Digitalt vovemod trumfer leverpostejs-tænkning

”Nej, vi skal da ikke spørge kunderne, hvornår vi er en god bank. Vi har drevet bank siden attenhundrede grønhvidkål, og vi ved da udmærket, hvordan man laver god bank!”. Cirka sådan vrissede den gamle bankdirektør, da velmenende stabsmedarbejdere foreslog en rundspørge blandt kunderne.

Den slags ”umpf” skal vi have ind i ledelsen af den digitale udvikling. Columbus havde jo aldrig fundet Amerika, hvis han ikke havde troet på at finde Indien den anden vej, selv om han risikerede at falde ud over kanten.

I helt almindelig dansk ledelse i mindre, mellem og store virksomheder har vi brug for lidt mere af det vovemod og den viljestyrke, som man finder i sin reneste form i Silicon Valley. Altså et godt drys af vision og iværksætteri.

Hestevogn uden heste?

Mange marketingafdelinger har sagt ”det dér, det er der ikke noget marked for”, når en vild ide er introduceret i en kørende virksomhed. En hestevogn uden heste? Ha, den skal du længere ud på landet med, sagde verdens førende drosche-leverandør til Henry Ford. Film uden dvd? Ha ha, sagde Blockbuster til Netflix.

I de seneste 10 år er der sagt og skrevet meget om disruption og digital transformation. Og lige nu falder budskabet på gold jord af to hovedårsager. For det første er vi virkelig ved at være trætte af irriterende, langsom og ineffektiv digitalisering. For det andet er krisen over os, og det får alle til at rebe sejlene og holde på pengene. Men netop i dette miljø er det vigtigt at turde holde fast i den gode og banebrydende ide. 

Skat og træls digitalisering

Problemstillingen handler jo ikke kun om den private sektor. Tidligere måtte vi danskere hige og søge i breve fra banken og selv skrive små gnidrede tal ind i en alenlang formular af en selvangivelse. Fejl, frustration og fiasko. Nu er den smerte væk. Det spiller bare. Og vi taler ikke om det. Vi taler om frustrationer med MitID, fejl i varmechecks og udskudte ejendomsvurderinger. Træls digitalisering. 

Når den digitale løsning giver os massive fordele, glider den straks og umærkeligt ind og bliver allemandseje. Man skal virkelig være en topografisk nørd for at droppe Google Maps og navigere efter et Kraks-kort i Kongens København. Var der mon også dengang en marketingafdeling, som spurgte, hvad en digital kortlægning af kloden og fotovogne på alverdens adresser skal gøre godt for?

Når jeg kommer rundt som digital ledelsesrådgiver i danske virksomheder, ser jeg to diametralt forskellige tilgange til digitalisering. Den ene prøver at reducere digitaliseringen til et indkøb. Hvad koster den? Hvad kan den? Men nu er digitalisering hverken en bil eller en kummefryser. Det afgørende er, hvad virksomheden vil. Hvis man ser bort fra dette strategiske element, får man kommunekontors-digitalisering ligesom alle de andre. Man risikerer træls digitalisering. 

Den anden tilgang er mere frugtbar. Her ser man digitaliseringen som en fuldt integreret del af forretningen, og derfor tænder man både det lange strategiske lys og nærlyset. Man vil både innovere og effektivisere. 

Digitalt vovemod

Som rådgiver bør man understøtte den sidstnævnte tilgang ved at lægge ud med at forstå strategien i virksomheden. På det grundlag kan man så kortlægge kapabiliteter, processer, forbedringspotentiale og gabet mellem nu-situationen og det ønskelige. Træning af medarbejdere, vilje til forandring og en virksomhedskultur, som er tryg nok til at medarbejderne tør at forandre, er meget ofte den helt afgørende ingrediens.

Vi kan ikke styre mod digital innovation, hvis vi hele tiden går efter sikre, målbare gevinster. Men det kræver altså vovemod at løfte sig fra leverpostejs-digitalisering til at differentiere virksomheden og skabe konkurrencefordele.