Talentmassen er vigtigere end køn, alder og alt andet

For lidt over 15 år siden mødte jeg en person, der skulle få afgørende betydning for mig. Jeg havde aldrig rakt ud efter en succesfuld fuldblodsiværksætter før. Men her sad jeg foran Chresten. På udebane, i hans mødelokale.

Jeg havde brugt to år på at erkende, at turen op som iværksætter ikke var så ligetil. Og selvom det var let at give finanskrisen skylden, var den dengang ikke mit største problem. Mit største problem var i al sin enkelthed, at jeg arbejdede meget, men ikke rigtigt. Jeg havde brug for en forlomme på iværksætterens landevej. Jeg havde behov for kloge råd og et drevent fokus.

Så dér sad jeg – og med mig hjem fik jeg en investor! Men vigtigst af alt fik jeg en mentor. 

Billigt var det ikke, men det var nu også lige meget, for det gav afgørende næring til mit talent for iværksætteri, så min forretningsidé kunne blomstre hurtigere. I den optik var det billigt sluppet at afgive en luns af selskabet for Chrestens kundskaber – og selvfølgelig nogle af hans penge.

I dagens Danmark debatteres iværksætteri flittigt - også betydningen af køn, alder og andre faktorer. Det er i udgangspunktet godt. Men vi misser gang på gang at adressere kultiveringen af den samlede talentmasse, iværksætteriets talent. 

Og vi glemmer samtidig talentets begrænsninger. For nej, ikke alle har talent for iværksætteri. Alle kan, reelt, ikke blive superligaspillere eller leve af at være skuespillere, selvom det måske er på ønskelisten. Men det har og bør ikke have noget som helst med hverken køn, alder eller andet at gøre.

I min bog er iværksætteri at sammenligne med netop elitesport og for så vidt kultur; mange elsker det, men få kan leve af det. Og de få, der kan leve af det, har ofret meget for at nå dertil. Dem, der lykkes, har villet længe, og de tør række ud efter sejren med risiko for at mærke nederlagets smertefulde svirp.

Iværksætterens fordel er dog, at man kan alliere sig med anderledes tænkende co-founders og derudover, at man selv kan vælge branche og produkttype. Og her opstår en væsentlig forskel fra sportens og kulturens verden. Iværksætterne kan samle et forskelligartet og slagkraftigt hold, hvis de evner at dyrke hinandens talenter og skabe effektfulde synergier.

Det ved investorerne i øvrigt godt, og derfor vurderer de holdet som noget af det vigtigste, når de investerer i en startup. Derfor undrer det mig, at statistikkerne røber, at så få kvindelige iværksættere modtager kapital. Og mon ikke også andre grupper i samfundet er enten over- eller underrepræsenterede? 

Som investor skal man selvfølgelig investere med kritisk sans og åbne øjne, men man skal også passe på, at man ikke luller sig ind i vaner og får blinde vinkler undervejs. 

Som jeg ser det, kender talent ikke grænser. Hverken i relation til køn, alder eller geografi. Men talent skal kultiveres og udvikles. Det er én af de vigtigste opgaver for en investor i de helt tidlige år af en startups liv. Og det aspekt oplever jeg er kraftigt undervurderet blandt nutidens founders. 

Der er for meget af det, man kan betegne som ”barnets” mentalitet. Vil selv, kan selv. Det skal dog retfærdigvis bemærkes, at det kan de muligvis godt – det tager bare for lang tid og kræver for store ofre.

Chresten blev i 2008 min mentor og den investor, der lærte mig så meget. Både kommercielt og menneskeligt. I nuet gav det en mening af en anden verden. I dag forstår jeg, at han gav mig netop det med- og modspil, der skulle til. At han så, at jeg kunne noget særligt – men at jeg kun kunne få succes, hvis han interesserede sig for mine blinde vinkler og tålmodigt spillede mig bedre. Lidt ad gangen og hele tiden.

Danmark har brug for flere som Chresten. Af alle slags i øvrigt og bredt funderet i vores lille land. Derfor gør det mig så glad, når jeg oplever en stigende grad af forskellighed blandt landets investorer. For det vil være med til at øge slagkraften blandt fremtidens iværksættere. 

Hvis de indser vigtigheden, naturligvis. Hverken køn, alder eller andet må bremse iværksættertalenterne - det er fuldstændigt afgørende, at vi kultiverer talentmassen.