Kvanteteknologi vil forandre dansk erhvervsliv for altid

Vores liv med den klassiske computer baseret på det binære systems nuller og ettaller er godt på vej til at være talte. For rundt omkring syder og koger det, når vi taler mindre, men dog helt konkrete, pilotforsøg med fremtidens supercomputer baseret på kvanteteknologi.

Senest annoncerede Københavns Universitet i september sammen med DTU, SDU og Novo Fonden etableringen af Skandinaviens første kvantecenter i København. Så at noget stort er på vej, kan der ikke være tvivl om. Men hvor tæt er vi egentlig på den dag, da det nye kvanteparadigme rykker helt ind på livet af os som privatpersoner og i vores arbejdsliv?

Tidligere på året lavede vores analyseenhed, Capgemini Research Institute, en stor undersøgelse, hvor 800 chefer i globale virksomheder blev interviewet om konkrete initiativer indenfor kvanteteknologi. Konklusionen var, at mange rent faktisk forventer at se use cases, altså konkrete afprøvninger, med kvanteteknologi i afgrænsede hjørner af virksomhederne indenfor en kort årrække.

Forsøg bekræfter potentialet

Det er et billede, der ganske godt modsvarer de erfaringer, vi selv har med kvanteteknologi. I dag arbejder vi nemlig allerede sammen med en række virksomheder i flere brancher om at sætte kvanteteknologi i spil for at løse komplekse forretningsmæssige og teknologiske udfordringer.

Et eksempel er i den finansielle sektor, hvor der i disse år arbejdes målrettet på at udnytte kvanteteknologi til at forudse og opdage risici baseret på et nærmest uendeligt antal variabler. Heri ligger et kæmpe potentiale for både at reducere risiko og udvikle forfinede investeringsmodeller, der aldrig vil kunne indfris med vores nuværende computerteknologi.

Også i bilindustrien testes kvanteteknologi af flere store aktører. Blandt andet med fokus på at udvikle fremtidens batteridesign til elbiler, som kan optimere rækkevidde og forkorte ladetider. Her kan kvanteteknologi hjælpe til at simulere forandringer i litiumbatteriers præstationer ved komplekse tilpasninger i f.eks. cellekonstruktion eller ved brug af nye materialer i batterierne.

Igen er kodeordet muligheden for at afprøve uendeligt mange variabler og stadig få lynhurtigt svar – med andre ord, ekstrem regnekraft.

Ikke i morgen - heldigvis

Det står som nævnt indledningsvist derfor stadig mere klart, at der er ny revolutionerende teknologi på vej. Og kvanteteknologi vil efter alt at dømme få den velkendte computer til at fremstå som et levn fra fortiden. Helt kort repræsenterer kvanteteknologi et skifte til en fundamental ny teknologi.

I en kontekst af den digitale virkelighed, vi lever i, åbner teknologien for at bygge computere på en helt ny måde. Nemlig via partikelmanipulation og kontrol i modsætning til det binære system. Meget forenklet beskrevet er det computere, der får regnekraft fra et uendeligt antal positioner på en bølge, som bevæger sig fra en top- til en bundposition og kan manipuleres konstant for at levere regnekraft på tværs af alle positioner – i stedet for fra blot to positioner mellem et og nul som den computer, vi kender i dag.

Og selv om det lyder som noget fra en fjern galakse, bygger kvanteteknologi på mere end 100 år gammel videnskab og teorier født af berømtheder som Niels Bohr og Albert Einstein.

Hvor det kan være svært at forstå kvanteteknologi på et videnskabeligt og teknisk plan, er det, som de nævnte eksempler viser, relativt let at se, hvad kvantecomputere potentielt kan betyde for menneskeheden og erhvervslivet. Nemlig en i dag utænkelig og ekstrem computerkraft, der kan sættes ind på at løse svære og komplekse problemstillinger – en skønne dag i stor skala.

Det kunne være indenfor udvikling af ny medicin, hvor man lynhurtigt vil kunne scanne, hvordan milliarder af forskellige proteinkombinationer reagerer på små ændringer i medicinen. Det vil være en vej til at reducere både de enorme omkostninger og den lange udviklingstid, der er i medicinudvikling ved at simulere alle tænkelige kombinationer uhørt hurtigt forud for kliniske forsøg.

Det ultimative våben

Men samtidig med de nærmest uendelige muligheder lurer også store farer. For hvordan sikrer vi, at de sikkerhedsmekanismer vi bygger vores digitale samfund på i dag, kan modstå angreb fra kvantecomputere med onde hensigter.

Kvantecomputere, der er eksponentielt hurtigere end nogen eksisterende computer, vil på få sekunder kunne crunche data, som det før ville tage tusinder af år at få tygget igennem. Også krypteret kode. Og det vil reelt betyde, at det cybersikkerhedsregime, vi lige nu bygger vores samfund på, vil være forsvarsløst.

Derfor rummer udviklingen af kvanteteknologi også en gigantisk opgave med at skabe alternativer til måden, vi krypterer på i dag. Og det skal ske på tværs af alt det, der i dag er bygget chips ind i. Tænk bare på moderne biler og elbiler, hvor der er kryptering i alle de chips, der styrer alt fra vindueshejsen til sprinkler og de automatiske sikkerhedssystemer.

Det bliver unægteligt en kæmpe opgave at få opdateret vores sikkerhedsparadigme til en kvantetidsalder. Ikke overraskende bliver kvanteteknologi da også i stigende grad set som et strategisk, sikkerhedsmæssigt indsatsområde, der har direkte kobling til national sikkerhed og til forsvarsindustrien.

I Europa har EU-Kommissionen derfor stor opmærksomhed på området for at sikre, det man kunne kalde demokratisk dominans inden for kvanteteknologi. Noget kvantecentret i København også er et billede på.

For spørgsmålet er, om vi kan og tør dele teknologi med alle nationer? Eller står vi på tærsklen til en tid, der minder om den, der fulgte i kølvandet på opfindelsen af atombomben? 

Vi er nok mange, der synes, at verden har udfordringer nok lige nu. Men faktum er, at kvanteteknologien allerede er i brug, og at den åbner for både skræmmende og åbenlyse muligheder for menneskeheden.