Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

De handelspolitiske spilleregler er kastet op i luften

USA’s subsidier til ”grønne” virksomheder har skabt utilfredshed i Europa og ny røre om det handelspolitiske setup samt pustet til risikoen for en handelskrig. Men det er kun seneste skud på stammen af en spirende protektionisme.

Præsident Joe Biden fik i sommer vedtaget Inflation Reduction Act. En samling love, som godt nok blev brandet som et modsvar på den tårnhøje inflation, men som reelt er alt muligt andet. Faktisk er betydningen for inflationen uanseelig. Til gengæld er den af afgørende betydning for USA’s grønne omstilling. 

Planen indeholder incitamenter og subsidier, som understøtter bæredygtige investeringer. Subsidierne tildeles dog kun producenter, som holder til i USA. Planen er ambitiøs. Det er den mest omfattende lovgivning på området i USA’s historie. Det er på alle måder ønskværdigt, at USA melder sig mere ind i klimakampen med en grønnere energiforsyning og transport og et lavere udslip generelt. 

Men desværre har planens fokus på lokal produktion allerede ledt til handelspolitiske sværdslag med allierede. Det er derfor også endnu en påmindelse om, at den handelspolitiske verdensorden er under pres.

Bidens nye lovgivning udspringer af demokraternes ønske om at gøre USA langt mere bæredygtig. Men dens udformning er også en afløber af opgøret med Trump under valget i 2020. Her stod Trump med sit slogan ”MAGA” - Make America Great Again - og års hård handelskrig med Kina med troværdighed om sit engagement i USA’s industri-/ og handelsforhold og den romantiske fortælling om at bringe velbetalte industrijobs tilbage. 

Biden, som historisk har været fortaler for frihandel, blev trukket i retning af Trump. Og som præsident har Biden ikke ændret nævneværdigt på politikken over for Kina, selvom omgangsformen er bedret. Biden og demokraterne frygtede at tabe det slag og valgte derfor samme sang: Bedre job til den almindelige amerikanske arbejder.

Et af slagnumrene var her netop den grønne omstilling. Den blev solgt som den anstændige politik med tanke på børn og børnebørn og en jordklode under pres. Men også som et jobmæssigt mekka, hvor mange almindelige amerikanere kunne opnå arbejdsvilkår og status som i gamle dage. Om det bliver helt så godt, er usikkert, men i hvert fald skal reglerne om lokal produktion i Inflation Reduction Act hjælpe processen på vej. 

Men reglerne er også brud på de handelspolitiske spilleregler. Det er helt inden for skiven at hjælpe den grønne omstilling på vej med støtte, hvis markederne ikke selv kan klare processen. Men når kun lokale virksomheder kan opnå støtten, er det rendyrket protektionisme. 

Derfor reagerede EU og Japan hurtigt, da lovgivningen blev vedtaget, og siden har man forhandlet om justeringer. Indtil videre uden held trods bunker af møder og pres fra Macron, Scholtz og EU-organer. Planen trådte i kraft i januar.

EU har sideløbende arbejdet på modsvar. F.eks. subsidier til europæiske producenter af en størrelse, så de kan klare sig i konkurrencen med de amerikanske. Det er endnu et slag til det handelspolitiske system. Et kapløb på subsidier, hvor man bryder med princippet om, at de bedste eller billigste producenter vinder ordren. En ineffektiv model og et spild af offentlige midler.

Samtidig er fælles EU-finansieringsfaciliteter foreslået for at undgå, at statsstøtten kun er en reel mulighed i finanspolitisk robuste lande. At solidariske elementer igen er med er positivt. Men ikke desto mindre advarer Spanien m.fl. om at gå for langt ad protektionismens vej.

Risikoen er, at EU slår ind på en gal kurs med subsidiekapløb og mere protektionistisk industripolitik.

Frederik Engholm

EU var dog allerede slået ind på den sti. Siden coronakrisen har EU’s skrappe regler om statsstøtte i vidt omfang været suspenderet som en kriseforanstaltning. Med energikrisens slag til konkurrenceevnen besluttede EU at forlænge perioden, hvor såkaldt ”nødstatsstøtte” kunne godkendes. Det har medført en eksplosiv stinging i statsstøtten, som samlet overstiger 500 mia. euro i 2022, hvilket er langt mere end under coronakrisen. Frankrig står for 30 pct., Tyskland for knap 50 pct. EU’s toneangivende nationer går altså foran, mens f.eks. det gasafhængige Italien kun står for 5 pct.

At uhæmmet globalisering ikke kun har haft positive effekter er for længst godtgjort. Det var en positiv bieffekt af den populistiske opblussen i USA og Europa. Et mere nuanceret billede har givet fokus på ”taberne” f.eks. i Vestens lavere middelklasse. Men risikoen er, at EU slår ind på en gal kurs med subsidiekapløb og mere protektionistisk industripolitik. Det er uhensigtsmæssigt, og kan starte en spiral, som helt nedbryder det regelbundne system, der har hersket. Det kan ende i stort spild af offentlige midler. Og i yderste konsekvens kan det ødelægge fundamentet i EU’s indre marked.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.