Natasha Friis Saxberg: Vi har alle et ansvar for fremtidens kunstige intelligens

Kære Per Palmkvist Knudsen,

Dejligt at høre, at mit indspark om kunstig intelligens (AI) og ChatGPT hos Finans har givet stof til eftertanke i din opfordring til, at jeg og IT-Branchen tager ansvar for at præge udviklingen.

Der er ingen tvivl om, at AI er en teknologi, der har så stort et potentiale, at den uomtvisteligt vil forandre næsten alt omkring os. Men det er også en teknologi, der har en lang række problemstillinger, vi bliver nødt til at forholde os til.

Derfor er jeg også glad for, at du råber vagt i gevær og lufter dine bekymringer ved kunstig intelligens. For det er bestemt noget, vi skal forholde os til.

Er fremtiden dit, mit eller andres ansvar?

I din reaktion her på siden skriver du, at det er ansvarsforflygtigelse, når jeg som repræsentant for it-branchen siger, at man som individ og organisationer i sidste ende også må tage et ansvar for, at den teknologi vi bruger, skaber værdi fremfor det modsatte.

Indrømmet. Taget ud af kontekst kan det godt lyde som et argument leveret af den amerikanske våbenindustri, hvor det ikke handler om våbenet men om de mennesker, der trykker på aftrækkeren. Men det er også en konklusion og sammenligning, jeg er vældig ked af, du når frem til.

Jeg er ikke i tvivl om, at de nye teknologier helt grundlæggende vil ændre vores samfund og måde at leve på. Helt på samme måde som vi fundamentalt ændrede samfundet under den industrielle revolution. Eller som da computeren, internettet og smartphonen blev introduceret til os.

Ved at bruge kunstig intelligens får vi mulighed for at finde kræftknuder langt tidligere og mere sikkert, end nogen speciallæge kan gøre det. Vi kan blive bedre til at forudsige naturkatastrofer og finde konstruktionsfejl i bygninger, inden ulykkerne rammer, så vi undgår tab af menneskeliv. Og vi kan bruge AI’er til at finde grønne løsninger, der kan være med til at forbedre klimaet og kloden til gavn for fremtidens generationer. Det kræver, at vi ikke fokuserer på hammeren, men på hvad hammeren kan skabe – og sikre at det sker ansvarligt. 

Den udvikling kan og skal vi ikke stoppe. Men det betyder ikke, at vi samtidig skal blive tech-blinde, og bare kritikløst omfavne alt, der er nyt og spændende. Bare fordi. 

Her har vi alle et ansvar for at skabe en fælles tryg fremtid. Og med ”vi” mener jeg både politikerne, det offentlige, erhvervslivet, os som individer – og ja, også os som it-branche.

Vi må ikke vende det blinde øje til udfordringerne

Som branche har vi et kæmpe ansvar for brugen af den nye teknologi og de løsninger, vi udvikler, da de, som du selv skriver, har en enorm påvirkning på hele samfundet og vores fælles fremtid. 

Derfor er det også vigtigt, at EU med sin kommende AI Act nu går ind og sætter nogle overordnede rammer for brugen af kunstig intelligens. Her tager EU et aktivt og vigtigt ansvar, hvilket vi som branche gerne vil bakke op om. 

Da EU senest gjorde noget lige så markant, var det i forhold til persondataforordningen, hvor de satte rammerne for brugen af persondata. En forordning der efterfølgende på flere punkter er kopieret af f.eks. Inden, Kina og i visse amerikanske stater – og som har fået hele erhvervslivet og det offentlige til at blive langt mere opmærksomme på deres behandling af persondata.

Reguleringen virker med andre ord. Især hvis man lykkedes med at finde en balance, så lovgivningen ikke drukner innovationen eller ender i et administrativt mareridt for virksomhederne. Hvilket er en balance vi konstant skal arbejde med at forbedre.

Som it-branche har vi et særligt ansvar for, at man kan gennemskue og stole på de data, som en AI spytter ud. For vi er meget bevidste om, at AI i sig selv ikke er biased, men afspejler menneskets bias.

Det ansvar tager vi som branche også på os. Men det kræver, at vi får lov til at eksperimentere, lære og teste AI’erne på store mængder data, så vi undgår bias eller marginalisering af befolkningsgrupper, fordi vi ikke får inkluderet datayderpunkterne eller de blinde vinkler.

Der venter en stor uddannelsesopgave

Udviklingen af en kunstig intelligens, der kommer tættere og tættere på at efterligne, hvordan mennesker agerer og reagerer, stiller også store krav til os som individer. 

Når det bliver sværere at se, hvad der er menneske- eller maskinskabt, er det vigtigere end nogensinde før, at vi som individer bliver bedre til at kunne se skelne. Ellers risikerer vi at blive snydt eller tabt. 

Løsningen er dog ikke at stoppe udviklingen eller brugen af teknologi. For det kan vi ganske enkelt ikke. Vi bliver i stedet nødt til at uddanne og opdrage alle i, hvordan de skal agere i en stigende digital virkelighed. 

Skal vi have alle med – fra alle samfundslag, alle steder i landet og uanset indkomst eller uddannelse, skal vi starte allerede i folkeskolen. 

Børn skal lære at forstå, hvad der ligger bag teknologien, hvordan de kan bruge den (og hvordan den kan misbruges), så de bliver reflekterede, indsigtsfulde og innovative – og på den måde kan bidrage positivt til vores fælles fremtid. 

Den fremtid vil vi gerne være med til at tage et ansvar for, og vi vil rigtigt gerne være med til at diskutere, hvilket samfund vi ønsker os. For det er alles ansvar at bidrage til dette. 

Vi står i midten af den 4. industrielle revolution. Et techtonisk skifte af vores samfund, og noget som kommer til at definere vores hverdag og fremtid de måske næste 100 år. Mit spørgsmål til dig, Per, er derfor, hvilket samfund vil du gerne have i fremtiden?

Skal vi agere som de engelske luddites (maskinstormere) under den industrielle revolution, der brændte de automatiserede vævemaskiner af, fordi de frygtede den nye teknologi? Eller skal vi sammen tage et ansvar og finde ud af, hvordan vi bedst kan bruge de mange nye teknologiske muligheder til at skabe et bedre samfund for os alle?

Per Palmkvist Knudsens holdning kan bl.a. læses i indlægget her.