Digitalisering er også en dræbermaskine, Marie Bjerre
72 pct. af danskerne oplever, at det offentlige stiller for store digitale krav til dem. Hvem har så et problem?
Man skal være idiot med stort I for ikke at anerkende, at digitalisering var den ene af de to faktorer, der fik det danske samfund til at fungere under coronaen. Den anden faktor var danskernes store tillid til hinanden.
Man skal være idiot med lige så stort I for ikke at anerkende, at landets kirkegårde ville være fyldt med trafikofre, hvis vi havde bygget broer og veje på samme måde, som vi har digitaliseret Danmark. Men det taler vi ikke om.
Det burde vi. Når vi i Danmark planlægger en ny motorvej, kan vi både tale om de logistiske gevinster og omkostningerne for området og landskabet. Der er regler for høring, regler for erstatning, regler for at værne om dyrelivet. Når vi indfører tvungen digital post og MitID, er det fuld smadder fremad.
Dét faktum er lige præcis, hvad en gruppe fremtrædende repræsentanter for det digitale erhverv IKKE beskæftiger sig med i et debatindlæg, der er en slags ønskeliste til den nye digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
Nu skal Danmark tilbage i en digital førerposition, er anslaget. Og, jo, der også (de sædvanlige) bekymringer for techgiganternes dominans, cybersikkerhed og medarbejdere, der ikke er digitalt opdaterede. Men anslaget er: Fremad.
Ville vi som samfund acceptere, at motorveje var konstrueret sådan, at 72 pct. af bilisterne oplevede, at de havde svært ved at køre på dem?
Digitaliseringsminister Marie Bjerre kunne sætte en anden tilgangsvinkel til digitalisering på dagsordenen. Tilgangsvinklen kunne hedde ”borgeren i centrum”. Det er her, at lågerne hænger pilskævt, og hængslerne er monteret af en fuld mand med en træsko i digitaliseringsprojekt efter digitaliseringsprojekt. Borgeren har ikke været i centrum.
Nu viser en meningsmåling, at det er alvor. Et stort flertal af danskerne oplever, at det offentlige stiller for store digitale krav til dem. Krav, som de har svært ved at honorere. 22 pct. klart, yderligere 50 pct. i nogen grad. Altså 72 pct. i alt. Overgangen til MitID gik nemt for 65 pct., men 33 pct. oplevede overgangen som svær.
Tilbage til trafikken: Ville vi som samfund acceptere, at motorveje var konstrueret sådan, at 72 pct. af bilisterne oplevede, at de havde svært ved at køre på dem? Næppe. Ville vi acceptere de omkostninger og trafikdrab, der fulgte af, at det ikke var trafikanternes behov, der havde været i centrum, da vejen blev bygget, men ingeniørernes eller Vejdirektoratets? Forhåbentlig ikke.
Marie Bjerre og det digitale erhverv kunne indlede en revolution sammen ved at se virkeligheden, som den er.
Den nye og revolutionerende tilgangsvinkel til digitalisering ville være at sætte borgeren i centrum. 33 pct. af borgerne, der oplever overgangen til MitID som svær, er jo ikke en advarselslampe. Det er et rødt stoplys. Til ”fuld smadder fremad”-digitalisering, og til socialistisk folkeopdragelsestænkning, hvor folket skal opdrages til at forstå, bruge og elske statens seneste bud på et fremskridt.
Bundlinjen er: Hvis mellem hver tredje og hver fjerde borger i et samfund har svært ved at bruge statens seneste bud på et fremskridt, er det ikke borgerne, der har et problem. Punktum. Lad os en gang for alle give den tankegang Roundup, at digitalisering på den danske facon har skabt udfordringer for et lille udsnit af befolkningen, der alligevel er dum eller snart skal dø. Problemet er massivt.
Marie Bjerre og det digitale erhverv kunne indlede en revolution sammen ved at se virkeligheden, som den er.
Digitalisering på den danske facon har siden 00’erne været en blanding af noget meget godt og noget forfærdeligt bras. Store effektiviseringer og besparelser og destruktion af milliarder af skattekroner på håbløse digitaliseringsprojekter. Ophjælpning af kompetencer, som viste sig at være guld værd under coronaen, og socialistisk folkeopdragelsestænkning, hvor folket tvinges digitalt.
Men værst har været, at digitalisering har fået gjort almindelige mennesker forkerte. Måske mellem hver tredje og hver fjerde dansker? De er almindelige, men de kæmper med digital selvbetjening, med log-on formularer og med netbank. I hjælpsomhedens navn begår familie og pårørende på ugentlig basis identitetsforbrydelser for at de kan eksistere.
Men dét taler vi ikke om. Det burde vi.
Tale om gevinster OG omkostninger ved digitalisering på samme måde, som vi taler om gevinster og omkostninger ved ny motorvejsføring hen over et smukt stykke Danmark.
Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.