Når politik og erhvervsliv blandes sammen, er demokratiet i fare

Jeg har selv anvendt deres links og undersøgelser, da de har vigtige pointer. Men er der mere, jeg skal tage stilling til? De har fat i en enorm målgruppe: Over 2.700 ledere fra 130 lande estimeres at have deltaget i den fem dage lange konference, herunder op mod 600 CEO’s og mere end 50 statsledere. Så man må sige, at organisationen har IMPACT.

Dette års Davos havde temaet ’Cooperation in a fragmented world’ og rundede af med ’en løftet pegefinger til verdens erhvervsledere’. Som bekendt: Når man peger fingre af nogen, er der tre fingre, som peger mod en selv – så lad os dykke lidt ned i Davos og WEF.

WEF-præsident Børge Brende pointerede ved Davos’ afslutning: »Det bliver afgørende at etablere en vækstdagsorden, da vi af al magt skal undgå at ende i en situation med lav vækst, høj gæld og høj inflation.«

Han pointerede også: »Hvis verdenshandlen bliver mere fragmenteret, end vi ser nu, vil det resultere i lavere økonomisk vækst og dermed mindre velstand.« 

Med andre ord: Økonomisk vækst er fokus for WEF. Ikke global miljøkrise – ikke natur og bæredygtighed. Vækst skal redde verden fra fattigdom og skabe mere global velstand.

Dette udtrykkes samtidig med, at organisationen Oxfarm Ibis er kommet ud med en rapport, der dokumenterer, at verdens rigeste suger global vækst og velstand til sig. Helt nøjagtig har verden oplevet den største stigning i global ulighed siden Anden Verdenskrig, og de rigestes formuer er fordoblet på 10 år. 

Så hvad skal vi reelt bruge den efterspurgte vækst til - udover til at gøre verdens rigeste rigere? For det løfter ikke verdens generelle levestandard.

Uanset hvor liberalistisk et mindset, vi måtte have, må dette være en øjenåbner. For det er i denne type (verdens)samfund - hvor skellet mellem rig og fattig bliver ’for’ stort - at revolution og folkeopstand opstår.

Damer, drinks og dobbeltmoral

Davos-topmødet, initieret i 1974 af WEF, betyder i sin essens, at verdens elite bruger fem dage på et luksuriøst skiresort for at diskutere, hvordan resten af verdens befolkning bør forholde sig til det, de hver dag har inde på livet. 

Her følger nogle fakta om Davos:

1. 1 ud af 10 deltagere ankom i 2022 i privatfly for bl.a. at tale om verdens energi- og klimakrise. I år har der næppe været færre fly, da konferencen efter corona har fået sin sædvanlige fylde
2. I 2022 firedobledes den private flytrafik i Davos-ugen i området. Helt nøjagtig fløj 1.040 fly ind på skiområdet, hvilket svarer til en CO2 udledning, der er fire gange så høj som på en normal uge
3. 53 pct. var kortdistancefly under 750 kilometer, som kunne være erstattet med toget. 38 pct. af dem var ultrakorte distancer under 500 kilometer – den korteste var 21 kilometer. De lande, der kom med det højeste antal privatfly, var nabolande som f.eks. Tyskland, Frankrig og Italien

WEF’s præsident Borge Brende udtrykte ved slutningen af konferencen sine tanker om brugen af privatfly: »I think what is more important than that is to make sure we have agreements on how we, overall, move and push the envelope when it comes to the green agenda.«

Betyder det: Hvordan vi får alle (andre end os selv) til at tage ansvar?

Deltagerne i Davos har brugt tid på andet end at diskutere verden. De har tilsyneladende også haft travlt med at hyre dyre damer. Med andre ord: Prostituerede har været i høj kurs blandt nogle deltagere de altruistiske fem dage. Selvom Olena Selenska, en række kvindelige specialister inden for f.eks. landbrug og fødevarer samt UN Women var til stede for at tale om kvinders globale uligeværd, har ingen af de deltagende kvinder udtalt sig om det paradoksale i, at andre (mindre privilegerede) kvinder skal underholde (rige) mænd.

Og så er der service i de fem dage, konferencen står på: Intet er for godt. Faktisk bliver Davos mere eller mindre lukket i måneder inden, så alt kan være klar til gæsterne og deres krav. Samtidig er sikkerheden høj, så gæsterne befinder sig i en ghetto med ekstremt høj service, mens de diskuterer verden udenfor.

Ensretning politik og erhvervsliv

Shaping the Future er navnet på WEF’s initiativ Young Global Leaders: En række unge fremadstormende erhvervsledere og politikere verden over deltager i denne uddannelse. Danske navne er f.eks. Lea Wermelin, Ida Auken og Kronprinsesse Mary. 

Når jeg googler, er overordentlig mange politikere verden over i det hele taget involveret i WEF. Danmark indgik sågar en aftale med WEF i 2018 – bl.a. med målet at fremme grøn vækst (!) og samfundsmæssige gevinster ved nye teknologier og innovation. 

Konkret i samarbejdet indgår accelerationen af Danmarks digitalisering – et mål, man må sige er lykkedes i sådan en grad, at 20-25 procent af befolkningen er hægtet mere eller mindre af. Og nu går mit spørgsmål så på: Hvad ER fordelen konkret ved, at Danmark (et land) laver en kontrakt med en (privat-funderet) organisation med fokus på business?

Der er som udgangspunkt intet galt med, at både politikere og erhvervsledere uddanner sig med et globalt sigte – tværtimod. Men hvis det foregår under samme paraply – en paraply, hvis oprindelige sigte var/er at styrke det globale erhvervslivs ledere, er det problematisk, fordi den dannelse, der foregår, kan blive 1) en ensretning (diskurs) og 2) en politisk legitimering af corporate interesser.

Alt det, jeg lister op her, handler om Magtens paradoks. Når mennesker får magt, ændrer deres adfærd sig – ikke altid men som udgangspunkt. Med andre ord: På grund af vores position tiltager vi os et rum, der ikke er berettiget… ud over i vores eget hoved. OG i de hoveder, der sidder i lignende positioner. Vi bliver blinde. Vi oplever os selv som norm(alen).

Det uformelle ’magt-loop’ mellem erhvervsliv og politik, jeg har illustrerer her, gør professor og økonom Robert Reich op med i bogen og filmen af samme navn: ‘Saving Capitalism: For the Many, Not the Few’. Her spidder han det uformelle system, som politik og erhvervsliv skaber sammen, isoleret fra den almindelige borger - en samfundsramme, der skaber mere til de få og mindre til de fleste. 

En uvildig politiker bliver kort sagt sværere at finde, ligesom det uafhængige politiske system bliver stadig mere udfordret. Det er et demokratisk problem, som sjældent italesættes. Og hvis vi dykker ned i listen over Davos-deltagere, bekræftes billedet. Et udpluk af deltagere: Shell, Amazon, Citigroup, Moderna, BlackRock. Alle i forvejen stærke spillere på det globale (lobby)marked.

Efter denne lille lommeanalyse er jeg nået frem til, at hverken Davos-topmøderne eller WEF gør den almindelige verdensborger noget godt. 

Tværtimod undergraver WEF og Davos vores i forvejen skrøbelige demokrati og skaber vækstbetingelser for et moderne feudalsamfund, hvor politikere verden over i større eller mindre grad tager del i et globalt spil med sammenblandede roller og interesser.