Bundlinje og ansvar bør spille bedre sammen i erhvervslivets underskov
Fordelene ved ESG-arbejde er så åbenlyse, at selv en blind mand/kvinde/forperson ville kunne se det i mørke. Små og mellemstore virksomheder bør i endnu større grad byde ind på bæredygtighed og ansvarlighedsdagsordenen. Det er sund fornuft og god forretning.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
At topchefer i Mærsk eller Novo deltager i World Pride-parader er både prisværdigt og signalerer inklusion, diversitet og ansvarlighed. Når nogle af landets dygtigste og mest travle topchefer bruger sparsom ledelsestid på at iføre sig t-shirts med regnbueflag for at skabe et godt forhold til deres omverden og deres stake-holdere, virker nobelprisvinderen Milton Friedmanns argument fra 1970 om, at ”the business of business is business” i dag både antikveret, ureflekteret og som et levn fra en for længst svunden tid.
En tid, da virksomheder havde ét og kun ét ansvar: At målrette sine aktiviteter imod profitmaksimering. I dag ser visionære ledere ikke et modsætningsforhold. Tværtimod ser de værdi i at tænke forretning og ansvarlighed sammen. De kloge ledere er fuldt bevidste om, at ”ESG is good for the business of business”.
Omvendt var der mildt sagt ikke meget regnbueflag at spore, da jeg for noget tid siden læste en ny undersøgelse af små og mellemstore virksomheders arbejde med miljømæssige, sociale og governance forhold. Eller rettere - mangel på samme.
ESG er ikke luksus
Uden at gå i detaljer – og med lidt journalistisk stramning – var konklusionen i undersøgelsen, som var baseret på svar fra 1.300 respondenter, at ledere i mange små- og mellemstore virksomheder fortsat betragter ESG-arbejde som en luksus for store virksomheder. Resultater som – hvis de står til troende – overrasker mig, fordi jeg kun har oplevet stor fokus på ansvarlighed og bæredygtighed i de bestyrelser, hvor jeg har sæde.
Jeg ser ikke skævt til fabrikanten med fem fuldtidsansatte og to ungarbejdere på lønningslisten, som blot har en ESG-politik der understreger, at mobning og penge under bordet er forbudt, og at sidste mand på arbejde slukker lyset i fabrikshallen. Oppustede og overambitiøse ESG-målsætninger i en lille virksomhed er i bedste fald komiske. I værste fald kan de betyde, at ledelse og medarbejdere mister fokus, så virksomheden lukker.
Bæredygtighed og ansvarlighed kan hurtigt blive så filosofisk, højtsvævende og virkelighedsfjernt, at selv den mest ansvarlige virksomhedsleder kan blive lige så fjern i blikket, som en teenager, der skal lægge ører til forældre, der taler om gamle dage over middagsbordet.
Men når hver tredje leder i mellemstore virksomheder lidt firkantet tilkendegiver, at de hverken skænker CO-udledning eller vand- og energiforbrug en tanke, er der – mildt sagt – plads til forbedring. Ikke alene fordi det signalerer uansvarlighed, men fordi ESG-indsatser giver forretningsmæssig værdi og ikke behøver være en modsætning til ”the business of business is business”.
Mindre Milton mere Mærsk
Desværre tyder noget på, at der er for mange ledere i underskoven af dansk erhvervsliv som overser, at bæredygtighed og ansvarlighed også handler om risikostyring og effektiv forretningsdrift. Det er simpelthen for meget Milton og for lidt Mærsk.
Dansk erhvervslivs underskov bør derfor i endnu større grad byde ind på ESG-dagsordenen – uanset om rejsen begynder med en t-shirt med regnbueflag, anti-mobbe-politik eller et samarbejde med kommunen om inklusion af særligt udsatte medborgere. I dag er det også the business of business.
