Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Vi skal have bedre rammer for rådgivere

Rådgiverbranchen spiller en stor rolle i dansk økonomi, men rekrutteringsudfordringer spøger, og der er absolut grund til at sikre bedre rammer for branchen.

Louise Riisgaard & Niels Hovmand

En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at næsten 200.000 personer er ansat i rådgiverbranchen. Det svarer til, at knap hver 11. job i den private sektor er direkte knyttet til branchen, som består af højtspecialiserede medarbejdere indenfor it, revision, jura, ledelse, markedsføring, design, kommunikation, mv.

Rådgiverbranchen sætter således et væsentligt økonomisk fodaftryk i Danmark.

Men branchen mangler hænder. Faktisk forventes det, at den kommer til at mangle op imod 27.000 medarbejdere frem mod år 2030. Det er en kæmpe udfordring. Ikke alene for rådgiverbranchen selv, men for samfundet som helhed. For rådgivere er helt centrale, når det handler om at løse flere af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det gælder den grønne omstilling, digitaliseringen samt moderniseringen af velfærdssamfundet. På alle områder er der brug for ny viden og holdbare løsninger – og det kan rådgiverne bidrage med.

Derfor skal vi gøre mere for at uddanne, tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. På den lange bane er der brug for strukturelle reformer, der øger arbejdsudbuddet. Men på den kortere bane kan der faktisk gøres en hel del.

Den ny regering har fra start sat fokus på problemstillingen og lagt op til flere initiativer om udenlandsk arbejdskraft, mv. Det gælder bl.a. en hurtigere sagsbehandlingstid, når medarbejdere fra tredje lande søger om arbejds- og opholdstilladelser ligesom man vil øge antallet af internationale studerende på de områder, hvor erhvervslivet efterspørger højtuddannet arbejdskraft.

Det er gode takter. Faktisk er der om flere af de initiativer, vi i Dansk Erhverv længe har talt for. Der er bestemt blevet lyttet. Men der er et stykke vej endnu. Dels skal de forskellige forslag selvfølgelig gennemføres – og det haster – for det er nu, der er behov for ekstra hænder.

Dels er der brug for at tænke bredere.

Det handler om at styrke indsatsen yderligere for at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, eksempelvis ved at etablere ”fast track-ordninger” - også for mindre virksomheder. Det handler om at målrette uddannelser til erhvervslivets behov, således at en mangel på kandidater eller tilsvarende høj ledighed blandt nyuddannede, i højere grad også afspejles i dimensioneringen. 

Endelig handler det om, at den offentlige sektor – i stedet for at hjemtage udviklingsopgaver og dermed tiltrække endnu flere medarbejdere – i højere grad bør samarbejde med private rådgivere om løsningen af de store samfundsudfordringer så som digitalisering, grøn omstilling og udviklingen af bedre velfærdsløsninger. 

Rådgiverbranchen sætter ikke alene et stort økonomiske fodaftryk i Danmark, den bidrager også helt konkret til at løse de store udfordringer – både i kommuner, regioner og for staten. Det bør den ny regering have fokus på, når ambitionerne fra regeringsgrundlaget foldes ud i konkrete initiativer. Derfor deltager vi gerne i en konstruktiv dialog om udfordringerne og med konkrete forslag til langtidsholdbare løsninger.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.