen på væksten peger nedad. Et stykke ind i året vil inflationen vise kraftige fald, men lettelsen herover risikerer at blive overskygget af bekymring for væksten. Det vil være udfordrende for aktiemarkederne.

Normalt kommer centralbankerne urolige markeder til hjælp, men næppe denne gang, hvor den største frygt er, at inflationen bider sig fast. Først et godt stykke inde i året vil markederne kunne ane så lavt et inflationspres, at forhåbninger om lempelser fra centralbankerne i 2024 varsler et nyt økonomisk opsvings komme.